Læsetid: 2 min.

Lene Espersen: Britisk antiterror for vidtgående

Smertegrænsen for, hvor meget man kan gå på kompromis med borgernes rettigheder, er næsten nået, siger justitsminister Lene Espersen
9. september 2005

Justitsminister Lene Espersen (K) bakkede i går op om de britiske forsøg på at skabe fælles EU-regler for registrering af internet- og telekommunikation. Men på et pressemøde gik hun i rette med den britiske antiterrorlovgivning.

"Der er dele af det, som briterne har arbejdet med, som, jeg synes, er alt for vidtgående, og som er for høj en pris at betale, sagde justitsministeren og brugte "tilbageholdelse af folk på ubestemt tid og hemmelige domstole, hvor folk ikke ved, hvad de står anklaget for" som specifikke eksempler. Jo mere, vi underminerer det fundament, retsstaten står på, jo mere går vi terror-isternes ærinde," sagde hun.

Bemærkningerne faldt i forbindelse med et møde i Newcastle for EU's justits- og indenrigsministre. Den britiske vært og indenrigsminister, Charles Clarke, måtte erkende, at han ikke kom væsentligt videre med forslaget om lagring af al internet- og telekommunikation.

Kritik af Clarke

Flere andre danske politikere kritiserede den britiske indenrigsminister, Charles Clarke, der op til ministermødet havde sagt, at han stiller spørgsmålstegn ved den Europæiske Menneskeretskonvention.

"Jeg er her ikke for at argumentere for nogen specifik ændring. Jeg mener, at den europæiske menneskeretskonvention er et meget vigtigt resultat, men jeg mener også, at omstændighederne har ændret sig," sagde Clarke og advarede om, at konventionen efter et halvt århundrede kan være så meget ude af trit med befolkningernes retsbevidsthed, at den mister sin opbakning.

"Der er allerede nogle, som spørger: 'Skal Storbritannien være med i det'" sagde han.

Det vækker ringe gehør blandt Folketingets partier, at det britiske EU-formandskab taler om at "finde en ny balance" mellem hensynet til effektiv terrorbekæmpelse og hensynet til borgernes rettigheder.

Mens den danske regering har nedsat et udvalg til at overveje, om der er behov for nye anti-terrortiltag i dansk lov, så forsøger Storbritannien at få hele EU med på fælles stramninger, blandt andet øget registering af telekommunikation og mere videoovervågning af folks færden.

Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, siger, at "vi er ved at nå smertegrænsen" hvad angår overvågning og lignende, der griber ind i borgernes rettigheder til f.eks. privatliv. Hun siger, at hun har svært ved at se, at briterne skulle få held med deres linje i EU.

"Jeg ønsker ikke at gå ret meget længere, end den terrorlovgivning, vi allerede har gennemført i Danmark," siger Venstres EU-ordfører.

Heller ikke De Radikales retsordfører, Elisabeth Arnold, har fidus til briternes udspil. Hun påpeger, at det danske politi i forvejen har adgang til registre over telefonsamtaler og internetbrug. Det afgørende er, at der i den danske lovgivning kræves en dommerkendelse hver gang. Også socialdemokratiets og SF's retsordfører holder igen. "Det er ikke mange år siden, vi rundt omkring i Europa gennemførte terrorpakker. Og der er ingen, der har kunnet dokumentere, at det ikke er tilstrækkeligt," siger Anne Baastrup fra SF.

En ændring af menneskeretsdomstolens arbejdsgrundlag kan næppe gennemføres ifølge Lene Espersen. Hun mener dog omvendt, at domstolen undertiden går for vidt i sine domme.ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu