Læsetid: 3 min.

Legehus-parlament

2. december 2003

ET MARERIDT er hvad flere britiske og irske aviser kalder resultatet af valget til det nordirske parlament, som fandt sted i onsdags. Sinn Fein og Ian Paisleys parti, DUP, blev valgets store sejrherrer. Regeringerne i Storbritannien og Den Irske Republik havde helst set, at vinderne blev det moderate katolske nationalistparti, SDLP, og David Trimbles Ulster Unionist Parti, men de nordirske vælgere ville åbenbart noget ganske andet.
Flertallet af vælgerne så med andre ord stort på alle formaninger fra London og Dublin om ikke at stemme på de ’forkerte’ partier, som er en anelse umedgørlige i en britisk og irsk politisk kontekst,
eftersom det ene er imod fredsaftalen, mens det andet ønsker et forenet Irland uden britisk tilstedeværelse.
I disse dage undersøger den britiske regering mulighederne for at genetablere det nordirske hjemmestyre, som har været suspenderet i en periode. Mange politiske kommentatorer levner dog ikke hjemmestyret mange chancer, så længe DUP nægter at arbejde sammen med Sinn Fein. Ian Paisley gjorde det således i går klart, at han ikke ønsker at blive førsteminister for Nordirland, hvis det inkluderer dagligt samarbejde med Sinn Fein.

ER TIDEN NU IKKE KOMMET, hvor Tony Blair bør gøre det klart for de unionistiske politikere i Nordirland, at det dyrt restaurerede Stormont parlament ikke er et legehus, hvor de kan ’lege hjemmestyre’, når de politiske vinde blæser i deres retning, og derpå straks forlange det lukket, når en ubehagelig storm trækker op? Hidtil har Tony
Blair været alt for flink til at suspendere hjemmestyret, hver gang David Trimble har bedt om det. Derfor bør Blair også gøre det klart for Paisley, at førsteministerposten er hans – også selv om han nægter at være i stue med Sinn Fein.
Både den britiske og den irske regering bør
erkende, at selv om de ikke bryder sig om valgresultatet, bør de knægte ’legehusmentaliteten’ i nordirsk politik ved at genetablere hjemmestyret og tvinge Sinn Fein og DUP til at lede Stormont – også selv om det vil ende i totalt kaos efter et par dage!
Men hvis demokratiet i Nordirland nogensinde skal fungere, bliver både politikere og vælgere nødt til at forstå, at politik ikke kun handler om krav og højlydte protester. Politik skulle også gerne bygge på ansvar og vilje til samarbejde. I Nordirland har definitionen af en succesfuld politiker desværre hidtil været én, som kunne bukke begge ender sammen på sine modstandere. Desværre er de nødvendigvis ikke særligt konstruktive i opbygningen af et velfungerende demokrati.
Men hvordan skulle vælgerne nogensinde forstå det, hvis ikke de får lov til ved selvsyn at konstatere, at man ikke nødvendigvis er en svækling, bare fordi man går ind for konsensus og samarbejdede på tværs af sekteriske skel.

DENNE POLITISKE KULTUR i Nordirland er et produkt af, at al politisk aktivitet i over 30 år foregik uden for et etableret, politisk system. Nordirland blev styret direkte fra London, hvilket gav de politiske partier alle fordelene ved politisk aktivitet og ingen af ulemperne ved at skulle tage ansvar. Der var intet lokalt politisk forum, hvor politikerne kunne blive holdt ansvarlige for deres standpunkter. Derfor var der intet til hinder for radikalisering af politiske synspunkter og gensidige poltiske tilsvininger af hinanden på bekvem afstand.
Hver gang den britiske regering suspenderer det politiske arbejde i Stormont-parlamentet i Belfast, er de kun med til at bestyrke yderfløjene i troen på, at uforsonlighed er den eneste farbare vej i nordirsk politik.
I maj i år fik Sinn Fein for første gang medlemmer af Ulster Unionisterne til at deltage i et offentligt debatmøde om fremtidens Irland, hvilket blev regnet som en kæmpemæssig succes, eftersom ingen af parterne kom med dødstrusler mod hinanden på mødet. I Ian Paisleys eget parti, har næstformanden allerede udtrykt, at han gerne vil forhandle med Sinn Fein – dog kun via en mellemmand.
Men det er skridt i den rigtige retning, selv om Paisley samtidig har truet med at smide alle ud af partiet, som vil samarbejde med Sinn Fein. Det er alt sammen tegn på, at også yderfløjene i nordirsk politik gerne vil afskaffe legehus-parlamentet.

kns

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her