Læsetid: 3 min.

Lene Sand møder Matisse

Udstillingen på Louisiana kalder sig 'Matisse - Et nyt liv'. Men det er først på Statens Museum for Kunst, at han får det
12. november 2005

Omsider fik vi taget os sammen. Kørte den lange tur fra provinsen til København for at se det store Matisse-show i to akter: Statens Museum for Kunst og Louisiana. For sådan er det jo her i provinsen. Når verden kommer til København, må provinsen møde frem. Vi skal jo følge med.

Først Louisiana: Vejen derop er næsten alle pengene værd: Strandvejen med velhavervillaer og velhaverudsigter til alle velhaver-yachterne derude på sundet. Forbi Eremitagen, hvor en halv million af de lokale tilsyneladende er til Hubertus-jagt. Så mon ikke der skulle være god plads på Louisiana?

Nej! Tværtimod. Alle de københavnere, som ikke har tilbøjeligheder for heste og røde uniformer, samt det halve Sydsverige havde sat kursen mod Louisiana og udstyret sig med det seneste Lene Sand indkøb, designersko og projektbørn.

Genialitet druknede

Efter at have cirklet rundt på parkeringspladserne for at finde den ene plads, der da måtte være tilbage, kom belønningen: Man mødte sådan bare hinanden - "Guud, er du også her..." som om det kunne være en overraskelse på de få ledige kvadratmeter, der var tilbage foran den stakkels Matisses grandiøse papirklip og utallige hånddekorerede breve og postkort. Jo, Lene Sand mødte Matisse, og bagefter vankede der gulerodsboller med tyndskåret kalvetyndsteg og græskarsuppe i cafeteriet.

Stakkels Matisse. Alt hvad der er tilbage af friskhed og genialitet druknede i stimerne af guidede ture, der fik udlagt den gamle, så de næsten ikke selv behøvede at bruge sanserne. Foran udstillingsrummet dominerede en kæmpemæssig, rød skillevæg med signaturen i megastørrelse: HENRI MATISSE. Og for overhovedet at komme ind og af med overtøjet måtte man bane sig gennem to etager med merchandise: Matisse-bøger, Matisse-kalendere, Matisse-plakater, Matisse-servietter, Matisse-sengetøj, Matisse-you-name-it. For ikke at tale om julegaver-designer-ideer og Margretheskåle, nu i metal. Det er slemt at være en fiasko. Men det er tilsyneladende værre at få succes.

Så sådan var Louisianas Matisse. Jeg indrømmer, at samlingen af sene værker er imponerende og fantastisk, og at sammenkædningen med de mange, mange breve mellem Matisse og André Rouveyre giver et godt greb. Jeg kunne bare ikke få øje på værkerne. Jeg kunne ikke trænge igennem den megen mainstream og gode designersmag. Ingen blev rystet eller anfægtet af den søndagstur.

Sjælen renses på Statens

Dernæst Statens Museum for Kunst, som jo har fået tommelfingeren ned af anmelderne. Her er ni af den unge Matisses billeder sat sammen med værker af Aino Kannisto fra Finland og Malene Landgreen og Jesper Just fra Danmark.

"Ikke flere?" har anmelderne spurgt. For man skal åbenbart bade sig i Matisse. Men efter Louisiana var det en lise at få skyllet Matisse af i en moderne, skandinavisk kontekst. Til den ene side er der en aflang sal med Jesper Justs videoer, som fanger det enestående blik i Matisses selvportræt fra 1906 og som synliggør den farlige længsel, der sitrer i Matisses værker. En ad gangen afspilles videoerne på hver sin fladskærm. Så man må sætte sig og - se!

Til den anden side er rummet med Aino Kannistos fotografiske selvportrætter. Også de hænger side om side uden et eneste gimmick eller nogen pædagogisk pegefinger. Man må selv se og ræsonnere. Men prøv engang: Sammenlign hendes Kvinde under lagen med Matisses Nøgen kvinde med hvidt klæde. Se forskellen mellem kvindens blik på sig selv og mandens blik på kvinden og bliv klogere på begge dele.

Og så, i den midterste sal, lyser Malene Landgreens maleriske ruminstallation omkring Matisses værker. Her hænger de ni 500 millioner kroners værker - portrættet af Madame Matisse fra 1905 med den mærkelige, grønne stribe ned gennem ansigtet og det vidunderlige selvportræt fra 1906 - så de frigøres fra selvfølgeliggørelsen, den gode mainstreams smag og ikonograferingen og bliver unge på ny.

Her renses sjælen efter den søde græskarsuppe på Louisiana. Og for at det ikke skal være løgn, kan man også muntre sig i x-rummet, hvor Jonathan Meese og Tal R går amok i dårlig smag og moderopgør. Eller man kan se Bjørn Nørgaards suveræne variationer over Venus fra Milo.

Det er forunderligt, som der bliver vendt op og ned på tingene. Statens Museum for Kunst som avantgarde, Louisiana som den pæne smag. Det er ganske vist udstillingen på Louisiana, der kalder sig "Matisse - Et nyt liv". Men det er på Statens Museum for Kunst, han får det.

Lars Qvortrup er professor ved Syddansk Universitet og leder af Knowledge Lab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu