Læsetid: 5 min.

Alle dem, der lever af Vollsmose

Der bruges mange penge på Vollsmose, men beboerne i bydelen er stærkt kritiske over for dem, der bruger dem. De føler sig ikke selv inddraget i beslutningerne om deres bydel
2. juli 2007

"Integrations-industrien." Ordet går igen, når man taler med beboerne i Vollsmose, som ofte beskriver systemet af ansatte og eksperter i bydelen som en stor, lukket forretning, som beboerne ikke har adgang til, og som ikke er interesseret i, hvad de siger.

Fadumo Ibrahim, som har egen butik i Bazar Odense siger for eksempel:

"Jeg har lavet rigtig meget frivilligt arbejde i Vollsmose. Men hver gang noget bliver til et lønnet job, går det til en dansker udefra. Dørene lukker overalt." Og Abdulahi Bashir Egal, som er formand for kommunens integrationsråd, siger: "Der mangler virkelig borgerinddragelse. I Vollsmose er det kommunen, der bestemmer. Det er det offentlige system, der former integrationen."

Adnan er grønthandler i Bazar Odense efter tidligere at have været ansat af Odense kommune. Han beskriver effekten af integrationsindsatsen som lig nul. "Det her system sørgede aldrig for at få folk i arbejde, kun på flere og flere kurser," siger han.

Også socialrådgiveren Asmaa Abdol-Hamid, som er aktiv beboer og tidligere beboerformand i Vollsmose, er stærkt kritisk over for bureaukratiet i bydelen: "Det går igen, at man gerne vil sige, at man laver borgerinddragelse, men ikke tager reelt hensyn til borgernes ønsker, når det kommer til stykket. Det gælder for eksempel arbejdet med det nye kulturhus, hvor man oprettede borgerudvalg til at komme med ideer, men holdt op med at kontakte dem, da det reelle beslutningsarbejde gik i gang," siger hun.

Forståeligt

Kay Jokil er sekretariatschef i Vollsmose-sekretariatet, der koordinerer Odenses kommunes samlede indsatser i Vollsmose: Kvarterløft, frivillige borgere, myndigheder, boligorganisationer, erhvervsliv osv. Heller ikke han har nogen anden-etniske medarbejdere på sekretariatet. "Vi beskæftiger akademikere, som der desværre ikke er så mange af blandt folk med anden etnisk oprindelse," forklarer han.

- Rigtig mange beboere fortæller mig, at de ikke har adgang til det system, der tjener penge på dem - at jobbene går til danskere udefra, og at de ikke selv har nogen indflydelse på beslutningerne i og om Vollsmose?

"Jeg mener, det er forståe-ligt, at folk siger det. Og en af de store øvelser her er at ændre de store systemer, så vi bliver bedre til at være i dialog med dem, der bor her, og invitere dem ind for at dele magten. Det er bare kompliceret. Men jeg kan godt forstå, hvis den måde, det fungerer på, virker fremmedgørende på den almindelige borger i Vollsmose."

Sluse

Som skoleleder kæmper Anna Vadgaard på H.C. Andersen-skolen med forældre, der flytter deres børn væk fra de lokale skoler og synes, at man fra øverste plan ikke værdsætter de gode ting i Vollsmose.

"Jeg blev rasende, da jeg hørte dem offentligt udnævne Vollsmose til en 'integrationssluse'," siger hun, "og jeg har også skældt Sekretariatet ud for det. Det ord siger jo, at det slet ikke er værdifuldt at være her."

Kay Jokil er imidlertid ikke enig i, at kommunen selv har ønsket at gøre Vollsmose til en integrationssluse.

"Den oprindelige plan for kvarterløftet var, at beboersammensætningen skulle ændres, så der kom flere danskere. Der er bare ingen tegn på, at det sker lige nu. Til gengæld viser vores analyser ikke, at Vollsmose af den grund bliver et stadigt mere dårligt fungerende sted at bo. Tværtimod bliver de sociale problemer mindre på trods af den store gennemstrømning," siger han.

Undersøgelserne viser, at det ikke så meget er gammeldanskerne, der flytter ud; det er faktisk hyppigere de ressourcestærke anden-etniske. Og det er en af grundene til, at kommunen mener, at Vollsmose for mange fungerer som en integrationssluse: Et sted hvor man lærer dansk, etablerer sig på arbejdsmarkedet, og derefter flytter igen.

"Og det er vel et udtryk for vellykket integration, i hvert fald for den enkelte," siger Kay Jokil. "Det giver også problemer for Vollsmose, hvis kun de svageste bliver hængende - men også flere af de tilbageblivende kommer faktisk i arbejde. Så begrebet integrationssluse skyldtes, at vi fik lyst til at sætte spørgsmålstegn ved snakken om, at det altid gik dårligere med Vollsmose."

217 netværk

Mens der i Vollsmoses kommunale styregruppe ikke er et eneste anden-etnisk navn, er der i den 26 mand store styregruppe for Vollsmoses kvarterløft kun tre eksotisk klingende navne.

"Det er rigtigt, at den demokratiske repræsentation ikke afspejler befolkningssammensætningen, men det er også et problem mange andre steder - for eksempel i bestyrelser i daginstitutioner eller i fagforeninger," siger Kay Jokil.

- Men hvorfor beslutter I ikke bare, at halvdelen af enhver styregruppe eller myndighed skal bestå af direkte valgte beboerrepræsentanter?

"Halvdelen er faktisk beboere og repræsentanter for foreningslivet i Vollsmose, og den anden halvdel er lokalt ansatte embedsmænd. Det nuværende system er lavet for at sikre dialogen - så kan man diskutere, hvor godt det er lykkedes. Men vi arbejder med inddragelsen på mange områder: Vi uddanner folk som brobyggere, vi er i gang med et stort ressurseatlas for at kortlægge, hvor mange der er aktive i Vollsmose - og jeg tror vi er oppe på 217 aktive netværk."

- Hvorfor har I så ikke benyttet jer af dem, når det er alment kendt, at folk selv skal have ejerskab over projekter, hvis de skal virke?

"De 217 netværk fremgår af en ny undersøgelse, og det har skærpet vores opmærksomhed på, at vi skal inddrage den almindelige borger. Borgerinddragelse er en kolossal udfordring, og det kan vi blive meget bedre til. Men det er ligeså slemt andre steder, og vi er i gang - det kan bare godt tage lang tid, før bestræbelserne slår igennem, og almindelige mennesker kommer til at opleve, at de har indflydelse. Samtidig handler det også om at gøre det tydeligt for folk, hvad de kan få indflydelse på, og hvad de ikke kan. For eksempel kan den enkelte borger jo ikke bestemme, hvor meget man får i kontanthjælp," forklarer Kay Jokil.

Han mener selv, at bydelens allerstørste udfordring ligger et andet sted:

"Vollsmoses største problem er omverdenens opfattelse af Vollsmose. Det nyeste eksempel er Den Danske Forenings såkaldte Voldsmosespil, der giver et helt fejlagtigt billede af bydelen."

Asmaa Abdol-Hamid er dog ikke imponeret: "Arbejdet med at sikre borgerinddragelse har været i gang, siden Vollsmose-sekretariatet åbnede for snart syv år siden. Nu lukker det til nytår - hvornår sker der noget? Embedsmændene snakker om, at der er en proces i gang, som skal føre til, at borgerne inddrages, men det er misforstået: Det er jo processen selv, beboerne skal være med i - fra starten og hele vejen til slutresultatet," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu