Læsetid: 8 min.

Lejesoldaters trofæjagt i Irak giver bagslag

En video, der viser britisk-ansatte sikkerhedsfolks beskydning af irakiske bilister, har givet pr-problemer for den private sikkerhedsindustri, der har 25.-30.000 bevæbnede mand i Irak
22. december 2005

Det sker inden for få sekunder: Man ser ud gennem bagruden på et køretøj i fart ad en irakisk hovedvej. Køretøjet, formentlig en stor firehjulstrækker, passerer en lastvogn og en taxi, der holder i den inderste kørebane. Samtidig nærmer en sølvfarvet Mercedes sig bagfra med god fart. Pludselig hører man lyden af et maskingevær, og fra billedets højre side synes antydning af mundingsrøg, synkront med skudsalverne. Mercedesen drejer i samme øjeblik brat mod højre uden at sænke farten og braser direkte ind i den holdende taxi. Fem forskrækkede personer springer ud af den påkørte taxi og løber væk. Ingen kommer ud af den havarerede Mercedes. Køretøjet, hvorfra der filmes, fortsætter.

Én af scenerne i en video af dårlig kvalitet, som på internettet er blevet døbt 'trofæ-videoen'. Videoen rummer i alt fire scener, som alle synes at vise, hvordan der fra køretøjet med kameraet skydes adskillige salver mod bagvedkørende biler. I den første scene ser man direkte geværpiben fra det automatiske våben, og man hører en engelsksproget stemme fra køretøjet, der synes at sige: "De stopper ikke," efterfulgt af i alt 38 skudsalver, indtil to biler er sakket agterud og forsvundet ud af synsfeltet.

I den tredje sekvens beskydes en rød personbil, der nærmer sig bagfra. Bilen svinger brat ind til siden og stopper, to personer stiger ud. Sidste scene viser en bagvedkørende hvid bil, der beskydes og rammes af flere skudsalver, herunder tilsyneladende én gennem vindspejlet, hvorefter den går i stå i højre side af vejen.

I alt to minutter og 29 sekunders skuddrama på en irakisk hovedvej med tilføjet underlægningsmusik: Elvis Presley synger Mystery Train.

Videoen har vakt bestyrtelse og udløst officielle undersøgelser i USA og Storbritannien af, hvad der egentlig foregår, og hvem der er ansvarlige for dramaet. For en udenforstående ligner det et køretøj med en eller flere skydegale passagerer, der fyrer uhæmmet løs på alt, hvad der er at få ram på fra bagsædet. Et morbidt engelsk eller amerikansk jagtselskab midt i Irakkrigens vanvid.

Det mest ensomme job

Videoen blev oprindelig lagt ud på en uofficiel hjemmeside etableret af misfornøjede, tidligere eller nuværende, ansatte hos det private britiske sikkerhedsfirma Aegis Specialist Risk Management. Aegis er et selskab, der tilbyder eskorte, personbeskyttelse og andre sikkerhedsfunktioner for både forretningsfolk, myndigheds- og militærpersoner i Irak. Selskabet har over 1.000 private sikkerhedsfolk på arbejde i Irak.

"På en typisk uge gennemfører Aegis over 100 eskortopgaver og tilbagelægger i den sammenhæng ca. 29.000 kilometer," oplyser selskabet.

Da udenforstående fik øje på trofæ-videoen på Aegis-folkenes uofficielle hjemmeside, blev den fjernet, men lever nu videre andre steder på nettet. Det gør også diskussionen om, hvad den viser.

"Dette materiale udgør de mest fældende billeder af skydegale body count hunters, jeg har oplevet. Det gør ikke andet end at sætte selskabet og fyrene, det ansætter, i et dårligt lys. Hvis jeg overvejede at hyre et selskab, ville dette med garanti sikre, at Aegis ikke fik kontrakten," skriver én bidragyder i Aegis-folkenes eget debatforum, som nu også er blevet spærret for almen adgang.

Stedkendte mener at have identificeret kørebanen som højrisiko-vejen fra Bagdads internationale lufthavn til hovedstaden, i perioder karakteriseret ved oprøreres daglige angreb på koalitionstropper og sikkerhedskorteger. Personen, som betjener maskingeværet på bagsædet, er antagelig den agterskytte - i sikkerhedsfolkenes egen jargon the trunk monkey - der stort set altid er på plads ved sikkerhedsselskabernes kørsler i Irak. Hvis et ukendt køretøj forsøger at trænge sig ind på en firehjulstrækker fra Aegis eller et andet af de private sikkerhedsselskaber, kunne det jo være nogen, som ville beskyde firehjulstrækkeren eller ligefrem sende den til himmels ved at påkøre den med et køretøj fyldt med sprængstoffer. På de tidligere Aegis-medarbejderes hjemmeside kan man i skrivende stund stadig finde andre videoklip, der viser skuddueller mellem køretøjer, bilbomber, der eksploderer ved checkpoints samt stillbilleder af Aegis-biler med masser af skudhuller.

"Jeg har været i sandgraven (Irak, red.) i to år, de første ni måneder som trunk monkey. Det er det mest ensomme job i verden, hvilket jeg er sikker på andre af fyrene er enige i. Du og du alene må tage beslutningen om, hvorvidt der skal åbnes ild eller ej. Langt de fleste afgørelser er fornuftige, men der vil altid være en eller to, der ikke er det. Altså, shit happens, men så er det da i det mindste dig og dit team, der kommer hjem," skriver én af de anonyme personer, der på nettet diskuterer den famøse trofæ-video.

"Prøv at tjekke," skriver en anden, "hvor mange personer, der er blevet dræbt alene i Bagdad ved at en bilbombe er braset ind i deres vogn bagfra (...) en agterskytte må nødvendigvis have mod til at tro på sin egen dømmekraft (...) tjek disse billeder af sønderskudte firehjulstrækkere - i begge tilfælde var det agterskytterne, der besvarede ilden og satte livet på spil for holdets og kundernes liv. Jeg tager hatten af for agterskytterne."

En tredje, en 40-årig amerikaner, der det seneste år har arbejdet som leder og instruktør af private sikkerhedshold i Irak, skriver på sin private hjemmeside:

"Jeg har set den video mindst 100 gange. Jeg har set den sammen med andre sikkerhedsfolk. Vi går ikke ind for hensynsløs nedskydning af uskyldige. Det giver problemer, skaber fjender og gør det farligere næste gang, man bevæger sig gennem det pågældende operationsområde. Kendsgerningen er imidlertid, at ikke et eneste skud affyret i den video var upassende. Ikke et. I den anden sekvens er skytten høflig nok til at afgive varselsskud, så vognen, der nærmer sig, ikke kommer for tæt på (...) På vejen til Bagdads internationale lufthavn er en almindelig angrebsmåde nu at ramme et hold, når det sidder fast i trafikken. Hvis du tøver, indtil en bil er kommet op i fart, så er du død, og det samme er din klient. Du må stoppe et sådant køretøj på mindst 100 meters afstand, hvis det kan lade sig gøre."

Sådan ser virkeligheden ud for nogle af de sikkerhedsfolk, der lever af at holde truslen fra selvmordsbombere og attentatmænd på sikker afstand af dyrebare klienter, og som typisk har oplevet mange ondartede konfrontationer, hvor kolleger har sat livet til. Næsten 300 private kontraktarbejdere - sikkerhedsfolk, chauffører og andre - er blevet dræbt i Irak siden krigens start.

Bliver fødende dræbt?

Anderledes ser tingene givetvis ud fra en almindelig irakisk bilists synsvinkel.

"Jesus, hvor må det stå slemt til, hvis alle biler, der nærmer sig med en vis fart, bliver skudt sønder og sammen. Er det kendt viden i den almindelige befolkning, at man skal holde afstand - en ganske bestemt afstand - til hold af private sikkerhedsoperatører? Hvor mange biler er blevet skudt i stykker, fordi en mand har forsøgt at køre sin fødende hustru til hospitalet," lyder spørgsmålet i en af internet-debatterne om trofæ-videoen.

"Man kan ikke retfærdiggøre at dræbe en familie, der kører af sted på en temmelig øde hovedvej, bare fordi den uheldigvis og uden at vide det gør jer en lille smule nervøse ved at nærme sig - sandsynligvis fordi konvojen i forvejen bevæger sig langsommere end andre, og ikke fordi den ønsker at anfægte jeres mandighed, autoritet eller køre-egenskaber," lyder en anden kritisk kommentar.

Den amerikanske journalist Robert Young Pelton, der i nær fremtid udgiver bogen Licensed to kill: The Privatization of the War on Terror, har brugt en måned på at køre frem og tilbage med væbnede konvojer mellem Bagdads lufthavn og den beskyttede Grønne Zone. Han forstår den offentlige bekymring over den måde, de private sikkerhedskorps optræder på, f.eks. med hyppige varselsskud for at rydde gaderne og give plads for konvojerne med deres dyrebare, dyrt betalende kunder.

"To af de fire sekvenser viser skydegale sikkerhedsfolk. Der er stor sandsynlighed for, at alle ofrene for sådanne hændelser vil lede til en eller anden form for hævnaktioner mod sikkerhedsindustrien. Selv i en krigszone er der en klar skillelinje mellem professionelle sikkerhedsleverandører og amatører. Denne video viser, hvordan man ikke skal foretage sikkerhedsbeskyttelse af køretøjer," siger Pelton i et interview lavet for Corporation Watch.

Aegis, ilde berørt af videoen og debatten om de private sikkerhedsfolks ageren i Irak, skriver i en pressemeddelelse, at "Reglerne vedrørende træfninger tillader en struktureret eskalation af magt, inklusive at åbne ild mod civile køretøjer, under visse omstændigheder."

Aegis, der distancerer sig fra medarbejdernes kritiske hjemmeside, har nedsat en undersøgelsesgruppe, der i samarbejde med Pentagon skal komme til bunds i, om det vitterlig er Aegis-folk, der bemandede den skydende firehjulstrækker og forevigede præstationerne på video. På nettet har anonyme kilder allerede oplyst, at den usynlige agterskytte på videoen er en navngiven sydafrikaner med britisk militærerfaring og ansættelse hos Aegis.

På popstjerne-niveau

Skandalen om trofæ-videoen giver et sjældent indblik i den private sikkerhedsindustris metoder, vilkår og verdensbillede, som det tegner sig i Irak. Aegis er blot et af mange selskaber, der udlejer private sikkerhedsfolk i det krigsramte land. Der menes i øjeblikket at operere 25.-30.000 sådanne sikkerhedsfolk, langt de fleste med en militær eller politimæssig baggrund. Mange omtaler dem som lejesoldater, tungt bevæbnede og med ret til at skyde, og med en betaling, der ifølge en af sikkerhedsfolkene i Irak er på 'popstjerne-niveau'.

Men det er en stærkt blandet flok, der ikke blot yder sikkerhed for de udvalgte, men også avler forstærket fjendskab over for de fremmede i Irak.

"Når sikkerhedsselskaberne dræber folk, kører de bare videre, og intet bliver gjort. Nogle gange ringer vi til de ansvarlige selskaber, og de benægter alt. Familierne får ingen erstatning," siger kaptajn Adnan Tawfiq, ansvarlig for erstatningssager i det irakiske indenrigsministerium, til The Sunday Telegraph.

"De skyder folk, og andre må håndtere følgerne. Det sker over det hele. Disse fyre render frit rundt i dette land og gør tåbelige ting. Der er ikke nogen myndighed, der kontrollerer dem, så man kan ikke slå hårdt ned på dem, når de eskalerer deres magtanvendelse," siger den amerikanske brigadegeneral Karl R. Horst til Washington Post.

Han sigter til det særlige forhold, at lejesoldaterne ifølge en bestemmelse udformet af den midlertidige amerikanske myndighed i Irak i 2004 ikke kan strafforfølges i landet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu