Læsetid: 4 min.

'Det er lige meget, om vi er mange - bare vi er stærke'

Hos indvandrerne var der få, men efterhånden som demonstrationerne mødtes, svulmede fremmødet - især af unge
18. maj 2006

Oppe på Nørrebrogade marcherer skoleelever hujende og piftende i protest, men hernede på Sankt Hans Torv er stilfærdigt. Indvandrerorganisationerne har kaldt til demonstration på torvet.

"Jo, det er her," siger SF's folketingsmedlem Kamal Qureshi og peger over gaden.

Efterhånden bliver fremmødet mere synligt. Af folk, der efter deres udseende at dømme formentlig er indvandrere, kan tælles halvanden snes. Solidariske etniske danskere er i overtal.

En ung mørklødet pige sidder med et skilt: "Nej til flere umulige krav".

Information spørger:

- Hvilke krav for eksempel?

Pigen forklarer, at hun ikke taler godt nok dansk til at svare, og hun henter sin veninde, en meget sorthåret pige, der siger:

"Jeg tror, de tænker på, at man ikke bare skal have danske uddannelser."

Fra en ladvogn siger en cowboybukseklædt fyr i rød jakke ned i mikrofonen:

"Vi tror ikke på, at man kan piske mennesker til et arbejde. Vi tror heller ikke på, at man kan jage mennesker ind på en arbejdsplads."

Taleren hedder Human Shojaee og er formand for Akademikere for etnisk ligestilling. Han fortsætter:

"At arbejde gratis i et år er ikke det mest motiverende for en arbejdsløs til at komme i gang med et arbejde, uanset hvilken hårfarve eller hårlængde, man måtte have."

Løsrevet fra virkelighed

Efter ham taler Gülay fra kurdernes organisation Fey-Kurd. Hun siger:

"Regeringen slår meget på, at flygtninge skal vende tilbage til deres oprindelseslande, når situationen er til det. Det er indholdstomme politikerord løsrevet fra virkeligheden."

På ladvognen hænger et blåt klæde med påmalingen: "Mange sprog = mange resurcer".

Fra ladvognens mikrofon siger Öslem Cekic, formand for mangfoldighedsnetværket:

"Regeringen er med Dansk Folkeparti i gang med at masseproducere en ny underklasse i Danmark, bestående af flygtninge og indvandrere. Jeg er som sygeplejerske hver dag vidne til, hvilke konsekvenser starthjælpen har for mine flygtningepatienter."

Fra ladvognen slutter en fyr arrangementet med ordene:

"Det er lige meget, om vi er mange. Bare vi er stærke. Lad os finde kræfterne, så vi kan slå os sammen med de andre kammerater. Nu skal vi slutte os til en demonstration, der er større end denne."

Og ganske rigtigt. På Kongens Nytorv - første samlingssted for de forskellige optog - myldrer det. Unge er der flest af. Fra en lastbil, der spiller reggae, vajer banneret:

"Bevar SU'en. Fuck Fjogh. Kys, murerne".

En karseklippet ung fyr lader sit vand op ad den franske ambassades kældervindue.

Fra tribunen siger en ung pige ud over forsamlingen:

"Det er utroligt dejligt, at så mange af jer er mødt op. I pressen har det været diskuteret, om demonstrationer er gammeldags. Men de kan betale sig. Kravet om en halvering af dagpengene er allerede taget af bordet."

Borgerlig hån

I det hele taget kredser talerne om antallet af fremmødte. Formanden for den faglige sammenslutning 3F, Poul Erik Skov Christensen, bemærker:

"Dejligt, vi er så mange. Og trist for de borgerlige politikere, der havde glædet sig til at håne os i aviserne i morgen for at være for få."

Skov Christensens taler varmt for arbejdsmarkedets nedslidte, der trues af angreb på efterlønnen. Også pladsens ganske unge hepper af hans smeldlinjer.

Alt i alt er hans tale dog afdæmpet, og det virker underligt - tilsyneladende også på ham selv - at han slutter den med at iværksætte et heppekor:

"Nej til Fogh!

Nej til Fogh!

Nej til Fogh!"

Formanden for Københavns Universitets Forenede Studenterråd, Jesper Johansen, viser sig som en bedre brandtaler end fagforbundsformanden. Jesper Johansen gjalder over pladsen:

"Ingen har velfærd, før alle har velfærd! Det er generationsalliancen! Vi vil have vores velfærd tilbage, og det skal være nu!"

Trods de bombastiske ordvalg hviler en stemning af godmodighed og fredsommelighed over mængden.

Den unge pige formaner fra tribunen:

"Pas godt på hinanden. Og gør som demonstrationsvagterne og politiet siger."

På Christiansborg Slotsplads svulmer den samlede demonstration op til et antal, der er svært at overskue, men af kyndige anslås til størrelsesordenen 70.000. Initiativet 'Fredsvagten', der troligt har holdt stand på Slotspladsen, dag og nat, siden 19. oktober 2001, er pludselig omgivet af et stort publikum.

Leende Lykketoft

I folkemængden lader Mogens Lykketoft sig se.

- Er du ærgerlig over, at du ikke er blandt talerne i dag?

"Nææe, det har jeg såmænd ikke tænkt, jeg skulle være. Men jeg er glad for, at der er så mange mennesker. Selv om det er klart, at der er mange dagsordener til stede. Ikke?"

Siger Mogens Lykketoft og ler hjerteligt.

En lugt af hash breder sig omkring Lykketoft. Den kommer dog ikke fra ham, men har dunkel oprindelse i en klynge unge. På behørig afstand af dem står formanden for Venstres Ungdom, Karsten Lauritsen. Han indrømmer:

"Jeg er lidt rystet over, at så mange unge er her."

Så skynder han sig at tilføje:

"Rystet over, at så mange ikke har forstået, at man laver velfærdsreformer for ikke at efterlade regningen i børneværelset."

I demonstrationens udkant står der på et banner:

"Venstre ved du, hvor du har: Der er ikke noget at komme efter."

- Det ser professionelt ud, hvem har lavet det?

"Lasse og Søren," siger Søren og forklarer:

"Vi tilhører ikke nogen organisation, men vi sure over den retorik, der bliver brugt, hvor det er ideologi og ikke nogen saglig begrundelse. De nedslidte stiger ikke i levealder. Det er fakta."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her