En dreng med kridhvidt hår trækker sit lyssværd. Den anden, der er iført camouflage-gummistøvler, og hvis prins Valiant hår har præcis samme nuance som den førstes, vil ikke sakke bagud. Ud af bæltestroppen ryger lyssværdet, som i virkeligheden er en gul plastikrive i børneformat, og kort efter slår begge river huller luften - dog knap så kontrolleret som i Star Wars. Og væk er drengene igen. De skal ind og hente deres figurer, Batman og Raphael fra Ninja Turtles, ham med det røde pandebånd.
Vi befinder os i Børnehuset på Tuborgvej i Hellerup lige nord for København.
En ny undersøgelse viser, at børn i stigende grad bliver klædt på som små voksne, og især: at børnenes tøj er blevet langt mere kønsspecifikt de seneste 20 år. Slut med knaldfarver og børnesnit. På med de brune, blå og armygrønne farver til drengene og de røde og lyserøde til pigerne. På med det drengede, løstsiddende gangsta og hip hop- tøj og de pigede figursyede bluser, nederdele og kjoler med blomster-tryk. Selv om man måske ikke behøver at være forsker for at se det, er det netop det billede, den norske sociolog Elin Borg har fået ved at analysere Hennes & Mauritz-kataloger fra 1987 til 2004. Det er da også nogenlunde det billede, der går igen her på legepladsen uden for Børnehuset.
"Det er da rigtig nok, da jeg begyndte som pædagog, tænkte man meget mere i unisex. Det var ikke fedt med det meget pigede eller det meget drengede. Det var jo lige efter rødstrømperne, og det var heller ikke tilladt med skydevåben i daginstitutionerne. I dag er det mere tilladt at være pige og dreng. Man dyrker sit køn langt mere, så her er der klart sket noget," mener Dorte Munk, der er institutionens leder og har været pædagog siden 1983.
Annette Rohde er enig. For 10 år siden var alle farver repræsenterede i børnenes garderobe. "I dag er de godt nok meget lyserøde alle sammen. Men nogle gange tænker man, hvor kunne børnene dog være kønnere i noget andet. Tidligere havde børn børnetøj på. Nu er det nærmest en miniature af voksentøjet," siger Annette Rohde, der har været pædagog i ni år og arbejder med de mindre børn i institutionens vuggestue.
Men laksko og tyl i prinsessekjolerne har altid været spændende. At de fine kjoler har grebet om sig skyldes, at tøjet er blevet billigere, og at vi har flere penge mellem hænderne, mener Dorte Munk. Det store skred gælder drengene, hvor batman- og spiderman-dragter får drengene til at blive dagens frontfigurer.
"Det er dyrkelsen af den mandlige rolle, og der er fokus på, at de er seje, stærke og store. Der kommer mange verbale ord på hip hop-tøjet eller tøj fra tegneseriefigurer som Batman og Spiderman. De er stærke, og de skal klare sig i livet. De er enere, og dragten understreger deres roller. Når de går i gang med at lege, er det ofte den med den rigtige dragt, der har førertrøjen, og som de andre kigger på. Men det er i starten, senere i legen bliver det ligegyldigt," mener kollegaen Charlotte Breum, der har 19 års pædagogisk erfaring.
Men selv om tøjet har betydning for de lege, børnene leger, betyder det ikke alverden, mener pædagogerne.
"En fin prinsesse kan sagtens være den, der river og slår, og i virkeligheden ikke er særlig fin. Men er det ikke sådan, at det også kan understøtte en dreng i at blive vild, når han har hele udstyret på?" spørger Annette Rohde. De andre to nikker, men for det meste er børnene stadig ikke så optaget af, hvad de har på, mener Charlotte Breum. Undtaget når de har dragter på, for så er Anton ikke Anton længere. Så er han blevet til Batman.
"Drengene identificerer sig meget med de figurer, de leger med, mens pigerne sjældent leger, at de er en figur," siger Dorte Munk og Charlotte Breum istemmer.
"I stedet for knokler pigerne rundt i far, mor og børn-lege, og de vil gerne sidde ved tegnebordet, for der snakker vi."
Flyveture er for alle
Udenfor på legepladsen kommer en pige iført lyserøde strømpebukser og gummistøvler drønende på sin nye, lyserøde cykel. Den har hvide blomster og støttehjul.
"Jeg ville allerhelst have en lyserød cykel. Den har min mor og far købt," proklamerer hun stolt og peger på Mickey- og Minnie- mouse billedet, som sidder forrest på miniaturecykelkurven. I sandkassen sidder en pige med proptrækkerkrøller og bygger sandfigurer. Hun kan bedst lide at lege far mor og børn. Det er det sjoveste. Og at klappe andre folk til med sand. Eller lege i dukkekrogen. Hendes veninde, hvis lyserøde bukser er blevet brune fra knæene og nedefter, giver hende ret. Dukkekrogen er sjov. Men da pædagogmedhjælper Bastian Oppermann giver dem en flyvetur gennem luften, kan det nærmest ikke blive vildt nok. Det skal være vildere.
"Ja, jeg er en af to mænd i Børnehuset. Så det er mig, der kaster rundt med dem. Det er meget hyggeligt at have den rolle," siger han. Og det synes både drenge og piger tilsyneladende også.
"Bastian, du skal skubbe os. Højt. Lige så højt som du plejer," råber pigerne til ham fra gyngen. "Så lad gå da."
Sejt og sødt
Den norske sociolog Elin Borg, der står bag H&M-undersøgelsen er dog ikke i tvivl om effekten af de lyserøde og armygrønne farver. Tøj skaber folk, for tøj er identitetsskabende symboler på, hvem man er. Pigernes tøj er fint og sødt, drengenes er sejt og cool. For ligesom de voksne, sender børn også signaler med deres tøj.
"Tøjet udtrykker det gamle kønsrollemønster. Børnene er endnu ikke helt inde i de kulturelle koder og forskellene mellem kønnene. Men de er på vej, og problemet er, at man forstærker de traditionelle kønsroller gennem tøjet. Pointen er ikke, at drenge og piger skal være ens, men at man ikke skal forhindre piger og drenge i at være den, de er. Drenge har for det meste praktisk tøj på, mens pigernes stramtsiddende tøj signalerer fokus på krop og udseende. Og det skaber stereotype holdninger til, hvad en pige og en dreng er," siger Elin Borg og påpeger, at katalogerne fremstiller drengene som aktive børn med fart på, der spiller fodbold eller skater, mens pigerne fremstilles som passive små lolitaer. Hvis der er tryk på tøjet, så er der skatere og ildflammer på drengenes, mens der på pigernes er blomster og tekster, som Flowers everywhere. I love Flowers.
Men selv om institutionsleder Dorte Munk ikke mener, at tøjet begrænser børnene, er der da fokus på det i Børnehuset. Børnenes egen opmærksomhed og bevidsthed kommer snigende, når børnene er omkring tre år gamle. Så vil pigerne lige pludselig ikke længere have bukser på. Drengene stiller sig lige pludselig op og viser deres nye seje camouflagebukser. Og de vil gerne have en kommentar med på vejen, når de har fået ny T-shirt.
"Man skal ikke lade som ingenting. De skal da have en kommentar med på vejen. De vil alle have opmærksomhed, men det ydre skal ikke bestemme det. Det gælder om at finde balancen, for hvis de aldrig får respons, er det også enormt skuffende for dem," mener Dorte Munk.
For man skal da tænke over, at man ikke kun beundrer børn afhængig af, hvilket tøj de har på, mener Annette Rohde.
"I vuggestuen ser man, at barnet hiver trøjen op for at vise den fugl, der er trykt på undertrøjen. Men vi tænker da også over, hvor meget anerkendelse vi giver dem for deres tøj. Det er klart, at det fylder for meget, hvis man hver dag skal have en kommentar på deres tøj for at blive set. Så er den gal," siger Annette Rohde og Charlotte Breum tager over:
"Omvendt er det også tit, fordi børnene vil fortælle en historie, når de vil have bemærkninger for deres nye vinterstøvler. De vil gerne fortælle den historie om, at de var ude og købe dem med mor, at der er foregået noget nyt derhjemme. De vil gerne have hjem og børnehave til at hænge sammen, for børnene er det jo et helt liv."
Lyserødt - en drengefarve
Og hvis nu piger vil have lyserødt og drenge vil have blåt - er det ikke fint nok? Drenge og piger er jo forskellige - og hvad så.
"Når vi giver vores børn forskelligt tøj på, så siger vi - voksenverdenen - samtidig til dem, at de er forskellige. Så snart man siger noget så tilsyneladende uskyldigt som at drenge kan lide fodbold, så siger man samtidig, at der er noget i vejen med piger der kan lide fodbold. Og at der er noget i vejen med drenge, der ikke kan lide fodbold. På den måde tillader man ikke afvigelser fra normen, og derfor bør vi ikke sige sådan," siger den svenske historiker, genusforsker og debattør David Tjeder, der påpeger, at det jo også er usandsynligt, at det er naturgivet, at piger bærer lyserødt, fordi de er piger, mens drenge bærer blåt. I 1800-tallet var det for eksempel omvendt. Lyserødt var en drengefarve og blev forbundet med noget godt og aktivt, mens blåt var en pigefarve, idet man forbandt det med noget himmelsk og passivt.
"Det er jo bare os, der finder på farvekoderne, det er en ren kulturel konstruktion, lige som når vi er meget optaget af at pigebørn skal have en rød sut, mens drengebørn får en blå. Rent historisk er det først i nyere tid, at man er begyndt at skelne mellem piger og drenge så tidligt, som man gør i dag. Vi er nærmest besatte af forskellene, mens man i 1800 slet ikke skelnede mellem drenge og piger, før de blev tre år gamle, den så kaldt 'kjole-alder', hvor alle bøn gik i nederdel, og alle lignede piger. De biologiske teorier gik ud fra, at der var piger og drenge, men at de biologiske forskelle ikke spillede nogen rolle før puberteten. Og her skal man tænke på, at biologismen, det vil sige, at mennesket er biologisk bestemt, i 1800 var ekstrem, og at man virkelig så mænd på en måde, og kvinder på en anden," siger David Tjeder og tilføjer, at Sigmund Freud var en af de første, der skelnede tidligere, og at forskellen mellem piger og drenge bliver skabt under det første leveår.
Grunden til, at vi er så optagede af kønsforskelle, og at vi projicerer dem over på vores børn er, fordi vi ser børnene som de 'ægte mennesker'. De er det sidste hellige, om man vil, man må ikke udsætte børnene for noget ondt. De skal være fine og rene, de er drenge og piger, og drenge og piger er forskellige, og det må man ikke forstyrre. Det genusperspektiv, der lever inden for kulturen, er egentlig ikke det, som folk tror på, og det applicerer vi så på børnene.
"I Sverige er en af grundene også, at biologismen bliver stærkere i 1990'erne, også stærkere end den var i '80erne. Hvor den svenske Socialstyrelse i '80erne advokerede for fædres barsel, fordi det er vigtigt med ligestilling, og fordi faren får gavn af tættere bånd til sit barn, hedder det i '90erne, at drengene feminiseres, og pigerne har brug for en mandlig rollemodel - måske som en slags opposition mod, at feminismen er slået så hårdt igennem. En anden vigtig ting er, at forbrugssamfundet fremmer de her kønsrollemønstre. Eksempelvis kan man ikke genbruge sin datters tøj, når man får en søn. Og det passer egentlig ret godt ind i den logik, der driver forbrugssamfundet," siger David Tjeder.
Drenge kan lide fodbold
Udenfor er der blevet tid til fodbold. Bastian Oppermann rydder det lille græsareal sammen med tre af drengene, så de kan stille målene op. Straks efter flyver bolden gennem luften med drengene efter sig. Pigerne holder sig væk.
Klokken er straks efter 15, og Tina Pedersen, som er mor til Laura, er kommet for at hente hende.
Om hun tænker over sine børns tøj?
"Ja, det gør jeg da. Jeg synes det skal være pigetøj. Det betyder ikke, at det hele skal være lyserødt, men det skal være feminint. Jeg kan også selv godt lide at være feminint klædt, og der er jo forskel på piger og drenge. De går jo også op i det selv," siger hun om sin datter, der bruger dagens sidste par minutter i børnehaven til at gynge.
Et stykke fra hende står Cisca de Wilde, der er ved at hente sin søn Leonard. Selvfølgelig bliver der da tænkt over tøjet, fortæller hun. Især på om det sidder godt og hvad det koster.
"Hvide bukser er udelukket," siger hun og griner. Ligesom røde. Fordi farven nærmest er optaget af pigerne.
"I Holland, hvor jeg kommer fra, er der ikke helt så kraftige skel. Der kan drenge sagtens gå i rødt, men her er alt det røde altid i pigeafdelingen med en blomst på. Og lyserødt, det gør man bare ikke. Da jeg fik Leonard, tænkte jeg, at jeg sagtens ville kunne give ham lyserødt tøj på, men det kan jeg ikke forestille mig længere. Det er nok, fordi jeg er blevet påvirket," mener hun.
20061006-212507-pic-369720352.jpg20061006-212507-pic-373310904.jpg20061006-212507-pic-631539549.jpg
