Læsetid: 2 min.

Lillemandsland

Over for den økonomiske overklasses ideal om økonomisk incitament står en intellektuel overklasse, som taler om komplekse samspil, socio-kulturelle faktorer og sociale strukturer. Den økonomiske overklasse følger pengenes pædagogik, mens den intellektuelle, gerne venstreorienterede overklasse plejer et ideal om offentlige diskussioner baseret på saglige argumenter. Dansk Folkeparti er i opposition til begge overklasser: De taler imod en økonomisk elite, som vil tage privilegier fra de svagere borgere, og de taler imod en kulturel elite, som taler et sprog, hvor de stærkeste med lange uddannelser dominerer. Anders Fogh Rasmussen har præsteret en alliance mellem Dansk Folkepartis vælgere og de borgerlige vælgere imod den intellektuelle elite. De kan være enige om hårdere straffe, strammere udlændingepolitik og modstand mod humanistiske eksperter og 'meningstyranni'. Så længe regeringen kan overbevise om, at danskernes største problemer er humanistisk undertrykkelse, løssluppen tolerance og kriminelle indvandrere, holder alliancen.
10. januar 2007

"Stadig flere afgørelser træffes hen over hovedet på jævnfolket. De må blindt stole på eksperternes udsagn. Friheden er for dem blevet et begreb uden indhold. Deres sag skal vi tale. Vi opstod som og skal stedse være den lille mands parti."

Anders Fogh Rasmussen

De ved godt, det ikke virker. De ved godt, at forslaget ikke bliver til lov. Og alligevel tog den detroniserede konservative Lars Barfoed mandag en tur rundt i mediemanegen med det borgerlige paradeargument: De ledige har det for godt, og de skal have det værre, før de gider arbejde. Denne gang handlede det om dagpengene, som ifølge Barfoed skulle sænkes gradvis over en fireårig periode, så modtagerne ikke etablerer en for magelig tilværelse på overførselsindkomst. Barfoeds argument følger den logik, som regerer i den økonomiske overklasse: Ledighed skyldes magelighed, mageligheden må fjernes for at skabe incitament. Borgerne er i den optik børn, som kun kan opdrages gennem pengenes pædagogik. CEPOS, OECD og traditionelle erhvervsledere er pengenes pædagoger i Danmark. De bekender sig til en abstraktion, som går under navnet 'det økonomiske menneske'.

Over for den økonomiske overklasses ideal om økonomisk incitament står en intellektuel overklasse, som taler om komplekse samspil, socio-kulturelle faktorer og sociale strukturer. Den økonomiske overklasse følger pengenes pædagogik, mens den intellektuelle, gerne venstreorienterede overklasse plejer et ideal om offentlige diskussioner baseret på saglige argumenter. Dansk Folkeparti er i opposition til begge overklasser: De taler imod en økonomisk elite, som vil tage privilegier fra de svagere borgere, og de taler imod en kulturel elite, som taler et sprog, hvor de stærkeste med lange uddannelser dominerer. Anders Fogh Rasmussen har præsteret en alliance mellem Dansk Folkepartis vælgere og de borgerlige vælgere imod den intellektuelle elite. De kan være enige om hårdere straffe, strammere udlændingepolitik og modstand mod humanistiske eksperter og 'meningstyranni'. Så længe regeringen kan overbevise om, at danskernes største problemer er humanistisk undertrykkelse, løssluppen tolerance og kriminelle indvandrere, holder alliancen.

Men når den 'lille mand' støder sammen med 'den økonomiske elite', tager statsministeren parti for den lille mand. Lars Barfoeds tur rundt i manegen med et håbløst projekt, som strider mod velfærdsforliget, blev allerede mandag banket på plads af beskæftigelsesministeren med en kølle, der taler et sprog, som alle klasser kan forstå. Selv for en borgerlig regering er solidariteten med 'den lille mand' tilsyneladende stærkere end troen på 'det økonomiske menneske'. Det er ikke janteloven, der styrer: Store mænd dyrkes som helte i Danmark, men det er den laveste fællesnævners heroisme. Ligesom det er den laveste fællesnævners 'solidaritet', som taler ned til borgere som små afmægtige mennesker, der i en tid med globale klimatrusler ikke skulle kunne forstå større problemer end kriminelle indvandrere, fordærvede fødevarer og politisk korrekthed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her