Læsetid: 5 min.

Lektor ved Gadeuniversitetet

Alt bliver tænkt i fremtid. Hvad skal forskningen føre til, hvad skal studierne føre til og hvad skal karrieren føre til? Men hvis al virkelighed ligger i fremtiden, så forsvinder glæden ved nuet, mener den forhenværende lektor i teologi Jørgen I. Jensen
16. maj 2007

Jørgen I. Jensen er glad. Ikke kun fordi solen varmer Rosenørns Allé op til sommer udenfor. Han har lige fundet den passage i P. C. Kierkegaards værker, som han har været på udkig efter og som handler om broren Søren.

For tre år siden trak Jørgen I. Jensen sig fra sin stilling som som lektor på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, men han er stadig travlt optaget af teologien, tidsånden og hjertebarnet musikken.

Det var studenteroprør og politisk teologi, der prægede universitetet, da Jørgen I. Jensen blev ansat som 27-årig lige efter sidste eksamen på teologistudiet. Der var masser af stillinger og masseuniversitetet var på vej. Han blev aldrig studenteroprører. Parolerne klang hult, og tonen var for skarp.

"Det er ikke særligt rart at tænke tilbage på, hvordan der blev talt til de gamle professorer. De var repræsentanter for det bestående, og nu skulle universitetet forandres. Forskningen skulle være meningsfuld og samfundskritisk, men der er altid noget klichefyldt over, når tingene bliver delt op i rigtigt og forkert. Det er vanskeligt at komme med det synspunkt i dag, fordi der er kommet så forurettet en tone ind i forhold til den akademiske diskussion dengang. Selvom den manglede humor, så kom der jo også meget god forskning ud af marxismen," siger Jørgen I. Jensen.

Besat af Americana

Universitetet blev besat af de studerende, senere blev det besat af ministeriet og 'Americana', mener Jørgen I. Jensen:

"Jeg forstår godt, at der nu er projekter i gang for at få folk til at læse tysk. Det er helt hen i vejret, at danske universitetsstuderende ikke er i stand til at læse tyske tekster."

Han ser en spinkel forbindelse mellem studenteroprørets helhedssyn frem til nutidens moderne managementteori. Ethvert firma og enhver institutions værdier skal skrives ned i et værdigrundlag, der skal inderliggøre arbejdspladsen som usynlig idéverden, og det er langt fra uskyldigt, mener Jørgen I. Jensen.

Sandhedssøgen, ansvarlighed, frihed og engagement er bare nogle af de buzzwords, der er blevet skrevet ind i universiteternes værdigrundlag som i ethvert andet firma. De kønne værdier skal munde ud i værdibaseret ledelse, der skal ændre på medarbejdernes væsen og indstilling, og det er her, værdierne kører mennesker af sporet.

"Ingen kan stille sig uden for og sige nej til så overbevisende, rigtige og gode værdier, men i den akademiske branche er man på vagt, når alting stemmer. En videnskabelig sætning skal helst kunne tænkes også at være falsk. Universitetet har aldrig gjort sig i sådan noget før. Det har været et laboratorium for sandhedssøgen, hvor vi bare gik i gang uden at spørge til folks værdier eller forudsætninger. Universitetet havde principielt totalt selvstyre, hvor du som borger i den akademiske republik kunne udtale dig i frie diskussioner. I dag er det hele lagt ind i projekter i stedet for, og de bliver tit kedelige, fordi man kender facit på forhånd," siger Jørgen I. Jensen.

Dialogen går tabt

I 1980'erne gik rygterne på universitetets gange om, at nu skulle der fyres folk, erindrer Jørgen I. Jensen. Men samtidig blev auditorierne fyldt med unge fra en helt anden planet end hippiernes, rødstrømpernes og socialisternes fra halvfjerdserne.

"Jeg tror, det var første gang, at en generation definerede sig selv i modsætning til den foregående generation frem for forældrene, men jeg følte mig bedre tilpas i 1980'ernes postmodernisme og skarphed," siger Jørgen I. Jensen.

Det var også her, han for første gang stødte på studerende, der bare gerne ville have et fast pensum.

"De var langt tydeligere i forhold til, hvad de ville. For mig har dialogen mellem generationerne altid været det bedste ved universitetet. Der vil jo altid være en studerende, der er kvikkere end dig selv og kan påpege fejl, som du som forsker kan lære noget af. Det vi kalder forskningsbaseret undervisning handler netop om, at vi ligesom i et laboratorium ikke ved, hvad det hele ender med," siger han.

Men den går ikke længere. Jørgen I. Jensen nåede lige at gå af i tide. I dag skal alle de kompetencer, du kan opnå i et bestemt fag, være skrevet ned i talrige studieordninger, og de studerende skal hurtigt igennem taxametermøllen.

"Jo mere professionaliseret og målrettet studietiden bliver, jo vanskeligere er det at søge, være i tvivl og udfordre den vante tankegang," siger Jørgen I. Jensen.

Forskningens frimurere

Han mener dog, at universiteterne kunne godt have gjort mere for at åbne sig mod omverdenen, men de metodiske teorier, som omgærder meget humanistisk og historisk forskning, har gjort det svært.

"Metoder og teorier kan du bruge som panser, så du faktisk glemmer, hvordan vi alle sammen tænker som almindelige mennesker. De bliver en slags forskningens frimureri, men vi skal være glade hver gang, der er nogen, der spørger os, om det vi ved noget om," siger han.

Teologien har haft det nemmere, fordi den i høj grad handler om at udlægge tekster. Parallelt med universitetsteologien har der altid eksisteret en teologisk tænkning på præstegårde og højskoler, og det har gjort dialogen med omverdenen til en helt naturlig del af det at være teolog. Hverken Kierkegaard eller Grundtvig var jo universitetsansatte, og der foregår altid åndsarbejde udenfor universitetet:

"Hvis man tror, at universitetet er summen af de kandidater, der produceres og den programmerede og projektagtige forskning, der foregår, så er det ikke et universitet mere. Den slags aktiviteter kan ligeså godt foregå andre steder. Universitetet er først og fremmest en livsform og et miljø. Det ligger ikke uden for samfundet, men er en del af samfundet. Der er ingen, der ejer univiersitetet, men i dag administrerer politikerne universiteterne, som om de har et ejerskab til ånd og sandhed. Men åndsarbejdet vil altid fortsætte herude på gadeuniversitetet," siger Jørgen I. Jensen.

Cv-helvedet

Selvom Jørgen I. Jensen ikke længere bliver beriget af de studerendes tidsånd, så har han via sin foredragsvirksomhed, venner og en brændende interesse for fodbold stadig tæt kontakt til de forskellige generationer - og tidsånden.

"Alt bliver i dag tænkt i fremtid. Hvad skal forskningen føre til, hvad skal studierne føre til, hvad skal karrieren føre til? Men hvis al virkelighed ligger i fremtiden, så opstår der kolossalt stress, og glæden bliver taget ud af det, du laver i nuet. Du bliver en repræsentant for din biografi over, hvad du har opnået, i stedet for et selvstændigt individ, der bare er."

Samfundsrevseren i Jørgen I. Jensen har talt sig varm. Med bogen Jeg-automaten fra sidste år, gav han cv-kulturen et skud for boven. Han mener, at samfundet er præget af et næsten religiøst forhold til karrieren. Hvert øjeblik skal bruges effektivt, skal kunne måles, evalueres og skrives på ens cv. Den snigende trang til afrapportering, selvudvikling, evaluering og coaching, som er dukket op overalt i uddannelsessystemet og mange andre steder i samfundet, er et overgreb på det enkelte menneske, fordi den kræver, at vi konstant skal stå til ansvar og reflektere over os selv.

"Himmel og helvede ligger lige ved siden af hinanden. Hvis der er tilbagegang eller bare stilstand i dit liv på et enkelt punkt, så er du ikke bare inde i fase, men på vej lige lukt ind i det store nederlag. Hvis du står stille, er du fortabt," slutter Jørgen I. Jensen.

lila@information &

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu