Læsetid: 2 min.

Liflig lyd af slotsporcelæn

KYS-strygerne sukkede, Sjostakovitj fik en skønhedschance, og Næsseslottet kom med i en dukkedrøm ved Furesøen
4. juli 2006

En blå guldsmed dirrer ind over en sprød cello. En danserinde i rødt flekser foden - og sparker så benet hurtigt ud til siden og drejer rundt. Ude på søen bag hende lyser en kajak lige så rødt. Sivene stivner i den vindstille aften, og en dukkedanserindes gule kjole spejler sig i Næsseslottets facade. Stuk og knapper smiler til hinanden. Og strygermusik af Sjostakovitj fra et lille pavillontelt samler sommeridyllen i strengene, så livets skrøbelighed og voldsomhed snart pustes ind over slotsplænen og sommergæsternes sind...

Det er den kun 24-årige, initiativrige koreograf Ingrid Tranum, der har realiseret drømmen om at skabe danseforestillingen Lyden af porcelæn i det underskønne landskab ved Dronninggårds Allé i Holte. Med sig har hun sit ensemble Kuattro Dance Ensemble og strygerorkestret KYS, Københavns Yngre Strygere.

Ambitionen er tydeligvis at skabe en forestilling, hvor kunsten kan opleves på naturens præmisser - og det lykkes. Med beskedenhed danser de fire dansere på en helt nøgen scene. Her er det søen, der er scenografien, og en gammel læderkuffert udgør eneste rekvisit.

Sjostakovitj er en temperamentsfuld dansepartner, så tilskuerblikket flyver fra violiner til danserben og tilbage igen.

Barbie smiler

Den elegante danser Jordi Casanova har en dragende udstråling under sølvsprængte bakkenbarter som en dukkemager (eller er det en plastikkirurg - eller en spindoktor?), der prøver at forme kvinderne omkring sig. Og June Kortazar har en smilende ukuelighed som en Barbie, der ikke giver op. Christian From er ensemblets jordnære danser med capoeira-blødhed i benene og uautoriserede spark, som giver Ingrid Tranums renlinjede, moderne koreografi nogle sjove detaljer.

For Tranum er uddannet fra London Contemporary Dance School og er præget af skolens fokus på selve bevægelsens dynamik. Her er mange ben, der skal hvirvles rundt om en lodret krop! Selv danser hun med en meget intens udstråling - som dukken, der føres længe inden, at dukkeføreren sætter snore i den.

Om alle pointer mellem musikken, dansen og dukkeintentionerne stod aldeles klare mod sommerhimlen, det ved jeg ikke. Men dirigenten Jesper Ryskind fik sine strygere til at sukke i fælles ønskedrøm sammen med de vilde Sjostakovitj-strejf hen over strengene, så billedet af øen i søen gled sammen med de hidsige toner.

Ambitionerne fløj med andre ord lige så højt som svalerne den aften. Og man kan kun ønske, at Kuattro og KYS kan gentage deres forestilling næste år ved Næsseslottet. Men da gerne over flere weekender eller en hel uge, så alle de udendørstilskuere, der ellers valfarter til Det Kgl. Thor-teater i Dyrehaven eller Werdelin-komedie i Grønnegården, også kan nå at finde helt ud til Furesøens næs.

Hvad så med den blå guldsmed? Også den drømmer sikkert om igen at kunne svæve hen over Lyden af porcelæn.

Lyden af porcelæn. Koreografi: Ingrid Tranum. Kostumer: Stine Bloch Tranekjær og Anna Schjerlund. Musik: Sjostakovitj (Kammersymfoni for strygere, opus 118a, og To Stykker for Strygere, opus 11). Scenografi: Furesøen. Dirigent: Jesper Ryskin. Kuattro Dance Ensemble og Københavns Yngre Strygere (KYS). 45 min. Oplevet lørdag på plænen ved Næsseslottet. www.k-y-s.dk

www.kuattrodance.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her