Læsetid: 6 min.

Livets modtagelse

Lykkeligvis er Løgstrup endnu ikke, som andre af årets jubilarer, trådt ind i den skare af store ånder, som er blevet brugsgenstand for eventmagere, kursusarrangører og åndløse politikere
29. december 2005

I år ville K.E. Løgstrup være fyldt 100 år. I den anledning er der allerede afholdt en del arrangementer, som på bedste vis har mindet om, hvad Løgstrup har betydet, ikke bare for teologien, hvis fag han var professor i, men også en for lang række andre områder såsom filosofi, samfundstænkning, pædagogik og kunst. Det er nok rigtigt set, når man, som det er sket flere gange, udnævner ham til den mest betydningsfulde danske teolog i det 20. århundrede.

Lykkeligvis er Løgstrup dog endnu ikke, som andre af årets jubilarer, trådt ind i den skare af store ånder, som er blevet brugsgenstand for eventmagere, kursusarrangører og åndløse politikere. Der sker altid en eller anden form for forfladigelse og reduktionisme, når nogen finder på at applicere de stores ideer til noget konkret: "... og hvad kan vi så bruge Løgstrup til i dag?"

Noget sådant kunne man ellers godt forestille sig ske, for Løgstrup er en af de tænkere, som forholdsvis let kan blive genstand for en banalisering. Måske fordi han er let at læse, kan hans tanker opfattes enklere, end de egentlig er. Men læser man Løgstrup ind i en trend, er det med teologen Svend Andersens ord "et sikkert tegn på, at man har læst for lidt og for overfladisk.

Jesus og fænomenologien

Svend Andersen er en af landets bedste Løgstrup-kendere, professor i etik og religionsfilosofi ved Århus Universitet. Hans lille indføring i Løgstrup har længe været udsolgt, men nu er den kommet i en revideret og udvidet version.

En af bogens forcer er, at den medtager baggrunden for Løgstrups tænkning ud fra hans forhold til filosofferne Husserl, Heidegger og (navnlig) Hans Lipps, ligesom Løgstrups centrale begreber bliver lagt klart frem. Hovedvægten ligger på fremstillingen af etikken, men gennem fremstillingen i denne del af bogen ser man også mange af de religionsfilosofiske og teologiske problemstillinger belyst.

Et af de interessante forhold ved Løgstrup er, at han som teolog meget hurtigt går over til at tale fænomenologisk uden at henvise særlig meget til Jesu forkyndelse. Det har fået en del forskere til at beskrive og benytte Løgstrup uden at inddrage det metafysiske og religiøse element. Det behøver ikke at være en illegitim benyttelse, men spørgsmålet er, om ikke man alligevel derved havner i en reduceret version af Løgstrups tænkning. Man ignorerer let, at religionsfilosofien med Løgstrups egne ord er "underordnet dogmatikken". Læser man Løgstrup uden om hans kristendomsforståelse, er man i stor fare for til sidst at havne i den banalisering og reduktionisme, som omtaltes ovenfor, om også de første tiltag til en sådan læsning ikke i sig selv behøver være spor banale.

Ingen livsfilosofi

Netop skildringen af Løgstrups tænkning som en fritsvævende livsfilosofi er et tema, som en anden Løgstrup-kender, professor Niels Henrik Gregersen, tager op i en meget spændende artikel i det seneste nummer af Dansk Teologisk Tidsskrift. Måske vil mange ikke-teologer afholde sig fra at læse artikler i et sådant fagblad, men for denne artikels vedkommende kan man godt gøre en undtagelse. På meget overbevisende måde påviser Niels Henrik Gregersen nemlig, hvorledes Løgstrups analyse af menneskelige fænomener nøje er knyttet til trosbekendelsen og er fuldt ud motiveret af hans kristendomsopfattelse.

Det er ellers ikke altid så ligetil at se den specifikt kristne teologi i Løgstrups tænkning. Det skyldes, at Løgstrup på et relativt tidligt tidspunkt begynder at tale fænomenologisk om en række grundtræk ved vores tilværelse. Han er optaget af det helt elementære: Hvad er tid? Hvad er bevidsthed? Hvad vil det sige at erkende?

Navnlig efter hovedværket Den etiske fordring fra 1956 fremtræder Løgstrup for mange som fænomenologisk analytiker mere end som teolog. I bogen bringer Løgstrup, hvad han kalder en "rent human analyse" af den etiske dimension i Jesu forkyndelse. Men analysen er skabelsesteologisk funderet, det vil sige, at den er en analyse, der tager udgangspunkt i antagelsen af livet som skabt og givet. Livet er en gave, eller som Løgstrup selv formulerer det:

"Sammenhængen mellem fordringen og livets modtagelse kan ikke bestrides".

At tilliden som noget fundamentalt grundlæggende stiller mig over for fordringen om at tage vare på den anden, er således ikke blot en almen iagttagelse, men den er knyttet til erkendelsen af livet, som noget jeg modtager.

De spontane livsytringer

Et andet centralt forhold hos Løgstrup er talen om de suveræne og spontane livsytringer. Begrebet dukker første gang op i Opgør med Kierkegaard fra 1967. Løgstrup hævder, at Kierkegaard og eksistentialismen ignorerer betydningen af det godes magt i tilværelsen, som det kommer til udtryk i forhold som tillid, barmhjertighed, talens åbenhed, håbet, medfølelsen, kærligheden, oprigtigheden og indignationen. Fælles for disse ytringer er, at de lige netop er spontane, fordi de kommer af sig selv inden refleksionen måske har godtgjort deres berettigelse i en given situation. Mod Kierkegaard hævder Løgstrup, at den mellemmenneskelige kærlighed ikke blot er "forkærlighed", det vil sige en slags udvidet selvkærlighed. Kierkegaard ignorerer, siger Løgstrup, at der også er en godhed i spontaniteten.

Dermed kan man imidlertid ikke konkludere, at Løgstrup med talen om de suveræne livsytringer antager en tanke om menneskets godhed. Det er nok en af de hyppigste misforståelser af Løgstrup, at han skulle mene, at man gennem påvisningen af de suveræne livsytringer kan hævde, at mennesket grundlæggende er godt. Livsytringerne kommer netop på tværs af menneskets vilje, og de er skrøbelige og kortvarige, i modsætning til hvad Løgstrup kalder de kredsende livsytringer, som f.eks. misundelse, skadefryd og løgnagtighed.

Løgstrups ansigter

På hver sin måde er både Andersens bog og Gregersens artikel meget væsentlige bidrag til forståelsen af Løgstrup. Skulle man anbefale noget, måtte det været at begynde med Andersen og så læse Gregersens artikel. Hovedtankerne i Gregersens artikel er dog også at finde i en ordentlig moppedreng af en samling af artikler om Løgstrup. Løgstrups mange ansigter er ikke færre end 30 artikler med forskellige vinkler på Løgstrup. Det er lige før, det bliver et overkill med så mange artikler, som dog for at gøre det hele lidt mere overskueligt er inddelt i temaerne etik, filosofi, teologi og kunst.

Med undertitlerne "Løgstrup og..." kommer man ind på så forskellige emner som sansningen, livsfilosofien, sprogfilosofien, højskolen, kunsten, sygeplejen, bioetikken, det politiske, musikken og billedkunsten, for nu bare at nævne et udvalg. Overlapninger undgås ikke artiklerne imellem, men det lidt uoverskuelige til trods er der så mange fremragende artikler, at det er blevet til noget nær en uundværlig bog for den, som vil gå i dybden med Løgstrups indflydelse. Ikke alle artikler er lige nemme at læse, men generelt er der tale om velskrevne og meget informative gennemgange.

Efter Løgstrups død var der folk som hævdede, at hans teorier var så bundne til hans egen samtid, at hans indflydelse ville fade ud i løbet af et tiår eller to. Nu er der gået næsten 25 år, og Løgstrups indflydelse er stadig stor, også uden for landets grænser (f.eks. den polske sociolog Zygmunt Bauman), hvilket ikke mindst den omfattende artikelsamling vidner om. Naturligvis har den teologiske, filosofiske og samfundsmæssige situation ændret sig siden hans tid, men hans bidrag er på ingen måde gledet over i en dimension, som kun har historisk interesse.

Bugge, Böwadt og Sørensen (red): Løgstrups mange ansigter. Forlaget ANIS. 454 s. 289 kr. ISBN 87-7457-384-5

Svend Andersen: Løgstrup. Forlaget ANIS. 152 s. 179 kr. ISBN 87-7457-400-0

Niels Henrik Gregersen: Løgstrup 1905-2005. Dansk Teologisk Tidsskrift 3/2005. Fås via www.danskteologisktidsskrift.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her