Når DJ Christian Mendez klæder sig på til en nat bag pulten, er det ingen tilfældighed, hvad han hiver frem fra klædeskabet.
Han spiller på de store københavnske natklubber, og som mange andre danske DJ's er han udstyret med det nyeste tøj, direkte fra distributørerne. Formålet er at inspirere diskoteksgængerne til at købe klæderne, når tømmermændene har lagt sig. Og det har Christian Mendez intet problem med.
"Men jeg skal selv kunne stå inde for tøjet, ellers ville jeg ikke gøre det," siger han.
Den afart af produktplacering kaldes seeding, og går ud på at plante sine varer i de rigtige sociale cirkler, så de bliver cool.
Virksomheder udvælger såkaldte 'connecters' eller ambassadører, som udstyres med gratis produkter for at inspirere andre til at købe.
Ikke brug for at være kendt
"Det er noget, der i stigende grad bliver brugt herhjemme, men det er ikke noget, der bliver skiltet særligt meget med. Det er lidt en aftale mellem firmaet, der står bag produktet, og ham, der bærer det," siger Henrik Busch, forretningsdirektør i mediabureauet IUM.
Fænomenet har længe været set inden for modebranchen, der til forskellige lejligheder har 'sponsoreret' kendisser til gallaaftener og tv-transmitterede udsendelser.
"Men det nye er, at man ikke længere behøver at være kendt for at være ambassadør. Det er nok at være kendt i sin egen lille kreds, og jeg har da også selv på et tidspunkt modtaget en mobiltelefon fra Samsung, som det var meningen, jeg skulle bruge for at påvirke min omgangskreds," siger Henrik Busch.
Som mange andre reklamefænomener er seeding en amerikansk importvare, og her er man i årevis gået temmelig langt, når der skal reklameres ude i virkeligheden.
Da Sony-Ericsson i 2002 lancerede deres nye T68i kamera-mobiltelefon, udstyrede de 60 skuespillere af begge køn med de nye telefoner og lod dem spankulere rundt på udvalgte steder i New York og Seattle. Skuespillernes opgave var at agere almindelige turister og bede tilfældige forbipasserende tage billeder af sig med telefonerne. På den måde fik folk mulighed for at stifte bekendtskab med det nye produkt - intetanende om, at de samtidig blev udsat for skjult reklame.
En anden metode er at udstyre almindelige forbrugere med de nyeste produkter, som de efterfølgende sørger for at tale om i deres omgangskreds. Når forbrugerne har omtalt produkterne tilstrækkeligt mange gange, får de en gave.
Firmaet BzzAgent i Boston har specialiseret sig i den form for markedsføring og har 220.000 'BzzAgents' under vingerne. Men firmaets PR-direktør, Joe Chernoff, mener ikke, det er gaverne, som motiverer folk til at melde sig som BzzAgents.
"Den store motivationsfaktor er at være den første, der får et produkt, snarere end at få en gave," siger han.
Gråzone
Henrik Busch fra mediabureauet IUM, som servicerer bl.a. Coca-Cola og Microsoft i Danmark, opfordrer til at være på vagt over for seeding og visse andre former for produktplacering i dagligdagen. Der er en stor gråzone, påpeger han.
"Det er positivt, hvis man kan få sine kunder til at anbefale et produkt til andre af egen fri vilje, og hvis de selv tror på produktet. Men at få folk til at anbefale det med en skjult agenda, fordi de er betalt for at gøre det, er en forkert vej at gå," siger han.
"Men der er ingen tvivl om, at man i stigende grad vil se virksomheder uddele sponsorater til folk, der færdes i nogle miljøer, hvor man gerne vil sælge flere produkter."
