Læsetid: 5 min.

'Vi lever i en kællingekultur'

Allan Olsen mener, at vi har en forkvaklet opfattelse af maskulinitet, at vi lever i en tid, der skriger på stillingtagen, men at alle hellere vil høre selvfede jokes eller drikke café latte. Det gamle røvhul holder sig ikke tilbage på sin nye plade
26. maj 2007

De kender ham på Hotel Guldsmeden på Vesterbro. Eller han kender i hvert fald dem.

"Der er én derude, Poul," siger Allan Olsen til hotellets pedel, da han bevæger sig hen mod toiletterne.

Vidst nok for at skifte en pære.

"Nå," siger Poul venligt og fortrækker undskyldende.

Allan Olsen sidder i hotellets restaurant med en tilstedeværelse, en styring, en nærmest ærefrygtindgydende afslappethed, som minder én om de dér særlige mandlige ledere, der ikke kan rystes af nogen. Og aldrig er blevet det. De har styr på deres lort.

Han vender opmærksomheden tilbage mod interviewet. Et ud af mange i dag her på hotellet. Mange i dag, mange i år, mange i mange år. Han sidder klar til at tage skuddene for en plade, der ikke lægger fingrene i mellem. Første nummer handler om den moderne mand, som ikke er en mand: "Din manddom står som en pæl i dit mudrede minde," synger Allan Olsen i 'Alfa Konsensus'.

Hvem er hannen?

Selvom man spørger diplomatisk, om det skal fortolkes som en kritik af moderne maskulinitet, erklærer Allan Olsen bombastisk: "Vi lever i en kællingekultur," og holder en kunstpause. "I vores bestræbelser på at udglatte ulighederne, har vi slået noget andet ihjel."

Allan Olsen mener dog ikke, at vi er kommet alle ulighederne mellem kønnene til livs, selvfølgelig ikke. Men lighedsbevægelsen har ramt skævt, så mændene er reduceret til Berlingo-ejere, konsensussøgere og tålmodige weekendfædre, og drengene spørger far: 'Hvordan kan man egentlig se, hvem der er hannen?'

"Ved skilsmisser får moren oftest børnene, og så mangler sønnerne det maskuline forbillede. Og det får de jo heller ikke i folkeskolen eller i børnehaven. Folkeskolen er indrettet efter pigerne. Men det er selvfølgelig også nemmest at rette sig efter de 80 pct., der sidder stille på stolen, end de 20 pct., der har krudt i røven og er problematiske."

Men spørgsmålet er, hvorfor mændene ikke bare tager sig sammen.

"Jo, det burde vi også. Det er jo nemt for et gammelt røvhul som mig at sidde her og kritisere. Men jeg må bare konstatere, at det er det øjebliksbillede, jeg ser. Det står sgu' skidt til."

Ronkedorer

Kvinderne er altså dominerende i Allan Olsens optik. Måske fordi, kvinderne bare har forstået at følge med udviklingen?

"Det kan godt være. Da alle værdierne og normerne, vi havde kendt i århundreder, blev hevet væk under os i 70'erne, fik vi ikke noget alternativ sat i stedet for. Der skulle selvfølgelig ske noget dengang, men mændene har ikke været gode til at omstille sig. Det er, som om vi har givet op."

Hvis mændene ikke selv kan finde ud af at definere den moderne maskulinitet, så må kvinderne jo gøre det for dem. Og det er det, der ikke er noget kønt synt, bemærker Allan Olsen, mens han forklarer fotografen forskellen på hvid kalk og den gule kalk, der pynter en nabobygning, som han peger over i mod med sin cigaret. Den hvide er blevet erstattet af den gule kalk, fordi den er bedre til at holde alger væk. Noget med vitriol. Han forsætter forklaringen, om hvordan drengene afviser den feminine mand, og når de leder efter et maskulint forbillede, finder de det i en forkvaklet version.

"Så er det jo, man søger til indvandrermiljøerne, der kan være patriarkalske. Og vi får nogle ronkedorer som Carl-Mar og BS og en barberet gorilla som statsminister. Mændene er selv begyndt at gå på bodega igen, som om det er det eneste sted, de kan mærke, de er mænd."

Levende siden sidst

Allan Olsen har ikke fjernsyn, men reagerer alligevel på fortællingen om de nye Carlsberg- og Ceres-reklamer, der handler om 'Vores Øl'. Altså mænds øl. Om grill, fodbold, øl og letpåklædte damer.

"Ja, det, du taler om dér, er jo netop sådan en bodega- og polterabendkultur. Dér skraber vi virkelig bunden."

Og Allan Olsen kan ikke lade være med at hidse sig op over det og skrive sange om det. Det er det, der driver mange af teksterne i hans sange. Han betragter verden og reagerer på den. Han siger, at hans fans skal mærke, at han har været levende siden hans seneste plade.

"Vi har nærmest ikke haft behov for den slags sange siden fagbevægelsens oprettelse. Der er så meget, der skriger på stillingtagen lige nu."

Og uden at blive spurgt til det: "Ja, vi har jo en situation, hvor der sidder et stort parti i Folketinget, der i et sundt demokrati burde ligge i nærheden af spærregrænsen."

Sådan. Han behøver ikke uddybe.

Men nu er der jo ikke så mange, der tager stilling.

"Jeg kan kun undre mig over, at mine kolleger hellere vil være artyfarty og café latte-orienterede. Så er de marginaliserede virkelig på skideren. Altså nu vil jeg ikke moralisere, men hvis man spørger mig, så synes jeg, at man har et eller andet ansvar, når man står der og får så meget opmærksomhed."

Han synes, det har været en trend siden grunge-tiden i starten af 1990'erne, at musikere i meget høj grad har ondt af sig selv frem for af dem, der virkelig har ondt. Men han er ret sikker på, at det vender.

"Der er jo ikke noget at sige til det. Der blev virkelig lavet noget lort dengang i 70'erne. Det var jo langt fra alle protestsange, der var værd at huske, så jeg tror, det her er en slags modreaktion. Og det skal nok vende. Sådan noget kommer i bølger. Lige nu er der en fladskærmsmæthed i tiden, men sådan noget rykker sig. Og så vil jeg lige sige, at der findes en underskov, der allerede gør det. De får som regel bare ingen opmærksomhed i medierne."

Lige nu er dansk musik altså præget af en selvtilstrækkelighed og egocentrisme.

"Jeg ved da godt, at jeg selv er en del af lortestrømmen, men jeg ligger li'som derude i rendestenen. Det gør det ikke nødvendigvis til en kvalitet, men jeg vil bare hellere skrive de evnesvage sange. Reflektion og indignation er ikke noget, man beskæftiger sig med i dansk sangskrivning, men det er naturligt for mig at gøre, så jeg bliver nok ved med at ligge i rendestenen."

Allan Olsen nye cd, 'Multo Importante' udkommer 4. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu