Læsetid: 6 min.

'Mit liv er en daglig begrænsning af lysten'

Venstres Birthe Rønn Hornbech bekender, at hun tænder alt for let, og hun fortæller om åndsfriheden, der er svær at finde - både i ordbøgerne og i Folketinget - og om et hjem, hvor tusinder af bøger og et flygel råber ad hende
29. juli 2005

"Hvad det er, der driver mig? Jo, jeg tænder let. Jeg bliver let interesseret i meget. Desværre alt for let. Så jeg bliver blandet ind i alt for meget."

Ordene i denne sommerlige samtale kommer fra Birthe Rønn Hornbech - den uforfærdede Venstre-kvinde, der ofte optræder som sit eget partis dårlige samvittighed. Hun forklarer:

"Jeg har prøvet at sige til mig selv: 'I morgen skal du ikke blande dig i noget.' Og så hører jeg tidligt om morgenen i Radioavisen et eller andet, der hidser mig op - og så flyver jeg til tasterne. Der er avisredaktører, der kan bevidne, at noget, jeg har skrevet, har de modtaget som mail allerede inden klokken syv om morgenen. Og det er de artikler, der bliver til i oprigtig harme, som jeg selv synes er de bedste."

"Til gengæld kan jeg så modsat opleve, at jeg om morgenen bliver ringet op af Radioavisen om noget, som de er tændt på - som ikke siger mig noget. Og så er det svært at slæbe mig til mikrofonen, fordi jeg skal have noget på hjerte."

- Hvordan er du havnet inden for Venstre?

"Det er også svært. Der var nogle, der spurgte, om jeg ville være folketingskandidat. Da havde jeg været medlem af partiet i et år, fordi der var en god kollega, der overbeviste mig om, at når jeg var liberal, så var det dér, jeg hørte hjemme. Med i billedet hører også, at min morfar var folketingsmedlem for Venstre, valgt i Køge-kredsen, og at jeg i min tidlige ungdom, tilbage i midten af 1960'erne, meldte mig ind i Liberalt Centrum (en midtsøgende udbrydergruppe fra Venstre, inspireret af partiets vidtskuende finansminister, Thorkil Kristensen, red.)."

Mere radikal end V?

- Du lyder tit mere som en radikal end som en Venstre-person?

"Det synes jeg absolut ikke. De Radikale er ikke liberale nok."

- Ikke liberale nok?

"I alt for lang tid var De Radikale politisk korrekte over for udlændinge, men ikke tilstrækkeligt frisindede over for religion. Det viste sig på deres landsmøde, hvor de vedtog en resolution, der - over én bank - tog afstand fra Sharia-lovgivning. Selv om der er meget, der er moralske bud om, hvordan man skal leve sit liv."

- Men du har på mange områder et værdifællesskab med De Radikale?

"Ja, når det drejer sig om f.eks. friskoler og universitetsloven, har jeg følt mig meget tæt på Margrethe Vestager, som jeg da også tit udveksler synspunkter med."

- Når du ser på det - over tid - er Venstre blevet et mere eller mindre liberalt parti?

"Der er unge løver, der jo økonomisk set er alt for liberalistiske. For mig er det at være liberal et frisind, der specielt giver sig udtryk i holdningen til kirke, kultur og folkelighed."

"En af mine kæpheste i øjeblikket er åndsfrihed. Men - som jeg også siger på mine foredrag rundt omkring i landet - er det ord, der er svært at finde i ordbogen. En af mine tilhørere har skrevet til mig, at han har fundet en ordbog, hvor det står i, men det er altså ikke almindeligt. Og det siger noget om udviklingen i Danmark. Det står ringere til med frisindet i Danmark over for religionen. Alt for mange - også i Folketinget - har for lidt respekt for det at tro."

Friheden duer til alt godt

"I en debat i den grundlovgivende forsamling sagde Monrad om bestemmelsen om religionsfrihed: 'Skal vi nu igen til at have katolske processioner i gaderne?' Og til det svarede Grundtvig: 'Friheden duer til alt godt. Trældommen duer til intet i åndens rige.'"

"Hvad der minder mig om: På Københavns Universitets talerstol står der 'Ånd er sandhed' efter Johannes Evangeliet. Det er i Videnskabsministeriet blevet til: 'Fra tanke til faktura'. Hva'be'har?"

"Det at være liberal giver en sammenhæng mellem frihed og retssikkerhed og åndsfrihed. De går op i en hø-jere enhed. Og i Folketinget har det været nødvendigt at vogte den frihed. Over for socialdemokrater, der vil have en tvungen imam-uddannelse. Over for forslag om forbud mod den jødiske måde at slagte dyr på. Og over for ophævelse af blasfemi-paragraffen, som Dansk Folkeparti foreslår, fordi de har opdaget, at den også beskyttede muslimer."

"Det er lige som med Tvind-lovgivningen, hvor man grundlæggende satte retssikkerheden ud af kraft."

Liv i sammenhæng

"I Folketinget er det afgørende spørgsmål: Hvordan skal balancen mellem stat og borger være? Den balance kommer til sit fornemste udtryk i den grundlovssikrede ret, som borgerne har til at gå til domstolene, hvis de oplever, at staten krænker dem. Og derfor hænger mit liv fornemt sammen ved, at jeg er grundlovsordfører, retsordfører og kirkeordfører."

- Kunne du tænke dig et liv uden for Folketinget?

"Jamen, det har jeg da i høj grad. Det deltidsjob, jeg har i politiet, det job, jeg har i Folketinget, og de skrivejobs, jeg har, understøtter gensidigt hinanden og inspirerer hinanden. Men jeg er gammel nok til at skulle forestille mig et liv uden for Folketinget - og uden for politiet, hvor jeg er vældigt glad for at arbejde."

- Du fortryder aldrig dit karrierevalg?

"På mine gamle dage spørger jeg mig selv, om det var rigtigt, at jeg sprang fra teologien til juraen. Det tænker jeg på, hver gang jeg taler med begavede teologer, hvad jeg heldigvis ofte gør."

- Hvor længe læste du teologi?

"Kun et semester. Så kom der en mand med en slæde i vejen. Og jeg giftede mig over hals og hoved, og blev hjemmegående i et år - og så valgte jeg juraen."

Birthe Rønn Hornbech blev i 1963 gift med civilingeniør Kaj Hornbech, der døde i 1985.

"Der var 25 års aldersforskel på os, så da vi blev gift, må han have været betænkelig ved, hvordan det mon skulle gå. Men det gjorde det jo. Han havde efter sit studium læst jura i halvandet år. Og det var med til at motivere mig."

Mit hjem råber ad mig

- Du har aldrig forestillet dig en skønlitterær løbebane?

"Jeg har lysten, men ikke evnerne. Nu, foreløbigt, søger jeg, om jeg kan skrive mine barndomserindringer og dernæst politi-erindringer. Det er noget, jeg har meget lyst til. Mit liv er en daglig begrænsning af lysten. Og det er ikke en gang løgn. Mit hjem et ét stort råberi. Der står tusinder af bøger, der råber ad mig. Der står et flygel og råber ad mig. Men jeg når ikke at få læst eller spillet nok."

- Spiller din kristentro en aktiv rolle for din politik?

"Nej. Jeg har det kirkesyn, at det er ukristeligt at tro, at Biblen fører til en bestemt politisk opfattelse. Men- Naturligvis har det betydning for hele ens liv og virke, hvad man tror. Men ingen kan tage patent på det, som Kristendemokraterne kalder 'det kristne livssyn'. Det er jeg en stor modstander af. Når jeg i øjeblikket ser en dalende respekt for det at tro - en dalende respekt, der især rettes mod muslimer - og når jeg hele tiden forsvarer muslimers ret til - inden for lovens grænser - at blande religion og politik, har det naturligvis noget med min egen tro at gøre."

- Hvordan?

"For mig er det naturligt, at den forankrethed, man har i en tro, også fører til, at man vil slås for andres ret til at have en tro. Men har jeg overhovedet besvaret spørgsmålet: 'Hvad er det, der driver mig?'"

- Synes du selv?

"Jeg har en god ven, som jeg tit jamrer til over alt det, som jeg ikke når. Og så svarer han: 'Det kan ikke være anderledes, når der er så meget, der interesserer dig.'"

- Og dermed har du besvaret spørgsmålet om, hvad der driver dig?

"Ja, at jeg tænder på så meget. Og på den måde får jeg så meget forærende."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her