Læsetid: 3 min.

Lej en indisk livmoder

Stadig flere britiske og amerikanske par vælger at leje en indisk rugemor eller købe æg til befrugtning. Det er billigt, hurtigt og markedet er helt ureguleret. Tendensen har fået sit eget navn: reproduktiv turisme
18. april 2006

Barnet i unge Dakshas mave er ikke hendes eget. Det blev undfanget i en lille landsby i den indiske delstat Gujarat, men vil vokse op med britiske forældre tusinder af kilometer væk. Daksha og hendes ufødte søn er del er den nyeste trend i Indiens outsourcing-økonomi: Rugemødre til leje på verdensmarkedet.

"Jeg gør et andet par lykkelig, og jeg kan give mine egne børn en uddannelse. Hvor kan man ellers tjene så mange penge uden at gøre noget umoralsk?," siger Daksha til den britiske avis The Guardian.

De nybagte forældrene Ajay og Saroy fra Leicester er også glade. De har fået ønskebarnet for omkring 20.000 kroner. I Storbritannien har de uden resultat brugt 600.000 kr. på fertilitetsbehandling.

"Vi var desperate, og vi bliver jo ikke yngre. Da vores læge forslog, at vi tog til Indien, besluttede vi at forsøge," fortæller parret.

Andre er kritiske: "Lægerne tjener store penge på desperate barnløse og mennesker i dyb fattigdom. Kvinderne reduceres til udlejningskroppe og risikerer deres liv og helbred," siger N.K. Banerjee, leder af Center For Womens Development Studies i Delhi, til Information.

"Det er den skræmmende konsekvens af mødet mellem en global økonomi og et patriakalsk samfund, hvor respekten for kvinder i forvejen mangler," konkluderer han.

Ny tendens

Ifølge The Guardian er antallet af udenlandske par, der benytter sig af indiske rugemødre fordoblet på tre år.

Det er primært par fra de store asiatiske mindretal i USA og Storbritannien, men ifølge den indiske gynækolog Indira Hindudja søger stadig flere barnløse 'hvide' par hjælp.

"Jeg får mange mails fra par fra hele verden, der beder om at blive sat i forbindelse med en rugemor," siger hun til The Times of India.

Ifølge N.K Banerjee er der to grunde til, at Indien er blevet et populært rejsemål for et par med babydrømme: Penge og manglende lovgivning.

"Befrugtningsindustrien er del af et privat sundhedssystem i Indien, hvor profit går forud for befolkningens sundhedsbehov. Det er stort set ureguleret, så velstående par kan købe behandlig for en brøkdel af, hvad det koster andre steder",

I et tilfælde købte et amerikansk par en indisk ægdonor, insemination og rugemor for 310.000 kr. under, hvad det ville have kostet på en klinik i Californien.

Fraskriver ret til barnet

Samtidig er der sikkerhed for at få barnet, da rugemødrene stort set ingen rettigheder har. I Storbritannien har en surrogatmor ret til at kræve barnet tilbage inden for to år efter fødslen.

I Indien skriver hun under på, at hun fraskriver sig ret til barnet.

Chancerne for succes første gang er også større. I Storbritannien og Danmark er det kun lovligt at lægge to befugtede æg op i en kvindes livmoder. I Indien er der kvinder, der har båret op til 10 æg på én gang. Det betyder, at en enkelt graviditet i værste fald kan resulterer i at an fjerner ni andre.

"Det er ikke alene etisk dybt problematisk. Det udør også en yderligere fare for kvinderne," siger Banerjee.

"I Indien er graviditet stadig en stor helbredsrisiko for kvinden. Rugemødrene er ofte er kvinder i vanskeligheder som prostituerede i de store byer eller kvinder fra fattige landområder," siger Banerjee.

Samtidig udsættes de for social fordømmelse, der betyder, at mange tager væk fra deres landsby eller gemmer sig under graviditeten.

Gynækolog og overlæge på Rigshospitalet, Katrine Sidenius, deler Banajees bekymring: "Graviditet er jo ikke det rene ingenting. Det er ni måneders hård belastning af kroppen og det psykiske stress ved, at barnet så bliver taget væk fra moderen, er selvfølgelig stort," siger Sidenius. Hun mener, at der bør skabes nogle internationale retningslinier for området.

"Når et menneske sælger en del af sin biologi til et andet, er man ude i et vanskeligt område, der bør reguleres," siger Sidenius, der dog er bange for, at det bliver svært:

"Vi har set i forbindelse med salg af nyrere til transplantation i Indien og Pakistan, er det umuligt helt at forhindre folk i at benytte sig af det. Så længe der er folk, der ønsker noget stærkt nok, vil den slags handel sikkert fortsætte, men vi må også diskutere, hvordan det danske sundhedssystem skal stille sig overfor de nye muligheder. Det er jo også forbudt at købe en nyre, men folk er jo blevet efterbehandlet på danske hospitaler, når de er vendt hjem," siger gynækolog på Rigshospitalet, Katrine Sidenius.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Endnu et imperialistisk , rigt hvidt endda kvindeligt tiltag. Det er ulækkert. Først voldtager mændene de fattige kvinder gennem århundreder eller køber sex med dem, så køber folk deres organer og nu skal de gu hjælpe mig også føde deres børn, med egne gener. Hvad mon bliver det næste. Det må være fordi den hvide race har indset at den er ved at uddø på grund af forkrybling og degeneration.

Ja det kan godt være mit indlæg er omvendt racistisk og injurierende, hvor jeg slår ud med ord som rige hvide vesterlændinge men det er intet imod den diskrimination folk fra vesten som har råd til at købe sig til en rugemor blandt fattige folk

De danske og amerikanske kvinder burde skamme sig over at udsætte deres fattige søstre for den slags, i deres egne egoistiske behovstilfredstillese.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Nils Humano jeg mener, at du har fat i essensen af, hvorfor rugemødre er forbudte i bl.a. Danmark.

Kortsagt er omdrejningspunktet forskellen mellem: nød og træng.

De fattige sælger eller udlejer, ikke deres krop til seksuelle ydelser, sælger deres kropsdele eller udruger børn til andre af træng men af nød. Altså en uetisk udnyttelse af andre menneskers situation.
Og det skaber i min oplevelse spørgsmål ved om der i dag finde en moderne form for slaveri, og om ethvert menneske i dag har ret til deres eget legeme?

Modsat kan den bedre bemidlet søge seksuel forløsning af træng, få udruget deres børn af andre biologiske mødre, som opgiver deres børn af nød, fordi den rige trænger til et barn udklækket ved egen sæd.
Ligesom de rige som trænger til et legemsdel, kan få adgang til andres kropsdele. Og skaber dermed også grobund for et illegal marked i forbindelse med menneskehandle.

Paradoksalt er der masser forældreløse børn i verden, som ville have gavn af adoption.
I stedet tilføres mere lidelse til verden i form af, at fattige må lade sig inseminerer med rige folks sæd, føde deres børn, og opgive deres børn til den rige mand.

Pengene overtrumfer også barnets ret til begge sine biologiske forældre. Ethvert barn har ret til både sin far og sin mor. Den ret frarøves barnet fra fødslen. Det er ikke et spørgsmål om, at barnet får en ( udmærket) stedmor, men at nogle træffer valget for barnet om fravalget af dets biologiske rødder.

Jeg mener, at rugemødre er knægtelse af menneskerettighederne og børnekonventionen.

Samtidig er det også en spændende diskussion om menneskesyn på den ene siden venstreorienterede ( socialliberale og socialistisk orienterede) som modstander i kraft af, fx udnyttelse. Og sjovt nok opbakning fra religiøse konservative, som finder deres argumentation i etik, moral, dyd og religion ( mindre gruppe i Danmark).

Og på den anden side nationale ( ny) konservative og ( ny) liberale med tendenser mod imperialistisk tankegang ( i sin ældre form og med andre midler kendt under kolonikrigene/ tiden, fx apartheid mv.). I dag er midlet markedskræfterne og opkøb. Før blev der skabt adgang til de områder, som vi trængte til ved militærmagt, fx Silke, sukker, diamanter, kul, guld, sølv og kaffe mv. I dag bruges kun vores militæroverlegenhed i særlige tilfælde, fx olier rør igennem Afghanistan eller olien fra Irak ( olie rør fra Kuwait) mv.
Grundlæggende hersker her et darwinistisk, religiøs højreorienteret og fascistisk tankesæt. Det legaliserer retten til at dominerer andre, fx i kraft af at være særlig udvalgt af Gud ( religiøs højreorienterede), naturen ( darwinistiske liberale/ konservative) eller kultur ( fascister), fx danskhed. Denne tendens er nok mest udbredt i USA, mens jeg mest forventer DF vil være tilhænger af overgreb mod ” urene kultur”. Modsat nazisterne så forventer jeg ikke her, at der i DF er indbygget en afstandstagen fra blodblanding – i det mindste ikke i særlig udbredt grad hos DF.

Rugemødre er kortsagt et overgreb mod 2 ud af de 3, dvs. fx ( ruge)mor og kommende barn, moren ” bestikkes” til overgrebet af nød, men den tredje person udfører overgrebet af træng til at få tilfredsstillet sit egoistiske behov for, at se et individ delvis bestående af pågældendes biologiske materiale vokse op uden sin biologiske mor. En biologisk mor som ikke har afskrevet barnet af mangel på kærlighed, men af nød har indgået en kontrakt, som hvis man køber et dyr eller en ting, fx en hundehvalp eller høsten fra personens afgrøder.

Er babybørn dyr eller ting?, har babybørn ret til begge deres forældre og/ eller sine rødder/ historie?, har ethvert menneske ret til sit eget legeme?, har et enkelt individ ret til at tilfører verden mere lidelse i kraft af kapital? Og er det i orden at bryde Danmarks lovgivning, men også evt. andre landes love fordi et individ går imod loven?

Inden I går helt over gevind i offerdyrkelsen, kunne I måske "korrigere kompasset" lidt ved følgende indslag fra virkeligheden:

http://ekstrabladet.tv/nyheder/indland/article962573.ece?rid=s%7Crugemor...

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Traveler

Selvom artiklen tager sin udgangspunkt i Indien, og DR-programmet tog udgangspunkt i Paraguay, hvor priserne er billige. Så den overvejende del af verdens rugemødre gør det af nød.

Så det en anden facet, at der også findes én rugemor i USA som tager 200.000 kr. pr. udrugning – hvis hun ikke gør det for pengenes skyld ( hvilket hun påstår), så ville det være menneskekærligt, hvis hun satte prisen ned, dvs. hun er ca. dobbelt så dyr som en fra Paraguay. Jeg mener også, at der findes rugemødre i England, men de er vist også dyre end dem fra, fx Indien mv. Det handler vel også om udbud og efterspørgsel, fx ligesom når vi køber en hundehvalp. Altså hvor meget koster et baby-menneske.

Har et babybarn ret til begge sine forældre, rødder og historie?

Som rugemoren fra USA siger, så gør hun det ikke for pengene ( 200.000 kr. pr. udrugning), så derfor ville en oplagt legalisering være, at fjerne pengene i handlen med babyer, og på den måde fjerne et marked.

Det kommer på den ene side nød-problematikken til gavn, og på den anden side så bliver det ikke et større problem for dem som trænger.

Der er selvfølgelig andre problematikker fortsat indbygget, bl.a. de mange forældreløse børn i verden, som mangler en far og mor. Har vi ret til at tilfører denne verden mere lidelse?

er der en hjemmeside på den klinik i indien??

Det burde også være lovligt herhjemme. Men der skulle selvfølgelig en autorisationsordning til, så vi hindrer misbrug og sikrer barnet en god tid som foster.

Hvis en kvinde vælger at blive rugemor af økonomiske grunde, er det sandsynligt, at hun lever under dårlige vilkår og at barnet derfor vil få en dårligere opvækst i en fattig kvindes livmoder end i sin velhavende og ressourcestærkes mors livmoder.

Men bare rolig. Videnskaben har svar på alt ...

Der er en kunstig livmoder på vej, der vil give barnet optimale vilkår og så slipper både rige og fattige kvinder for at blive gravide. I fremtiden kan vi sikkert også afskaffe den kvindeundertrykkede penetration fuldstændigt ...

"Artificial uterus
From Wikipedia, the free encyclopedia
Jump to: navigation, search
This article needs additional citations for verification.
Please help improve this article by adding reliable references. Unsourced material may be challenged and removed. (January 2008)

In the field of ectogenesis, an artificial uterus (or womb) is a mechanism that is used to grow an embryo outside of the body of a female organism that would normally internally carry the embryo to term.

An artificial uterus, as a replacement organ, could also be used to assist women with damaged or diseased uteri to be able to conceive to term. Since the uterus is grown from the woman's own endometrial cells, there would be minimal chance of organ rejection.

Primary research into the engineering of an artificial uterus was conducted at the Cornell University Center for Reproductive Medicine and Infertility,[1] under Dr. Hung-Ching Liu.[2] In the year 2002 Dr. Liu announced that she and her team had grown tissue samples from cultured endometrial cells removed from a human donor. The tissue sample was then engineered to form the shape of a natural uterus, and human embryos were then implanted into the tissue. The researchers found that the embryos correctly implanted into the artificial uterus' lining and started to grow. Dr. Liu's experiments were halted after six days, to stay within the permitted legal limits of in vitro fertilisation (IVF) legislation in the United States.

Another form of artificial uterus is one in which tanks are filled with amniotic fluid which is maintained at body temperature, and the embryonic umbilical cords are attached to external pumps which regulate nutrient intake and waste outflow. A potential advantage of such a system is that it would allow the fetus to develop in an environment that is not influenced by the presence of disease, environmental pollutants, alcohol, or drugs which the mother may have in her circulatory system. However, it would also not benefit from the protection of the mother's immune system. Alternatively, it would also reduce the chances of miscarriage and premature births by allowing the embryo to develop full term outside the mother's uterus, transferred after the initial 17 weeks of implantation. Such research was being conducted by Dr. Yoshinori Kuwabara (d: 2000) at Juntendo University in Tokyo."