Læsetid: 4 min.

Lette stemmer

8. april 1998

Vesttyskerne bragte arbejdsløshedens forbandelse til os. De ødelagde vores industri for at fjerne konkurrencen. Livet var bedre under Honecker. Vi havde arbejde. Ingen blev kastet på gaden.
Manfred Ewald, 38-årig arbejdsløs
gartner til nyhedsbureauet Reuter

INGEN TVIVL om, at mange mennesker i det østlige Tyskland tænker som Manfred Ewald, der ligesom hver femte østtysker står uden job. Otte år efter genforeningen fortrænger mange østtyskere, at Murens fald eksempelvis har givet dem telefon, et bedre vejnet og retten til at rejse frit. De er heller ikke længere taknemmelige over for kansler Kohl, som satte den eftertragtede D-mark ind i stedet for østmarken på deres bankbøger i forholdet 1:1. De tænker heller ikke på, at Stasi er nedlagt, og at al diskussion og ytringen er fri. Lige så glemt er det, at det til tider kunne forekomme meningsløst arbejde, når man var fem personer med hver sin kost til mellem cigaretpauserne at feje den samme flise på Alexander Platz.
Nej, de tager naturligvis udgangspunkt i livet anno 1998, hvor de lider under landeplagen i de fem østtyske delstater - en officiel arbejdsløshed på 21,6 procent, uofficielt snarere 30 procent. For det at have et arbejde er uvægerligt vigtigere end at have bedre veje at køre på. For mange er det oven i købet vigtigere end friheden til at rejse eller ytre sig politisk. Derfor holder minderne om DDR-tiden og regimet under kommunisten Erich Honecker sig friske hos mange østtyskere. Og minderne bliver kun mere positive for hvert år, for det er jo sådan med minder, at man kun husker de gode stunder.

SAMTIDIG HUSKER de, hvordan de blev lovet økonomisk fremgang og et blomstrende landskab af regeringspartierne i CDU/CSU og FDP. Og at løfterne ikke er blevet opfyldt. Østtyskerne tjener stadig mindre for samme arbejde end deres kolleger i vest. De har også oplevet, at det såkaldte solidaritetsbidrag (den skat, som vesttyskere betaler til genopbygning i øst) er blevet sat ned. Og at vesttyskerne stadig ikke interesserer sig synderligt for 'ossierne'. Kun hver anden vesttysker har været i en af de østlige delstater, mens ni ud af ti østtyskere har besøgt den vestlige del af landet.
Man kan godt tale om et splittet land, der alt for langsomt vokser sammen. Faktisk bliver nogle forskelle i øjeblikket større i stedet for mindre. Ifølge vækstprognoserne for 1998 vil der blive skabt 100.000 arbejdspladser i vest og kun 65.000 i øst.

FOLK SOM Manfred Ewald stemmer på Partiet for Demokratisk Socialisme (PDS), der er efterfølgeren af Honeckers Socialistiske Enhedhedsparti (SED). PDS var døden nær umiddelbart efter genforeningen, men partiets parlamentariske leder, Gregor Gysi, sørgede for overlevelsen.
Den karismatiske Gysi, der ellers ikke virker som en person, man bør købe en brugt Trabant af, har beholdt sin popularitet trods beskyldninger om, at han har en fortid som Stasi-agent. Ifølge meningsmålingerne står partiet til at få 20 procent af stemmerne ved valget til landdagen i den østtyske delstat Sachsen-Anhalt den 26. april. Partiet vil dermed blive større end CDU, og næststørst efter det socialdemokratiske SPD.
PDS er kommet tilbage som en mærkelig blanding af alt fra unge punkere til gamle stalinister med de fælles træk, at de enten er ramt af arbejdsløshed eller lider af almen DDR-nostalgi. En lille del af tilslutningen kommer fra intellektuelle marxister, både fra Øst- og Vesttyskland.

PDS HOLDT kongres i den forgangne weekend i Rostock. Her blev det dog fastslået, at de ikke har marxismens genindførelse på programmet.
"Der vil ikke blive tale om en gentagelse af den østtyske form for socialisme. Vi ønsker ikke den slags strukturer. Den 'virkeliggjorte socialisme' var en komplet fiasko. Den ønsker vi ikke tilbage," sagde Gysi på kongressen.
Som omtalt i gårsdagens Information har PDS tværtimod planer om - med brede forslag rettet mod hele Tyskland - at udvide sit program til også at appellere til folk i de vestlige delstater. Der tales om arbejdstidsnedsættelse, luksusskat og forbud mod overarbejde i det såkaldte Rostock-manifest, vedtaget på kongressen i Østersøbyen mod nord.
At få større tilslutning i vest er en nødvendighed, hvis partiet skal komme ind og få status som gruppe i Forbundsdagen ved valget den 27. september. Den for indflydelsen og udvalgsposter så vigtige gruppestatus kræver, at man kommer over spærregrænsen på fem procent af stemmerne på nationalt plan.

MORGENLUFT PÅ forbundsplan vejrer partiet også ved det forhold, at det landspolitiske landskab er i bevægelse. Bündnis90/De Grønne har dummet sig på det seneste ved at snakke om en benzinpris på 19 kroner pr. liter. Partiet er i tilbagegang, og det vil give løse stemmer på markedet. Også til PDS, selv om eksempelvis miljøpolitik ikke ligefrem er PDS' varemærke. Der er også muligheder i, at socialdemokraterne i SPD rykker mod højre under ledelse af den nye kanslerkandidat Gerhard Schröder. SPD satser i bedste Tony Blair-stil på at erobre midten i tysk politik. Det vil uvægerligt give en del utilfredshed hos traditionelle socialdemokratiske vælgermiljøer. Det kan igen medføre flere stemmer til PDS.
Samtidig har partiet tilkendegivet, at det - i tilfælde af gruppestatus i Forbundsdagen - er rede til at fungere som samarbejdspartner, måske endda støtteparti, for en socialdemokratisk regering. Om det kan give stemmer vil vise sig. Først og fremmest tilskriver situationen lige nu i Østtyskland, at der er mange lette stemmer at samle op ved at spille på DDR-nostalgien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu