Justitsminister Lene Espersen (K) vil ikke indføre en lov, der muliggør telefonaflytninger af tilfældige borgere. Loven var tænkt som et forsøg på at give politiet videre beføjelser i efterforskningen af for eksempel terror.
Dermed har Lene Espersen skiftet kurs i forhold til tidligere udtalelser, hvor hun var mere positivt stemt over for en sådan lov.
"Politiets Efterretningstjeneste har over for mig oplyst, at telefonscanning kun i en helt ekstraordinær nødsituation kan tænkes at være et relevant skridt med henblik på at afværge en terrorhandling," siger Lene Espersen.
Også det såkaldte Strafferetsplejeudvalg under Justitsministeriet har frarådet en måde, hvor politiet frit kan aflytte telefonsamtaler i et bestemt område som for eksempel Nørreport eller Rådhuspladsen. Ifølge udvalget ville det være et alvorligt indgreb i meddelelseshemmeligheden, da en sådan aflytning ville omfatte personer, der hverken har begået eller er mistænkt for at ville begå noget kriminelt.
Samtidig påpeger udvalget, at der med de gældende regler i særlige nøds-tilfælde allerede er mulighed for politiet for at foretage sådanne aflytninger. Den tungeste kritik har lydt fra juraprofessor Eva Smith, der er medlem af Strafferetsplejeudvalg.
"Det forekommer at være af stor betydning i et demokratisk samfund, at der er et rum, hvor man som borger frit kan kommunikere med andre borgere uden at risikere, at statsmagten lytter med," skrev hun i udvalgets rapport.
Justitsministeren begrunder blandt andet sin afvisning af en ny lovgivning på området i Strafferetsplejeudvalgets udtalelser. Mens udvalget arbejdede, har især regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, presset på for at få loven indført. Også justitsministeren var positivt indstillet over for at give videre beføjelser til politiet.
"For mig er det afgørende, at vores myndigheder til stadighed har de nødvendige og tilstrækkelige redskaber til brug for indsatsen mod terrorisme," sagde ministeren, da udvalgets rapport lå færdig i slutningen af september.
