Læsetid: 3 min.

Litteratur og overlevelse

Når ofrenes og bødlernes litteratur er den samme
29. december 2006

Nogle gange overlever man på litteratur. Da den jødiske digter Paul Celan vendte hjem fra tysk fangelejr i 1944, overlevede han på Heinrich Heine. Han satte sig ned og skrev sin Dødsfuga, sit grusomt skønne digt om kz-lejrens samklang af skønhed og gru. Digtet er bygget af ruiner af den tyske kultur: forvrængede fragmenter af Bach, Goethe, Højsangen – og Heinrich Heine. Heine var tysker, jøde, digter, romantisk ironiker og socialist – og måtte lide den ironiske skæbne at blive eksileret fra Tyskland, mens hans digte sat i musik blev en del af den tyske kulturarv. Ved at travestere Heine i sit digt fandt Celan et udtryk for den smertelige skæbnens ironi, der også var blevet ham selv til del: at være inderligt forbundet med samme tyske sprog og samme tyske kultur som sine bødler.(I Dødsfuga citeres og persifleres Bachs fugale løb og Goethes vers, så det virker som om, de fører direkte til gaskamrene i en makaber dødedans.)
Omtrent samtidig, i 1945, sikrede Heinrich Heine en danskers overlevelse. En sen aften i Århus var en ung mand på vej hjem fra sit studenterkursus, da han blev standset af en bevæbnet og uniformeret mand, som beordrede ham at aflevere sin mappe og række hænderne i vejret. Den uniformklædte ransagede mappen og fandt en tysk bog: Heinrich Heines Harzreise. Derefter beordrede han den unge mand at vende sig og løbe så hurtigt, han kunne. Den unge mand tøvede, men blev sparket af sted. Han var sikker på, at han skulle skydes, og mens han løb, tænkte han kun på ét: Han ville høre skuddet, inden han faldt. Der blev aldrig skudt. Manden var min far. Historien har fulgt mig i tanker og drømme siden min barndom, en nedarvet skrækfantasi: at blive skudt i ryggen. Den aften eksekverede tyskerne tre clearingmord på tilfældige danskere, men de havde fået ordre til ikke at skyde tyskvenlige. Manden, der standsede min far, havde åbenbart anset Heines bog for at være et tysk værk, ikke et jødisk, og således blev Heine paradoksalt min fars frelse.
I dag er min far en gammel mand, og korttidshukom-melsen har forladt ham. Men han husker stadig sine Heine-vers. Da min søster for nogle år siden var med ham til demens-test på hospitalet, blev han bedt om at skrive en vilkårlig sætning. Han skrev: »Ich weiss nicht, was soll es bedeuten« – »Jeg ved ikke, hvad det skal betyde«. Det gjorde sygeplejersken heller ikke. Men det gjorde min søster. Verset er det første i Heines Loreley, hans digt om sirenen, der sidder på en klippe i Rhinen og lokker skipperne til sig med sin skønne sang og gyldne hår. Trods sit ironiske bid er digtet blevet en slags tysk national-hymne, og også under det tredje rige sang man Loreley. Da Heine som jødisk digter var bandlyst, blev digtet imidlertid optrykt med angivelsen: ’forfatter ukendt’.
Fra Heines Loreley har Celan taget sirenens gyldne hår og transplanteret det til en anden berømt kvindefigur fra den tyske litteraturhistorie: Margareta fra Goethes Faust; den troskyldige Gretchen, som bliver svigtet af Faust og henrettet som barnemorderske. Det mest insisterende tema i Celans lyriske fuga lyder: »Dit gyldne hår Margareta/ Dit askehår Sulamith«. Sulamith er bruden i Højsangen: en ophøjet kvindeskikkelse fra den jødiske litteratur, som her bliver kontrapunktet til Margareta: en svigtet kvinde-skikkelse fra den tyske litteratur. Et par, der ikke kan reduceres til det jødiske offerfolk over for det ariske herrefolk. Også fordi ’det gyldne hår’ ikke bare stammer fra en tysk nationalhymne, men fra en jødisk digter. Ligesom Højsangen ikke bare er en grundtekst i den jødiske litteratur, men i hele den vesterlandske kanon.
I min fars hukommelse overlever verset, som fortsætter: »dass ich so traurig bin«: »Jeg ved ikke, hvad det skal betyde, at jeg er så ked af det«. I Celans digt overlever Loreleys hår, side om side med Sulamiths, som relikvier eller mosefund. Jeg ved ikke, hvad det skal betyde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her