Hele 77 procent af lektorerne på Aalborg Universitet (AAU) svarer ja til, at universitetsloven har forringet deres forskningsvilkår. På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) svarer i alt 48 procent det samme. Tallene stammer fra en spørgeundersøgelse, som Information har foretaget blandt alle lektorer på de to universiteter. Desuden oplever knap halvdelen af de adspurgte, at deres forskningsfrihed er blevet mere begrænset, efter universitetsloven er indført, og endelig føler 73 procent på AAU og 55 procent på DTU, at de er blevet mere afhængige af eksterne finansieringskilder i deres forskning.
Blandt de medvirkende i undersøgelsen er DTU-lektor Morten Falch:
"Jeg oplever klart, vilkårene for forskningen er blevet dårligere de seneste år," siger han og skyder først og fremmest skylden på de mange eksterne forskningsmidler:
"Der bliver stadig flere folk, der er ansat på eksterne midler. Tendensen går i den retning. Det påvirker forskningen, for så skal de naturligvis forske i de områder, der er penge til - og så har man ingen forskningsfrihed - allerhøjest metodefrihed," siger Morten Falch.
Alarm
Lederen af Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet, Karen Siune, kalder resultatet 'meget tankevækkende':
"Jeg synes, de tal er meget tankevækkende, og ud fra en tankegang om forskningsfrihed synes jeg, det er alarmerende."
Hun understreger dog, at det næppe er universitetsloven alene, der er skyld i udviklingen:
"Universitetsloven er en klar del af det, men det er ikke den alene. Mange har en tendens til at lægge den nye lov for had. Man er virkelig ikke glad for den - det er også det, jeg hører rundt omkring," siger Karen Siune.
Hun er således ikke overrasket over resultatet af undersøgelsen:
"Universitetsloven har givet mindre fri forskning i den traditionelle universitetsansattes opfattelse. Ifølge den er der ikke tale om fri forskning, hvis man skal rende rundt efter midlerne der, hvor de er. Men det er jo nøjagtig, hvad politikerne bag loven kalder en nødvendig styring og et nødvendigt behov for at gøre forskningen relevant," siger Karen Siune.
Selv mener hun, at det er farligt, hvis en markant del af forskningsmidlerne ikke er frie:
"Jeg mener, at man per definition ikke har råd til at begrænse grundforskningen til områder, som politikerne har på dagsordenen. Der er brug for, at vi har så mange basismidler, at vi kan kreere dygtig forskning inden for områder, som politikerne eller andre ikke har på dagsordenen," siger hun.
Som forventet
Blandt Folketingets forskningspolitiske ordførere er der også stor utilfredshed med den nye universitetslov. Dansk Folkeparti er ikke med i universitetsforliget, og det er der en god grund til, understreger Jesper Langballe:
"Den undersøgelse siger jo præcis det, vi advarede imod, da universitetsloven blev vedtaget, nemlig at loven er en indskrænkning af forskningsfriheden. Det kan man ganske enkelt læse i teksten, så det er meningsløst at benægtede det," siger han og peger på den nye ledelsesstruktur som den store synder:
"Hele strategien med at have en bestyrelse med et eksternt flertal til at bestemme er imod forskningsfriheden. Mange steder er det virkelig begrænset, hvad den enkelte forsker og det enkelte forskerteam har tilbage af tid til egen forskning, når bestyrelsen og fakultetet har været der," siger Jesper Langballe.
Enhedslistens Per Clausen er enig:
"Universitetsloven har tydeligvis givet den enkelte ansatte en klar opfattelse af, at man har mindre indflydelse på, hvad man laver, og hvorfor man gør det. Og det er fordi, andre er begyndt at blande sig - ledelsen og folk helt ude fra. Men det var sådan set meningen med loven. Man havde en idé om den såkaldt 'synlige' ledelse - at der var brug for en udefrakommende ledelse. Men undersøgelsen viser tydeligt, at de i hvert fald ikke selv mener, at det har gavnet," siger Per Clausen.
Fremtid
Ifølge SF's Morten Homann er den øgede styring af forskningen meget farlig for fremtidens universitet - især når man skal tiltrække nye eliteforskere:
"Man har aldrig kunnet konkurrere med det private erhvervsliv på lønninger - men man har kunnet opnå frihed og på medindflydelse. Og begge dele er gået fløjten med den her lov. Så det er blevet meget svært at rekruttere de gode forskere," siger han.
Lektor Morten Falch fra DTU mener, at man risikerer at oplære de nye forskere i en helt anden tradition: "Der er fare for, at de nye bliver miljøskadede. Hvis først man er ansat en del år på projektbasis, så bliver det bare sådan, man gør - og man kommer aldrig til at lave dyb grundforskning, for det har man aldrig prøvet i løbet af sin forskeruddannelse," siger han.
Det Radikale Venstre frygter også for universitetslovens konsekvenser for fremtidens forskning:
"Man kan frygte, at der ikke bliver forsket i det, som forskerne mener er det mest væsentlige. Med den indsigt de har, ved de jo mest om, hvad der er vigtigt. Dermed bliver det også et samfundsproblem, for det er ikke i samfundets interesse, at der kun bliver forsket i det, der er specifikke interesser for," siger de radikales forskningsordfører, Charlotte Fischer.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander, men i en e-mail skriver han:
"Jeg stiller mig helt uforstående over for, at de adspurgte - specielt på Aalborg Universitet - mener, at universitetsloven har forringet forskningsvilkårene. Tværtimod er hensigten med regeringens reformer at sikre bedre vilkår for og styrket kvalitet af forskningen."
