Læsetid: 4 min.

Ligestillingsdiskrimination

Hvis teknologien for alvor bliver en mulighed, kan den desuden på længere sigt medføre en forventning om, at kvinder er villige til at udskyde deres barnefødsler – med hvad det vil medføre i forringelse af barselsordninger, børneinstitutioner, og hvad samfundet ellers i dag må levere for på samme tid at holde befolkningstal og beskæftigelse oppe. Den udvikling har intet med ligestilling at skaffe. Kun med en endnu uset overudnyttelse af arbejdskraften
27. oktober 2006

"Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være socialt acceptabelt, at mænd kan blive fædre, når de er helt oppe i 80'erne, hvis det samtidig skal anses for uacceptabelt, at en kvinde ønsker at forlænge sin fødedygtighed til efter, hun er fyldt 45. Det er aldersdiskrimination og sexisme."

BEmærkningen ovenfoR tilhører medicinsk leder af The Midland Fertility Services i Wolverhampton, Gillian Lockwood, og den er faldet som argument for fertilitetsbehandling af kvinder over klimakteriet, der stadig ønsker sig biologisk afkom. Argumentet indgik i onsdags i Informations Fokus om ældre mødre, hvor blandt andet det synspunkt blev fremført, at disse havde vist sig at være lige så gode mødre som yngre.

Så hvorfor ikke? Vi tager jo alle afstand fra aldersdiskrimination og sexisme, ikke sandt?

Er det altså bare de sædvanlige fordomme over for ældre kvinder "med farvet hår og efterlønskort til bussen", der kan få folk til at revoltere ved tanken om 60-årige kvinder med en baby i barnevognen? Burde vi skamme os og i ligestillingens navn indrømme kvinderne den samme frihed som mænd til at få børn i en meget moden alder, hvis det nu er det, de ønsker?

Indvendingerne er så mange, at de står i kø. Det er ikke svært at indse, at børnene risikerer at blive moderløse i en ung alder. Og at de, hvis de beholder deres mor, til de selv er mellem 20 og 30, risikerer et yderst plejekrævende ophav, mens deres egne børn går med ble. To generationer blebørn på én gang kan være for meget for selv den bedste.

Ideen om ad teknologisk vej at lave om på biologien, så man kan vente med at blive mor, til det egentlig ikke længere er muligt, forekommer imidlertid så umiddelbart absurd, at også ikke-sexister og modstandere af diskrimination roligt kan afvise den. Man kan, som formanden for Etisk Råd, Ole Hartling, gjorde det i onsdagens Information, henvise til biologien:

"Naturen er jo sådan indrettet, at det er kvinden, der bærer barnet, og det bliver sværere for hende med alderen," påpegede han. - Uanset fertilitetsbehandling, kunne man tilføje.

Megalomanisk, egomanisk og narcissistisk er tillige hele forestillingen om, at man altid, til hver en tid, livet igennem, skal kunne vælge frit på alle hylder. At et barn når som helst er en ret, 'fordi man fortjener det'.

Men det mest idiotiske af alle argumenterne: At sene fødsler ville betyde øget ligestilling af kvinder og mænd, står mærkeligt uanfægtet tilbage. Til trods for, at hele ideen om nedfrysning af æg fra kvinder i 20'erne, så de kan koncentrere sig om karrieren - på lige fod med mændene - og udskyde børnefødslerne, til de har opnået succes på arbejdsmarkedet, er noget af det nærmeste, man kan komme det modsatte af ligestilling.

For det første skal kvinderne ud i risikable og belastende hormonbehandlinger for igen at blive kvinder, efter i årevis at have skullet være ligesom mænd. Det skal mænd ikke.

For det andet er 'ligestilling' her tænkt ukritisk på markedets præmisser. Hvilket hverken er til fordel for kvinder eller mænd. Og hvis teknologien for alvor bliver en mulighed, kan den desuden på længere sigt medføre en forventning om, at kvinder er villige til at udskyde deres barnefødsler - med hvad det vil medføre i forringelse af barselsordninger, børneinstitutioner, og hvad samfundet ellers i dag må levere for på samme tid at holde befolkningstal og beskæftigelse oppe. Den udvikling har intet med ligestilling at skaffe. Kun med en endnu uset overudnyttelse af arbejdskraften.

Endelig er det i dag ikke kun kvinder, der forsøger at forene karriere med børn. Det gør også mænd i stigende grad. Hvis man virkelig gerne vil fremme ligestillingen, ville den indlysende vej derfor være at styrke den dér, hvor begge køn allerede har et stort behov for den. Paradoksalt nok ville det imidlertid betyde et samfund, der var det stik modsatte af det, som tegner sig i kølvandet på æg-nedfrysning og sene fødsler.

Det ville betyde et samfund, hvor både far og mor havde ret til lang barselsorlov; hvor orlovsperioder ikke stillede dem ringere i konkurrencen på arbejdsmarkedet, og hvor der i det hele taget blev draget omsorg for småbørnsfamilier - uafhængigt af deres status på arbejdsmarkedet.

Og det ville være et samfund, der byggede på, at karriere var noget, man først for fuldt tryk kastede sig over, når børnene var blevet for store til at gide glo på forældrene hele tiden.

I et sådant samfund ville folk kunne følge deres naturlige biologiske rytme med forelskelse, børn og familiestiftelse, når lysten og ikke mindst kræfterne var til dét - og med seriøst arbejde, fordybelse og karriere, når afklaring, erfaring og en større modenhed forhåbentlig med alderen havde indfundet sig.

I sådan et samfund ville aldersdiskrimination og sexisme for alvor have dårlige udsigter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu