Læsetid: 2 min.

Liberalt monopol

Det må betegnes som ærlig forbrugervejledning, at Venstre i alt sit kampagnemateriale, på sin hjemmeside og i enhver anden sammenhæng har fjernet tilføjelsen om det liberale parti. Det har blandt nogle i det borgerligt-liberale Danmark skabt så stor skuffelse, at de har fået mod på at udfordre det store regeringsparti. Valgkonsulent i Indenrigsministeriet Anne Birte Pade kan oplyse, at hun har modtaget ikke færre end 22 anmodninger om godkendelse af partinavne, der indeholder ordet liberal. Hun forventer, at alle disse sager "formentlig" ender hos justitsministeren. Men er det virkelig en minister, der er egnet tll at beslutte, om et foreslået partinavn kan godkendes? Da der er klar forskel mellem de to begreber, er det eksempelvis besynderligt, at et liberalt parti kan have noget imod nogle, der kalder sig liberalister. I det hele taget kan det vel diskuteres, om et begreb som 'liberal' kan gøres til genstand for eneret. Det er i hvert fald svært se, hvor det for alvor adskiller sig fra betegnelser som 'folkeparti' eller 'demokrater', der begge indgår i flere partiers navn.
28. juli 2006

FJERNT FRA offentlighedens bevågenhed foregår der en livlig aktivitet i den politiske underskov. Talrige er de initiativer, der bliver taget for at danne nye partier. Det første skridt for dem, der begiver sig ud i så voveligt et foretagende, er en henvendelse til Indenrigsministeriet. De skal have godkendt et navn for at indsamle de underskrifter, der er nødvendige for at stille op til næste valg.

Denne godkendelse er ikke nødvendigvis nogen ukompliceret proces. Faktisk kan den rumme så store problemer, at selv en indenrigsminister må erklære sig inhabil. Lars Løkke Rasmussen er næstformand i Venstre, og derfor har han fundet det korrekt at oversende foreløbig to sager til en af de konservative kolleger, justitsminister Lene Espersen. To håbefulde partistiftere har ønsket at kalde sig henholdsvis Liberalisterne og De Liberale Demokrater.

Det kan Løkke Rasmussens parti ikke lide. Ganske vist har det gjort sit bedste, siden det overtog regeringsledelsen, for at få borgerne til at glemme, at det i de glade oppositionsdage udvidede sit navn til Venstre, Danmarks Liberale Parti. Men alligevel vogter det nidkært over retten til som de eneste at bære betegnelsen liberal i deres navn.

DET HAR DET BESTEMT ikke brug for lige nu, hvor regeringens politik er præget af centralisering, øget kontrol og svækkelse af individernes retssikkerhed. Og derfor må det betegnes som ærlig forbrugervejledning, at Venstre i alt sit kampagnemateriale, på sin hjemmeside og i enhver anden sammenhæng har fjernet tilføjelsen om det liberale parti.

Det har blandt nogle i det borgerligt-liberale Danmark skabt så stor skuffelse, at de har fået mod på at udfordre det store regeringsparti. Valgkonsulent i Indenrigsministeriet Anne Birte Pade kan oplyse, at hun har modtaget ikke færre end 22 anmodninger om godkendelse af partinavne, der indeholder ordet liberal. Hun forventer, at alle disse sager "formentlig" ender hos justitsministeren. Men er det virkelig en minister, der er egnet tll at beslutte, om et foreslået partinavn kan godkendes? Da der er klar forskel mellem de to begreber, er det eksempelvis besynderligt, at et liberalt parti kan have noget imod nogle, der kalder sig liberalister. I det hele taget kan det vel diskuteres, om et begreb som 'liberal' kan gøres til genstand for eneret. Det er i hvert fald svært se, hvor det for alvor adskiller sig fra betegnelser som 'folkeparti' eller 'demokrater', der begge indgår i flere partiers navn.

Disse sager viser, at godkendelse af partinavne bør fjernes fra ministrenes bord. Lars Løkke Rasmussen fandt, at han som næstformand var inhabil. Men enhver Venstre-minister er jo medlem af partiet. Og havde dette parti nu været alene om at danne regering, hvor skulle sagen så være sendt hen?

Vi har her at gøre med helt centrale spørgsmål i folkestyrets funktioner. Derfor må det være en nærliggende løsning, at afgørelsen i første omgang træffes på embedsværkets niveau. Er ansøgeren eller det parti, der føler sig krænket, utilfreds, må sagen gå til en domstol. Det vil være i smuk overensstemmelse med det liberale princip om magtens tredeling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her