Er det udelukkende udtryk for en mandlig fantasi, når en smuk kvinde i en reklame ly-stigt slikker på en Magnum is?
Har Jørgen Leth reelt brugt 450.000 kr. fra Det Danske Filminstitut til at tage verden rundt og kneppe prostituerede på statens regning?
Det var nogle af de mange spørgsmål, som opstod i går under et debatmøde på Information. Omkring 60 kvinder og 10 mænd var mødt op for at overvære diskussionen mellem fire af de mest markante kvinder i debatten om Jørgen Leths bog Det uperfekte menneske og det berømte citat derfra om, at "jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret."
Mødet viste med al tydelighed, at filmmand og forfatter Leth har sat lus i skindpelsene blandt kvinder, der betragter sig som forkæmpere for deres kønsfællers rettigheder. Lus som med garanti vil blive tydelig igen, når der om kort tid kommer en bog om hele Leth-sagen.
Kønsforskerne Anette Dina Sørensen og Sarah Cawood Højgaard ser med stor skepsis på Jørgen Leth, der "betragter kvinder som en handelsvare" og er med til at fremme en myte om "at ludere nyder at være ludere".
De blev modsagt af Ph.d. i teatervidenskab Laura Schultz og lektor i litteraturvidenskab Tania Ørum, som slog på, at Leth "er med til at udvide rammerne for vores opfattelse af seksualitet," og at han ved at skildre realiteterne "sætter gang i nogle vigtige etiske refleksioner".
En bjørnetjeneste
Meget af de fire kvinders debat kom til at handle om debatten. Dina Sørensen og Cawood Højgaard var dødtrætte af at blive udstillet som snerpede feminister og nypuritanister.
"At det kan udlægges som værende reaktionært at kritisere Leth, det forekommer mig at være en gåde," sagde Dina Sørensen.
Ørum derimod mener, at kritikerne af Leth gør kvindesagen en bjørnetjeneste.
"Ved at være så fordømmende over for Leth og hans bog alliererer de sig med den nypuritanske højrefløj. Det er vældigt dårligt for feminismen, for den kommer igen til at fremstå som tantet, forarget og selvretfærdig," sagde Ørum.
Schultz understregede, at "enhver form for begær bestemt ikke er acceptabelt," men antydede samtidig, at kritikerne af Leth er angste for at tale om seksualitet.
"Hvis vi ikke havde haft O's historie og Lolita, men måtte nøjes med Jane Aamund, hvor var vi så henne?," spurgte Schultz.
For Cawood Højgaard drejer debatten om Leths bog sig om en global tendens.
"På den ene side har vi via globaliseringen et kraftigt stigende udbud af kroppe til salg. På den anden side har der på det seneste været en lang række eksempler på , at nogle forsøger at udstille det som om ludere nyder at være ludere."
Aldrig jævnbyrdige
Ørum mener også, at handlen med kvinder og børn til prostitution er et stort problem. Men hun vil hellere angribe problemet ud fra en anden synsvinkel end Cawood Højgaard.
"Jørgen Leth får os til at se realiteterne i øjnene ved at skildre det præcis, som det foregår. Det er jo bundnaivt, hvis man tror, at seksuelle forhold er jævnbyrdige. Det er de stort set aldrig."
Om Jørgen Leth har udnyttet sin økonomiske overmagt til at forgribe sig på unge haitianere, får vi næppe noget endegyldigt svar på. Men det kan være, at der snart kommer nogle flere nuancer på sagaen om Leth. I begyndelsen af december udkommer bogen Det fordømte menneske med undertitlen Jørgen Leth og den nye danske sædelighedsfejde. Forfatter Poul Pilgaard Johnsen fra Weekendavisen har interviewet haitianerne Dorothie som optræder i en sexscene i filmen Det erotiske menneske. Bolden er givet op til en ny feminist-fejde.
