Læsetid: 3 min.

Lige indtil sårskorpen krakelerer

Mute Comp knapper huden op for angsten i en vellykket machohybrid. Det er Danmarksstolthed på dans og konserves
16. maj 2006

Hvordan danser man fremmedangsten ned i benene? Hvordan lokker man terrortruslen ud i kinderne? Og hvordan tvinger man kvælerselvforsvaret frem i kvælerhænderne?

Det har det begavet-gakke dansekompagni Mute Comp fundet nøglen til i den fremragende danskersatire Propaganda på Dansescenen. Forestillingen er en machohybrid af kampgejst og kujoneri - anbragt midt i et par veloplagte kælderkvadratmetre mellem avisbundter, stå-på-hænder-sofaer og stand-up-spejle. For det er undtagelsestilstand, dette her - krigszone, kampzone, opløsningszone. Det er selvforsvar i yderste potens. Det er Danmarksstolthed på konserves...

Det blærede er, at forestillingen har så provokerende vellykket dramaturgi: To mænd sidder op ad væggen, kravler hen ad gulvet eller stirrer ind i et akvarium i rigtig, rigtig lang tid... Nej, altså, der sker absolut ingenting her, tænker man. Men øh... hvorfor i alverden sidder man så alligevel og stirrer på disse to mærkelige mænd, næsten uden at blinke. Og hov, hvorfor begynder den tynde fyr at glide underligt rundt inde i sine knæled - og stop lige, hvorfor banker den store mand med knoerne på gasbetonblokkene, som om han leder efter en nødudgang, der alligevel ikke findes? Åh, gud nej, nu griber den store fat i den lille og løfter ham op som en flyver på et hangarskib...

Tonetempo

Det er Jacob Stage og Kasper Ravnhøj, der har udtænkt og koreograferet Propaganda. En forstuvet fod lige før premieren satte dog brutalt Ravnhøj ud af spillet, så han med kort varsel måtte overgive sit parti til danseren Eric Butler. Men også det nye makkerpar Jacob Stage og Eric Butler er forrygende som stumme kumpaner i Mute Comp.

Eric Butler blinker af nærvær i hver eneste bevægelse, også uden at han rører sig det mindste - som om han kan skifte energi bare ved at sende en tanke ud i kroppen. Hos Butler flyder enhver bevægelse over i den næste - glider og strømmer og svømmer.

Jacob Stages særegne lidt-for-fed-men-jeg-ved-det-godt-udstråling destrueres af et vildt tonsetempo og af en humor, der får publikum med på de særeste grin. Stage er den glade dreng i dansk dans - og tak for det. Han kan skabe smil om alt, om sin ene hæl eller om hagen, hvis han vil. Og det gør han så, men altså i en højere sags tjeneste: Skildringen af fremmedangstens selvdestruktive natur.

Dåseøl

"Tænk, hvis mine hænder var lavet af glas," siger han med alt for lille stemme i forhold til sin beroligende, tykke mave. Men selv store mænd bliver bange. Især for den fare, de ikke kender - og for den fjende, de ikke kender.

Teksterne er skrevet af Lasse Stennicke Thorning, der er københavnermester i poetry slam - små, symbolske erindringsbidder og lidt metasnak. Ret beset er ordene overflødige, men de er med til at gøre forestillingen sært uforudsigelig. Akkurat som de sære rekvisitter i scenografien af Johan Kølkjær. Tag bare det udsøgte maleri af en dansk å ved vintertide. For hvad er det nu lige, det laver her? Akkurat som det ukristelige antal dåseøl, der sprøjter rundt undervejs - og som skaber en så heftig ølstank, at dansen til sidst slet ikke kan indfanges af opleveren, uden at næseborene blafrer af humle.

For sådan angriber Mute Comp sine tilskuere: Uhæmmet sanseligt og foruroligende. Stik Mute Comp en tilbudsavis fra Netto og se, hvordan powershopping klistrer trygt på våd danserhud!

Rødspættegas

Er dans nu også den mest indlysende kunstart til en debat om fremmedangst, vil en og anden måske spørge. Næ, det er dansen måske ikke sådan i gængs forstand. Det plejer at være skuespillet, der tager sig af den slags - sådan som f.eks. i Jens Blendstrups Søstrene Knudsen raser ud på Café Teatret, der faktisk også foregår i en overlevelseskælder, bare i en feminin version med smørlagre og absolut ølmangel. Men noget af det interessante ved Mute Comps politisk engagerede forestilling er netop, at den benytter sig af dansens evne til at skabe billeder, der er meget mere komplekse end ordene - og som ikke begrænses af ordenes pålydende entydighed. Som kan inddrage groteske billeder af alt fra en rødspætte til en gasmaske og trusselslyde af alt fra tidsindstillede bomber til blæsevejr. Og som frem for alt kan skabe scener, der piller i tilskuerens egne vrangbilleder. Lige indtil sårskorpen krakelerer.

'Propaganda'. Koreografi: Kasper Ravnhøj og Jacob Stage. Tekst: Lasse Stennicke Thorning. Scenografi (tak for humoren!): Johan Kølkjær. Kostumer: www.usol.dk. Musik: Lou Reed, Fear Factory m.fl. Mute Comp. på Dansescenen til 23. maj.

www.dansescenen.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her