Læsetid: 4 min.

LEDERS

1. august 2000

Et beboeligt Europa
UNGE STUDERENDE og lønmodtagere fra Danmark vil fra den første januar frit kunne bosætte sig permanent i de fire befolkningsrige og store europæiske kulturnationer Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien uden at skulle igennem en flere måneder lang bureaukratisk ventesal for at få en opholdstilladelse. Det er det opmuntrende budskab fra de fire EU-lande, der forleden aftalte at åbne deres huse for borgere fra alle andre EU-lande.
Det fuldbyrder næsten den 40 år gamle målsætning i Romtraktaten om at skabe fri bevægelighed for arbejdskraften i fællesskabet. Og det er et skridt videre end den såkaldte Schengen-aftale (der trådte i kraft i de fleste EU-lande i 1995, men endnu ikke i Danmark), der gav EU-borgere mulighed for at rejse på tværs af grænserne uden nationalstatens paskontrol. Den nye aftale giver danskere mulighed for at bosætte sig i Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien på samme enkle måde, som når danskere flytter mellem to kommuner.

NUVEL, den fri bosætningsret omfatter ikke de marginaliserede og pensionisterne. Og det vil mange sikkert tage som bevis på, at den europæiske integration åbenbart ikke for dem på den økonomisk set afkoblede tredie klasse. Replikken kan forekomme rigtig, hvis ikke det var, fordi der i de europæiske nationalstater fandtes en stærk modvilje mod at give det indre marked en social overbygning. Forestillinger om at skabe en europæisk velfærdsstat med et sikkerhedsnet for de svageste - ja i det hele taget en europæisk stat - har ingen folkelig og politisk grobund i dag. Som med uddannelserne, sundhedsvæsenet og de bærende nationale kulturinstitutioner vil nationalstaten stadig skulle finansiere det sociale sikkerhedsnet. Det er kun logisk, for nationalstaten har stadig en meget stærk institutionel magt - også selv om Amsterdam-traktaten, FN-konventioner, NATO-militær og global spekulationskapital har spist bidder af den gamle nationale suverænitet udefra.

INDTIL nu har EU's integration primært øget virksomhedernes, kapitalens og den diplomatiske elites bevægelighed, men med den nye aftale mellem Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien åbnes for større bevægelighed for lønmodtagere og studerende. Selv om det store flertal stadig vil foretrække at blive i den trygge hjemstavn, så vil flere rykke teltpælene op. De yngre MTV- og netgenerationer, der allerede mestrer den globale tidsalders lingua franca - engelsk - vil ikke føle barrieren stor. Det kan blive begyndelsen til en mere europæisk offentlighed.
Hvis borgere fra de forskellige nationer flytter fødderne friere over grænserne, så vil nedgroede fordomme og myter om hinandens særheder i bedste fald blive nedbrudt. Det næste store skridt bliver at åbne mod øst, så bevægeligheden også omfatter de polske ingeniører, de ungarske musikere, de tjekkiske studenter og de lettiske landarbejdere, som vil søge lykken i det rige vest.

OM DET VARIGE kulturmøde mellem nord og syd og mellem øst og vest i Europa vil skabe en stærk fælles europæisk offentlighed vil kun tiden vise. Modstandere af integration og et åbent kulturmøde med det fremmede vil næppe bryde sig om det, men inden de gemmer ansigtet bag en ny nationalistisk identitetsmytologi, så kunne de overveje at se det som en spændende udfordring.
Eller som direktør for det spanske nationalbibliotek, Jon Juaristi, sagde til Information i weekenden:
"For at slås for ens egne værdier og interesser er man nødt til at forstå den andens position."
I det nye multikulturelle panorama, der er ved at åbne sig på grund af europæiseringen og globaliseringen, gælder det ifølge Juaristi "ikke så meget om at forsvare de enkelte nationale kulturer, men om kritisk at udvælge de fremmede elementer, som vi ønsker at integrere i vor egen kultur."
Bravo. Sådan taler et empatisk og berejst menneske, der ved, at der bag de nationale myter ligger fælles græsk-kristne oprindelsesmyter, og at Europa - trods visse nationale forskelle - har en rig og levende fælles kulturarv at trække på.
NUTIDENS Europa er nemlig meget andet end forretningsmændenes Europa, amerikansk fast-foodkæder, internationale pestsellers og nye børnehelte fra SuperMario til Pokemon.
Europa er også et levende og åndeligt kulturrum, der er formet af andet end det gamle kristne Europa. Europa ville næppe være sig selv uden offentlige pladser som Grande Place i Bruxelles, Piazza Navona i Rom, Plaza Mayor i Salamanca eller Piazza San Marcos i Venedig. Hvad var Europa uden sine katedraler, caféer, filosoffer, musikere, malere, forfattere og humorister?
Europa opfandt måske ikke rockn'roll, men Europas klassiske dannelse kan stadig høres i tonerne fra Bach, Mozart, Tchaikovskij eller Verdi - og operaen var en særlig europæisk opfindelse. Europas litteratur henter stadig inspiration fra de store mesterværker som Dantes guddommelige komedie, Cervantes' Don Quijote (denne barokke Lancelot) til Shakespeare tragedier - der næppe var kommet til verden uden de græske. Og hvad ville Europa være uden latteren fra Aristofanes til Rabelais, Moliere og Monty Python?
Europa er ikke bare nationalstaternes konstruktion af myter om vi menneskers forskelligheder. Europa er også en levende fælles kulturarv, som man kan gå på opdagelsesrejse i. Og den gør Europa mere beboelig. Trods al offentlig polemik om EU.

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu