Læsetid: 4 min.

Libanons hær rykker sydpå

19. august 2006

Den sydlige del af landet skal stabiliseres og Hizbollah afvæbnes. Men en afvæbning er så godt som umulig

De var her lige før - nu er de her ikke. Hvor er de blevet af, Hizbollahs våben? Intet sted er de i syne. Og derfor kan de umuligt beslaglægges af den libanesiske hær. Og da sidstnævnte med højtidelig mine krydsede Litani-floden i går, gjorde dens officerer det helt klart, at de ikke anså det for deres hærs opgave at afvæbne Hizbollah. Ej heller kom dette da som nogen overraskelse for nogen i Libanon. Hovedparten af soldaterne i Libanons hær er trods alt shiamuslimer - ligesom Hizbollah - og i mange tilfælde kommer de soldater, som gik over Litani i går, ikke blot fra de samme landsbyer i syd, de er også i familie med de selv samme guerillaer, som de skal forestille at afvæbne. Med andre ord: et typisk libanesisk kompromis.

Men hvad så med resolution 1701? Sandt nok - franskmændene kommer snart, i hvert fald i teorien. Mindst 1.300 franske soldater skal allerede være på vej til Beirut via Middelhavet, har Frankrigs regering meddelt, og det ser vitterlig ud til at blive franskmændene, hvis egen general Allain Pellegrine allerede har kommandoen over den lille FN-styrke, som skal stå i spidsen for den nye internationale hær i Libanon. Men har de virkelig tænkt sig at afvæbne Hizbollah? Eller kæmpe mod dem? Eller blot rykke ind i Sydlibanon som bufferstyrke for at beskytte Israel?

Franskmændene efterspørger - rimeligt nok - stadig et klarere mandat for deres rolle. Men Libanon er ikke leverandør af klare mandater til nogen som helst, og mindst af alle da til franskmændene, hin gamle koloniherre.

Fred i et stykke tid

Libaneserne gav deres soldater den traditionelle velkomst med ris og rosenvand, da de kørte over nyanlagte militære broer ved Litani-floden i går. Men nogle af de samme landsbyboere gav i sin tid også samme traditionelle velkomst til israelerne i 1982 - og til Hizbollah efter dem. Alligevel står den libanesiske hær for 'fred i vor tid' - i al fald i et stykke tid - for dem, som stadig udgraver ligene af dræbte familiemedlemmer fra Sydlibanons sønderskudte bjerglandsbyer.

Det så alt sammen meget godt ud på fjernsyn, alle de gamle udtjente Warszawa-pagt T-54-tanks og gamle Panhard-panserkøretøjer, der skulle forestille at vende tilbage til Sydlibanon for første gang i 30 år. Selvfølgelig var det synsbedrag. Skønt de ikke var placeret op til grænsen, har tusindvis af libanesiske soldater været udstationeret i de sydlige byer siden borgerkrigen og behørigt vendt det blinde øje til Hizbollahs aktiviteter, medmindre da en af denne bevægelses guerillakrigere var klodset nok til at forsøge at køre en ladvogn missiler gennem deres checkpoints.

Blandt de libanesere, der er mest fortrolige med denne sydlige del af landet, er også den 1.000 mand stærke garnison fra den sydlige, kristne by Marjayoun, som flygtede efter Israels kortvarige indfald for en uge siden. Deres øverstbefalende, indenrigsministeriets brigadegeneral, Adnan Daoud, er imidlertid blevet arresteret for højforræderi, efter at israelsk tv viste billeder af ham, da han drak te sammen med en israelsk officer i officersmessen i Marjayouns kaserne. Hizbollahs tv-station, al-Manar, der klarede at holde sig i luften gennem hele krigen, trods Israels ihærdige forsøg på at bombe den ihjel, opsnappede den israelske optagelse og udsendte den til hele Libanon.

Bag fjendens linjer

Forud for sin arrest var general Daoud endog letsindig nok til at lette sit hjerte over for Lauren Frayer, en reporter fra Associated Press, som ankom lige i rette tid til at optage generalens sidste udtalelse før hans anholdelse.

"Israelerne kom fredeligt hen til vores kaserne og bad om at få mig i tale," sagde han.

En israelsk officer, der præsenterede sig som oberst Ashaya, hyggesnakkede derefter med Daoud om de fremtidige israelsk-libanesiske miliærrelationer.

"I flere timer viste jeg ham rundt på vores base," sagde generalen om Ashaya.

"Han var formentlig på en efterretningsmission for at opklare, om Hizbollah var til stede i vores område."

Men en time efter den flinke israelske officer var taget af sted, brød israelske kampvogne igennem kasernens port. De libanesiske soldater skød ikke igen. I stedet flygtede de fra Marjayoun - kun for at blive udsat for, at deres lange vognkolonne, som omfattede dusinvis af civile biler, blev angrebet af israelske kampfly, som dræbte syv civile, deriblandt konen til en borgmester, der selv blev udslettet af et israelsk missil.

I Beirut var alt dette dog glemt, da den libanesiske premierminister, Fouad Siniora, gentog, at der fremover ikke skulle være flere "stater i staten", og at Hizbollahs krigere skulle rømme området syd for Litani. Sandsynligheden for, at dette fromme ønske går i opfyldelse, er ringe. Ikke blot bor de fleste Hizbollah-medlemmer i landsbyer syd for Litani, men adskillige af deres officerer understregede i går, at de havde givet den libanesiske hær besked på ikke at søge efter våben. Så meget for afvæbningen af Hizbollah syd for Litani-floden. Og så meget for præsident Bushs 'krig mod terror', som israelerne har hævdet at ville udkæmpe på Amerikas vegne.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her