Læsetid: 4 min.

Lille spejl på væggen

21. april 1999

DET ER DAGEN derpå i whisky-bæltet og omegn. Tømmermænd eller sejrsrus omtåger rigets mægtigste, der netop har afholdt deres årlige skønhedskonkurrence og offentliggjort resultaterne i Børsens Nyhedsmagasin, dansk erhvervspresses nænsomt mosede svar på børnenes Pixi-bøger. Økonomiske jernladies som Bodil Nyboe Andersen fra Danmarks Nationalbank (dem med de nye Matadorsedler) og økonomiminister Marianne Jelved holder den feminine fane højt på toppen af vennernes rangstige, hvorimod mere kvabsede mandspersoner som borgmester Brixtofte og minister Nyrup er sendt til tælling nederst på listen med besked om at gøre noget alvorligt ved deres - omdømme.
Thi troværdighed er det angiveligt, hvad denne øvelse, kaldet Troværdighedsbarometeret, handler om. For at bortvejre mistanker om aprilsnar, skjult kamera eller nepotistisk rygklapperi har magasinet fra Møntergade grebet sagen strengt videnskabeligt an. Siden 1993 har man år efter år telefoneret til tres personer - tyve folketingspolitikere, tyve journalister og tyve økonomer - og forelagt dem en liste på hundrede efter redaktionens mening aktuelle personer eller virksomheder inden for nogenlunde samme erhvervsområder, som holder de adspurgte beskæftiget. De tres har så givet de hundrede karakter for troværdighed på en skala fra et til fem. Kvinden, hvis underskrift er mangfoldiggjort på vore pengesedler, har i år opnået et gennemsnitligt pointtal på 4,60 - bedre gives ikke. Mens manden, der bestemt ikke har bedt nogen om at eftergøre en underskrift, skraber bunden med 1,37 point.

DEN OPSIGTSVÆKKENDE undersøgelse er - undtagen på denne kritiske avis, hvilket i dette øjeblik bevises - straks røget på forsiden af forskellige blade, heriblandt naturligvis egenårsagens medium. Børsens Nyhedsmagasin giver således en prøve på sin troværdighed med en klippe-klistre forside, hvor fhv. socialdemokratiske partiformand Svend Auken hoverende svinger ud med armen, så den træffer en dybt for-græmmet nuværende socialdemokratisk partiformand ret i fjæset. "Selv Svend Auken er nu mere troværdig end Poul Nyrup Rasmussen," slår redaktionen fast. Talmæssigt dækker denne tak-for-sidst konstatering over henholdsvis en 73. og 85. gråvejrsplads på barometeret. Før man måske forarges over magasinets grove forsimplinger og simple grovhed, må man betænke, hvor hensynsfuldt magasinet i tavshed dog har forbigået det voldsomt vanærende faktum, at flere tror på Frank Aaen fra Enhedslisten end på de ovennævnte to ministre.
Berlingske Tidende triumferer tirsdag på sin forside, fordi man med en 17. plads ser sig udnævnt til at være "avisen med den mest troværdige journalistik." Laurbærrene for denne hædersplacering må kranse chefredaktør Peter Wivels lyse hovede, for det er jo netop lykkedes ham så formfuldendt at skifte køn fra maskulin oprører til tante. Strategien er at gå i sort - det tror de mægtige meningsdannere på. Minimalstatsministerkandidaten Anders Fogh Rasmussen fra Venstre har oplevet lidt af det samme. Ikke så snart havde manden stukket den oprørsk ultraliberalistiske pibe ind, før han myldrede frem i målingerne af folkets mening. Den lave profil har nu også givet ham høj score på de professionelles tillidsbørs, hvor han kan vigte sig af en tredjeplads blandt politikerne (Marianne Jelved og Henrik Dam Kronprins Kristensen ligger øverst).
Men tilbage til Pilestræde. Så meget større er jubelen derhenne, fordi Berlingske Tidende "har overhalet Morgenavisen Jyllands-Posten og er rykket op som nummer et blandt landets dagblade," som avisen ikke undlader at gøre sine læsere opmærksomme på. Lad os andre, inspireret af Børsens Nyhedsmagasins forside, nøjes med at konstatere, at selv Berlingske Tidende nu er mere troværdig end Jyllands-Posten.
Opgaven at overgå Jyllands-Posten synes at være overkommelig. Tag for eksempel Jyllands-Postens behandling af en ny undersøgelse, Indvandringen i Danmark, som den svenske professor Eskil Wadensjö har stået for. Professoren udtalte i går til Information, "at denne betydelige arbejdskraftreserve (indvandrere og flygtninge, red.) ikke har mulighed for at indgå i produktionen og selv skabe værdier til resten af samfundet." Hermed går Danmark glip af et milliardbeløb. I Jyllands-Posten har den selvsamme historie fået følgende overskrift hen over otte spalter: "Forsker: Indvandrere koster milliarder." Det kan man da kalde troværdighed med etniske modifikationer. De tres kloge straffer i almindelighed Jyllands-Posten ved at nedrykke bladet hele en plads fra nr. 18 i 1998 til nr. 19 i år. Tja.

DER ER EN RIGTIG nyhed i årets Troværdighedsbarometer. Børsens Nyhedsmagasin er nemlig gået så vidt, at man har sat en række kulturpersonligheder og -institutioner til afstemning. Chokerende nok falder den slags ikke i blandt andet de opringede økonomers smag. På listens nederste halvdel finder man utroværdige repræsentanter for suspekte foretagender som Tivoli, Statens Museum for Kunst, Zentropa, Kunstakademiet, Det Kgl. Teater, FCK (noget med fodfold) og professionel cykling ved en B. Riis. Det må man blot tage til efterretning.
Sværere er det straks at leve med, at Ekstra Bladet skal stå på en af sidstepladserne sammen med rækken af de institutioner, den pågældende avis ofte og gerne hudfletter. Om noget er Ekstra Bladet da troværdig, med side-9-pigen på plads hver eneste dag så sikkert som amen i kirken, og ingen vaklen i geledderne, når det gælder mistænkeliggørelse af fremmede.
Og husk så til næste år at spørge til År 2000 computerkonsulenternes troværdighed. Eller hvad med ham hønsestrikmodellen Henrik Voldborg, der har for vane at tale, som vinden blæser. Er han til at tro på? lieb

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu