Læsetid: 9 min.

Livet eksisterer kun i nuet

Min ledestjerne har været at følge min intuition, skabe rigdom uden penge og fravælge konventioner, siger billedkunstneren Morten Flyverbom. Deraf hans øgenavn blandt venner, ’greven af de gratis glæder’
5. august 2005

Man kan købe mange postkort af Møns Klint på Møn. Man kan også købe fotos af badelivet på Ulfshale eller en af Møns mange gravhøje. Og så kan man købe et postkort, der måske på afstand kan ligne en gravhøj, men som ved nærmere eftersyn viser sig at være en græsbevokset folkevogn i den gode gamle billemodel. Manden, der har bragt det engang så folkekære befordringsmiddel tilbage til naturen, er billedkunstner og hedder Morten Flyverbom. I mange år har han også arbejdet som tækkemand, og hans eget hus er naturligvis forsynet med selvtækket stråtag. Så er man jo tilbøjelig til at blive imponeret, men det med taget er sådan set det mindste, erfarer jeg, da Morten Flyverbom viser rundt i huset. Han har nemlig selv bygget alt, hvad der befinder sig under stråtaget. Og ikke nok med det. Han har bygget huset af kasserede mursten, som han har fundet, renset og genanvendt. Trækvognfuld efter trækvognfuld. Mens han selv boede i en skurvogn. De smukke, mørkbejdsede plankegulve, savet op og tilvirket af ham selv, består at træstammer fra den skov, Morten Flyverbom har lagt sit hus lige op ad. 'Fattigmandsplanker' kalder man det, forklarer han, fordi man bruger alt træet og ikke lader noget gå til spilde ved at rette plankerne til, så de bliver lige. På Morten Flyverboms gulve følger plankerne en træstammes naturlige form, så de smalner til i den ene ende. Man lægger dem modsat hinanden, så man får et trekantet mønster frem og et meget smukt, tæt sammenføjet gulv ud af det. I stedet for fer og not, som man almindeligvis sætter gulvplanker sammen med, er Morten Flyverboms gulvplanker forsynet med not i begge sider, hvorefter der er skubbet en liste igennem, en såkaldt 'fisk'. Man kan lige akkurat få øje på sammenføjningerne. I værkstedet er der åbent op til kippen, så man kan se de rå træspær. 2.000 kroner har tagkonstruktionen kostet, fortæller Flyverbom. Over køkkendøren står der "Ingen klynken", skrevet med blyant i fint formet skråskrift. Morten Flyverboms hus er ikke blot smukt og originalt, det er også udtryk for en holdning. "Jeg ved godt, det gælder om at tage vare på den korte tid, vi er her," siger han med henvisning til I dit korte liv, den Poul Henningsen-sang, der er denne series inspirationskilde. "Jeg blev meget berørt, da jeg læste ---- det i avisen," erklærer han, smider tre numre af PH's tidsskrift Kritisk Revy fra 1927 på bordet og fortæller, at sangens ophavsmand er hans store ideal. Morten Flyverbom har 'frivilligt eller ufrivilligt' spildt meget af sit liv, mener han, og på spørgsmålet om hvordan svarer han alvorligt: "Ved ikke at nå fuldkommen menneskelig lykke." Jeg sidder over for en mand med visse krav til tilværelsen. "Jeg oplever det som livets udfordring, at vi er skabt med så rige muligheder, som vi er. At vi skal forvalte dem og lutre vort sind, så de smukke, storslåede sider af naturen og menneskene kommer til deres ret. Det er måske det største arbejde, vi har. At evne at leve i nuet. Det er kun i nuet, livet eksisterer, resten er drømme og erindring."

Jeg indvender, at det vel kun er i korte stunder, man kan leve i nuet.
Morten Flyverbom er ikke enig. Han har dyrket yoga i 35 år, siger han, med det formål at udvikle færdigheden i at frigøre sig fra kroppen og opnå en helt blank bevidsthed, så man er rede til at møde nuet. 'Karma yoga' hedder den yoga-form, han dyrker, og karakteristisk nok er det 'arbejdets yoga'. "At sidde stille og meditere er for de rige. Karma yoga er lavkaste-yoga," forklarer han. "Man dyrker den, mens man arbejder, graver, vasker op, slagter høns eller reparerer en motorcykel." "For mig har det været en absolut nødvendighed at udnytte yogaens mulighed for at rense sindet og selv bestemme over mine tanker. Jeg har haft mange gode venner, familie og kærester, men det mest betydningsfulde i mit liv har været, at jeg har haft en vis mulighed for selv at bestemme, hvad jeg ville tænke."
Morten Flyverbom taler hurtigt, i lange flydende sætninger og er ikke bange for at afbryde sig selv, hvis han kommer i tanke om noget vigtigt. Nu vipper han heftigt med foden for at anskueliggøre, at det foregår lige sådan inde i hovedet: "Tankerne kan køre af sted med en. De er ikke lette at slippe af med." "Det kan være en tanke om krænket værdighed, en følelse af utilstrækkelighed eller af sorg," eksemplificerer han. "Så registrerer jeg den og spørger mig selv: Hvad fører dette til? Og hvis den samme tanke blot kører og kører, og den ikke er rimelig - for det kan den jo også være. Hvis man sørger, er det for eksempel rimeligt at være ked af det - men hvis det, der bliver ved med at gentage sig selv, ikke fører til noget opbyggende, så får jeg det til at holde op. Det er hjernegymnastik for viderekommende," tilføjer han med et lille selvironisk smil. "Det burde være en helt almindelig mulighed for et modent menneske selv at bestemme, hvad det vil tænke," fastslår han alvorligt. "Det tror jeg også er den eneste løsning på psykiske lidelser, hvis ikke man vil fyldes med medicin."

- Hvordan gør du?
"Hvis jeg er vågen, sund, frisk og i overskud, lytter jeg til sindet, registrerer hvad der foregår og vurderer, om det er værdigt, vigtigt og målrettet mod det, jeg ønsker at bruge den foræring, livet er, til. Og så retter jeg min væren ind. Det kan være med en opvask, hvor jeg laver orden og glædes over processen i stedet for at bruge en ressourceslugende opvaskemaskine. Så glæder jeg mig over, at tingene kommer til at ligge rigtigt fint, og så gør jeg udelukkende det. Jeg er det, jeg gør, og jeg gør de ting, jeg vil, koncentreret og med anstændighed. Man kan godt være tanketom i sin gerning," formulerer Morten Flyverbom essensen af karma yoga. Men lige så vigtigt som det er at kunne tømme hovedet, lige så vigtigt er det at kunne lytte uforbeholdent, mener han. "I mødet bliver du det, jeg siger om dig," fastslår han og forklarer: "Kunsten at være en god lytter består i uforbeholdent at lade det slippe ind, som en anden siger til én. Men det kan være meget svært at lytte til, hvordan andre oplever én og uforbeholdent tage versionen på sig som den andens sandhed." Man mærker, at Morten Flyverbom er billedkunstner, et øjemenneske. Da jeg ikke helt forstår, hvad han mener med, at jeg bliver det, han siger om mig, eksemplificerer han med en oplevelse, han har haft lige uden for døren. "Forleden så jeg en fasan og en hare stå stille og stirre på hinanden med kun en meter mellem sig. Det var tydeligt, at fasanen i det øjeblik helt blev hare og haren helt fasan. Sådan skal man lytte til andre," siger han. Så forstår jeg. Den seneste udstilling, Morten Flyverbom har lavet, bestod af huskesedler og skal ses i dette lys, tror jeg. Han havde indsamlet en mængde huskesedler fra folk i alle klasser og aldre og sat dem op på alle fire vægge i et stort lokale. Det var forbløffende at opdage, hvor meget man kom til at forestille sig om de forskellige 'forfattere', når man gik rundt langs væggene og læste, at der på en seddel stod 'mælk' med formskrift, mens der på en anden med rystende skråskrift stod 'en halv sød'. Her fik tankerne om at lytte til andre og 'blive' den anden en konkret og samtidig humoristisk udformning. Man levede sig i korte nu ind i hundredevis af mennesker via den minimalistiske portrættering. Der er i det hele taget megen humor i Morten Flyverboms værker. Ude i værkstedet står en meterhøj, nøjagtig kopi af en musefælde af den slags, der smækker ved hjælp af en fjeder, når musen skubber til den anordning, der holder den spændt, for at få fat i maddingen. 'Ægtefællen' hedder maskinen, og hvor maddingen skal anbringes, titter djævelens hoved frem.
"Jeg har også lavet en kunstudstilling med citater," fortæller Flyverbom. Han skulle bruge fem, men han mener, at han i den anledning kom op på at læse omkring 75.000 citater.
Ét af dem han valgte ud, stammer fra Karen Blixens novelle Samtale om natten, en historie, hvor kong Christian VII sniger sig ud på natværtshus og møder digteren Johannes Ewald. Kongen spørger Ewald, hvad fuldkommen menneskelig lykke er, og Ewald svarer, at der er tre former. "Den tredje var den, der fik noget helt fantastisk til at gå op for mig. Her svarer Ewald nemlig, at den tredje form for menneskelig lykke består i smertens ophør."
"For mig betød det den pludselige erkendelse og accept af, at det at være menneske er forbundet med smerte.""Hvis man gennem et helt langt liv tager det som noget dybt uretfærdigt, hver gang livet påfører én smerte, så lever man jo et lorteliv. Men hvis man accepterer, at smerten er en del af det at være et så raffineret instrument, som mennesker er, at det er prisen for at have modtaget livets gave, så har man nok bedre chancer for ikke at tabe humøret!" "Jeg har et sætning som ledetråd for livet, der kort og godt lyder: 'Bekæmp arvesynden'," siger Morten Flyverbom og forklarer, at han kommer fra en meget sammensat baggrund 'med både stor kærlighed og store kærlighedssvigt'. Da jeg spørger til kærlighedssvigtene viger han imidlertid udenom og svarer, at det vil være 'klynk' at fortælle om. "Men det er ingen hemmelighed, at jeg har haft en så hård og umenneskelig barndom, at jeg ind imellem har følt mig som udvalgt af Gud for at han kunne afprøve, hvor meget et menneske kunne tåle." "Jeg har imidlertid ikke tænkt mig at bøje mig for de dårlige ting, jeg modtager fra andre. Jeg spiser dem, når jeg får dem serveret, så fordøjer jeg modbydelighederne, og når jeg så har skidt bærmen ud, fremstår jeg igen som en anden fugl Fønix og møder atter andre ud fra den tro, at en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt," fastslår Flyverbom og citerer William Blake, "aldrig var ørnen så dum, som da den gik i lære hos kragen".

Men stor kærlighed var der jo også i barndommen?
Moderen var kærlighedsbærer, siger Morten Flyverbom og forklarer, at man af moderens stamtavle, der går hundredevis af år tilbage, endda kan se, at hun kommer fra en slægt af kærlighedsbærere, og det er en arv, Morten Flyverbom er fast besluttet på at bære videre, siger han. "Jeg ville da skidegerne have været en stor kunstner med en blændende karriere, men jeg fandt det med børnene vigtigere," fortsætter han. "Jeg har passet mine tre børn i stedet. Og jeg ved først, om mit liv har været en succes, menneskeligt set, når jeg ser mine børn blive voksne, skabe kærlighedsforhold, venskaber og selv få børn. Når jeg ser, at deres børn bliver harmoniske, først da vil jeg føle mig som en god far." "Tid er den dyreste vare i livet, når det drejer sig om børn. Det store opdragelsesproblem i vort samfund er, at folk ikke prioriterer deres børn højere end arbejdet. For når man ikke giver sig tid til børnene, kan man heller ikke tillade sig at sige nej. Og så får børnene lov til at gøre, hvad de vil, man har ikke muligheden for at sætte grænser. Man kan ikke sige nej, hvis man ikke først har sagt ja." "Men lige så vigtigt det er, at børn skal have nærvær og kærlighed, er det, at de skal have ordentlig mad, for krop og sind er en helhed, og man skal da være godt dum for bevidst at forgifte sit eget afkom. Og det er ikke let at undgå i dette land, hvor der er skidt og møg i luft og vand, og landbruget, der er på socialhjælp, forurener jord og mad. Derfor har jeg heller aldrig skelet til, hvad maden kostede, men sørget for så vidt som overhovedet muligt at give mine børn det bedste og sundeste, man kunne få." "Der manglede måske dyre møbler, men man sidder jo også godt på skødet af sin far. Min ledestjerne har været at følge min intuition, skabe rigdom uden penge og fravælge konventioner. Deraf mit øgenavn blandt venner, 'greven af de gratis glæder'."

20050804-215138-pic-56494624.jpg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu