Læsetid: 3 min.

Liberal socialisme

8. januar 2002

»Det afgørende element i en moderne socialisme er udvidelsen af demokratiet. At mennesker får mulighed for at tage fremtiden i egne hænder – på både det økonomiske og politiske område.«
SF’s formand Holger K. Nielsen

DANMARKS tidligere ’liberale parti’, Venstre, har med sin populistiske kurs skabt et tomrum for et parti, der lægger mere og andet i begrebet ’liberale værdier’ end at spare på de offentlige budgetter, og så i øvrigt indskrænke indvandreres frihedsrettigheder. Et tomrum for en politik, der satser på, at kulturel mangfoldighed er grundlaget for fremtidens velstand. Dét har SF’s formand, Holger K. Nielsen, erkendt i et tankevækkende oplæg til partiets hovedbestyrelse: ’Fremtiden ligger til venstre – 16 teser om venstrefløjen i det 21. århundrede’ (se: www.information.dk) .
Folkesocialisternes formand overrasker positivt. Taget tese for tese er der ikke tale om egentlige nybrud, men betragtet i sin helhed bærer det præg af en klar erkendelse oven på valgnederlaget den 20. november: Socialdemokratiets velfærdsmodel rummer ikke længere brugbare svar på de »gigantiske problemer og udfordringer, både globalt og nationalt«, landet står overfor.
En moderne socialisme handler nemlig ikke om videreudvikle den offentlige velfærdssektor, men først og fremmest om at skabe nye, decentrale »selvforvaltningsmodeller, hvor mennesker får mulighed for selv at styre tingene inden for fælles rammer.« Holger K. Nielsen går så vidt som at skrive, at »et kernepunkt bliver derfor et moderne økonomisk demokrati« – altså medejerskab!
Men om dét også betyder, at SF tør blive partiet, der foreslår, at alle velfærdsoverførsler til middelklassen afskaffes, kan kun tiden vise.

PARTIFORMANDEN lægger samtidig op til et tiltrængt opgør med den klassiske klassekamp: »Medmindre der gøres en bevidst politisk indsats risikerer IT-udviklingen at skabe nye skel mellem mennesker der kan håndtere og har råd til den nye teknologi og så mennesker, der sættes uden for den moderne teknologiske udvikling,« skriver Holger K. Nielsen – og forsøger ligeledes her at komme ud af Socialdemokratiets skygge.
Den tidligere regering begik en fatal fejl ved ikke at ville erkende, at den sociale udstødelse vokser i disse år. Socialdemokratiske ministre udviste en enestående statistisk kreativitet i forsøget på at dække over den voksende, sociale udstødelse.
Men det er ikke lykkedes at skjule, at de stigende krav til uddannelse og erhvervskompetencer vil skubbe stadigt flere ud af arbejdsmarkedet. Og at den faldende ledighed blandt de ’kompetente’, kun gør udstødelsen af de ufaglærte endnu mere tydelig. I dag findes der flere ’etniske danskere’ end indvandrere, der er så dårlige til at skrive og læse dansk, at de fravælges på arbejdsmarkedet.
Manglen på erhvervskompetencer er i dag et lige så stort problem, som økonomisk fattigdom var i begyndelsen af forrige århundrede. At håndtere denne udfordring er det 21. århundredes projekt. Dét er SF endelig ved at tage konsekvensen af.
Men om dét også betyder, at SF tør blive partiet, der fortæller folk, at flertallet vil mangle erhvervs-kompetencer i fremtiden, kan kun tiden vise.

OPLÆGGET rummer endvidere et forsøg på at indlede en »optimistisk« debat om den globale udvikling. Holger K. Nielsen betoner oplagt, at »stærke internationale institutioner, ikke mindst FN, OSCE, WTO og EU« i dag er afgørende forudsætninger for at kunne skabe »et solidarisk alternativ til den liberalistiske globalisering.«
SF’s formand slår atter fast, at partiet ikke er at betragte som et nej-parti; at SF ikke automatisk er imod forpligtende europæisk samarbejde. Oplægget rummer dog flere taktiske hensyn til partiets ’traditionalistiske’ hovedbestyrelse – som mildt sagt er selvmodsigende. Det giver ingen mening, at SF på forhånd afviser en EU-forfatning, der bl.a. skal skrive demokratiske rettigheder ind i en fælles grundlov. Dét burde være en kerneopgave for et moderne, socialistisk parti.
Hvis folkesocialisterne for alvor skal lægge afstand til nej-partierne – og koble sig til SF’s naturlige søsterpartier i Europa – er det langt fra nok at erklære sig som tilhængere af »et stærkt og effektivt samarbejde«. Det er dog en begyndelse.
Men om dét også vil betyde, at SF tør blive partiet, der engagerer sig aktivt i en Europa-debat uden nationale undertoner, kan kun tiden vise.

lam

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu