Læsetid: 3 min.

Et lille skridt fremad

EU-samarbejdet er det unikke værktøj, som, hvis det bruges rigtigt, kan føre til øget vækst og social lighed i både Øst- og Vesteuropa. Og derfor er svaret, at det naturligvis skal være langt mindre besværligt for servicevirksomheder fra resten af EU at etablere sig i et andet land end hjemlandet fremover.
17. februar 2006

SÅ blev det endelig vedtaget i Europa-Parlamentet - EU's mytebefængte servicedirektiv, hvis på papiret enkle formål er lave et indre marked for service- og tjenesteydelser på samme måde som det eksisterende indre marked for varer. Der er dog stadig lang vej hjem for direktivet, som skal vejen om både Europa-Kommissionen og EU's stats- og regeringschefer under et topmøde den 23. marts, før det kan blive til virkelighed.

ER direktivet en god ide ? Det sete afhænger ifølge ordsproget som bekendt af øjnene, der ser - en sandhed, som i den grad er blevet understreget i furoren om Muhammed-karikaturerne - og for servicedirektivets vedkommende synes det klart, at politikerne i går ikke var spor enige om, hvad det var, de havde sagt ja eller nej til.

Flere engelske medier - f.eks. BBC - konstaterede i går, at social-protektionistiske kræfter havde vundet kampen om direktivet, som blev kaldt "udvandet" af indlysende grunde: sundhedsydelser er ude af direktivet, ligesom sociale ydelser, som barnepasning eller hjemmehjælp og i øvrigt "spillevirksomhed". Princippet om, at oprindelseslandets regler gælder for den udenlandske arbejdskraft, er også stort set forsvundet, og alle lande kan indføre nationale regler grundet i offentlig sikkerhed, sundhed, miljø eller forbrugerhensyn.

Den samme kølige vurdering havde de tre danske Europa-Parlamentsmedlemmer for Venstre, som i en pressemeddelelse sagde, at de havde stemt ja uden begejstring. Direktivet er "ikke ambitiøst nok til at frigøre det store potentiale, som EU har".

DEN stik modsatte vurdering kunne man hente hos modstanderne. JuniBevægelsens medlem af Europa-Parlamentet, Jens-Peter Bonde, spåede, at Danmark via domstolen som en Europas øverste arbejdsret vil blive sat "under pres fra EU for at markedsgøre alle mulige dele af samfundslivet. Danske lønmodtagere har alt at tabe på en udvikling, som flytter indflydelse og medbestemmelse til fjerne og lukkede mødelokaler i Bruxelles".

Ikke overraskende var de danske socialdemokrater, som stemte ja, uenige og havde en helt tredje vurdering. Ifølge socialdemokraterne er direktivet nu "socialt". De glædede sig, i øvrigt her sammen med Venstre, især over, at forbrugerne i den nye tekst kommer ind under nationale regler om forbrugerbeskyttelse.

TIDEN vil vise, hvem der har mest ret, men uanset politisk farve er det illusorisk at tro, at danske lønmodtagere vil kunne beskytte sig mod tab af arbejdspladser gennem national protektionisme eller opretholdelsen af en social beskyttelse forbeholdt danskere. Den undtagelsesbestemmelse for østeuropæisk arbejdskraft, som Danmark p.t. har tilsluttet sig i lighed med alle andre EU-lande undtagen Sverige, Storbritannien og Irland, løber ud om maksimalt fem år uanset hvad.

Og da de tørre tal siger, at over 70 procent af EU-landenes kollektive økonomier består af service- og tjenesteydelser, og eftersom alle lande i Europa i dag går ud fra en demokratisk markedsøkonomi med konkurrence som den væsentligste velstandskilde, så er det nødvendigt at kunne konkurrere frit inden for det indre marked, hvis man mener noget som helst med udvidelsen af EU mod øst. Uden fri konkurrence har de nye EU-lande i Øst- og Centraleuropa simpelt hen ingen mulighed for højere velstand og på det lange sigt en rimelig løn.

INDTIL videre har den frygtens politik, som både populistiske, nationalkonservative og socialdemokrater i vidt omfang dyrker, fået lov til at udbrede myter om den polske jobstjælende blikkenslager i et omfang, som førte direkte mod i hvert fald det franske nej til EU's forfatningstraktat sidste år. Det er nu på tide at sige stop og anvise en anden vej.

Angsten for tab af job og social tryghed er reel i vor del af verden. De fleste af os er både glade forbrugere, som gerne vil have billigere håndværkshjælp til nye badeværelser, og lønmodtagere, der kan frygte enten arbejdsløshed eller tab af velstand som følge af social dumping eller øget konkurrence.

Men svaret på bekymringen er ikke at lukke sig inde og afvise hverken marked eller konkurrence.

Hvilket ikke blot vil give forbrugerne billigere ydelser, men også på sigt skabe nye og flere arbejdspladser. Men samtidig er midlet til en holdbar solidarisk løsning at forklare vælgerne, at der er brug for mere EU - ikke mindre. Altså fælles europæiske regler for mindsteløn og arbejdsvilkår hånd i hånd med de nødvendige liberaliseringer. Dertil er vi endnu ikke kommet, og derfor er det nye, beskedne servicedirektiv kun et mindre skridt på vejen mod reel europæisk solidaritet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu