Læsetid: 4 min.

Lex Gentofte

16. januar 1997

MED NOGLE måneders forsinkelse bragte Berlingske Tidende og Børsen onsdag den samme "gode historie" om Gentofte Kommunes NESA-aktier. En historie om hvordan hele syv ministerier tilbage i november advarede miljø- og energiminister Svend Auken mod det lovforslag, som skal gøre det muligt for staten at konfiskere Gentoftes fortjeneste ved salg af aktierne i elselskabet. Trods disse "advarsler" fremsatte ministeren den 17. december forslaget, som nu ligger i Folketingets energiudvalg og afventer videre behandling. Ifølge Børsens variant af historien er lovforslaget syltet i udvalget, tilsyneladende fordi ingen ønsker sagens problemer frem i lyset via en udvalgsmæssig realitetsbehandling.
Den gode histories kerne er to notater. Dels et notat dateret 21. november, hvori statens advokat, Kammeradvokaten, afviser, at Elforsyningsloven giver mulighed for at konfiskere Gentoftes forventede milliardudbytte ved et eventuelt salg af NESA-aktierne. "Kammeradvokaten skyder Auken i sænk", lyder konklusionen i Børsens overskrift. Og dels et notat dateret 28. november fra en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Miljø- og Energiministeriet, Indenrigsministeriet, Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Økonomiministeriet og Finansministeriet. Arbejdsgruppen skulle bedømme forskellige veje til at hindre Gentofte kommune i at score milliardgevinsten og derigennem måske helt afskrække kommunen fra at sætte NESA-aktierne til salg. Som bekendt landede regeringen på at skabe basis for - via lovforslaget af 17. december - at modregne Gentoftes eventuelle gevinst i størrelsen af det statslige bloktilskud.
Ifølge notatet anførte Justitsministeriets medlem af arbejdsgruppen, at "et sådant indgreb giver anledning til betydelige retspolitiske overvejelser." Indgrebet vil - ifølge arbejdsgruppen - have "betydelig lighed med singulær lovgivning", dvs. en særlov - som "kun (bør) anvendes, når der er særligt tungtvejende grunde til det."

DETTE ER kernen i den gode historie, som i Berlingske Tidendes version betyder, at Svend Auken faktisk var advaret mod lovforslaget. Avisen citerer borgmester Hans Toft (K), Gentofte, for et udsagn om, at Aukens forhandlingsforløb i lyset af den ny viden må kaldes "ikke troværdigt".
Hans Tofts partifæller i Folketinget kaldte straks onsdag Auken i samråd om sagen, mens Kim Behnke, Fremskridtspartiets energiordfører, lige så prompte forlangte "alle fortrolige dokumenter i sagen lagt frem."
Så vidt den gode historie.
Faktum - som man med god vilje og omhyggelighed godt kan læse sig til i begge aviser - er, at Svend Auken netop fulgte Kammeradvokatens vurdering ved ikke at forsøge at bruge Elforsyningsloven til at inddrage Gentoftes gevinst. Auken tog lige præcis skridt til at sikre den lovmæssige basis, som Kammeradvokaten savnede, ved at fremsætte sit lovforslag.
Faktum er desuden, at den tværministerielle arbejdsgruppe ikke frarådede et sådant lovforslag om at modregne salgsgevinsten i det kommunale bloktilskud. Gruppen pegede tværtimod på netop denne strategi som den foretrukne blandt en række tænkelige. Sandt - og ikke særlig chokerende - er det, at gruppen præciserede behovet for at tænke sig grundigt om, før et så utraditionelt forslags fremsættelse.
"Det er det, vi har gjort. Vi har tænkt os godt om," sagde energi- og miljøministeren onsdag.

FAKTUM ER det endelig, at loven nok kan kaldes en Lex Gentofte, men næppe en særlov. Lex Gentofte betyder, at det er en lov udløst af den problemstilling, som Gentoftes planlagte aktiesalg rejste. Men loven er ikke som Tvindloven en særlov, eftersom den ikke specifikt handler om, ikke nævner Gentofte Kommune, men derimod taler om og omfatter alle kommuner og amter, som kunne tænkes at bringe sig i situationer som Gentoftes.
Når Kim Behnke klemmer citronen til sidste dråbe ved at antyde, at lovforslaget nu bevidst er lagt dødt, fordi bl.a. regeringspartiernes medlemmer af Folketingets energiudvalg ikke vil have udvalgets projektørlys på den penible sag, så er det at skyde sig selv i foden. Behnke siger, at "alle holder vejret" i udvalget og undrer sig over, at der slet ingen spørgsmål er rejst. Normalt ville der på indeværende tidspunkt være lavet 100 bilag - spørgsmål og svar, delegationshenvendelser o.lign. - siger Behnke til Børsen.
Hvad Behnke pludselig overser er, at det faktisk er ham selv, der er folketingsudvalgets formand og indpisker. Og desforuden en af de modstandere af lovforslaget, som burde angribe det med byger af kritiske spørgsmål - en strategi som netop hans parti normalt behersker udmærket. For han kan da næppe for alvor forvente, at det er socialdemokraterne og de radikale, der fører an i et kritisk felttog mod det forslag, de som regeringspartier står bag?
At gribe ind i principperne for tildeling af de statslige bloktilskud til kommunerne er en kompliceret og alvorlig sag. Man kan f.eks. spørge, om Lex Gentofte nu giver staten mulighed for at inddrage den kapitalgevinst, Københavns Kommune af budgetmæssig nød skaffer sig, når den med mellemrum går ud og sælger fast ejendom eller andre værdier? Lovgiverne må tænke sig grundigt om og granske lovforslagets konsekvenser i detaljer, og det ville pynte på troværdigheden, hvis f.eks. udvalgsformand Behnke gik i spidsen med dette stykke nødvendige hjemmearbejde.
Hvad onsdagens gode historie angår er sandheden formentlig, at det er de to aviser, der bragte den, som er dens egentlige ofre.

jsn (Jørgen Steen Nielsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu