Læsetid: 4 min.

Livskvalitet i top

15. juli 1997

AT DANMARK ligger øverst på en global facitliste over social udvikling er ikke egentlig overraskende. Det har vi nemlig præsteret siden 1987 på den samme højt ansete "hitliste," udarbejdet af den amerikanske professor Richard Estes, University of Pennsylvania, der anses for en af verdens førende forskere indenfor måling af livskvalitet og social udvikling. Estes vil (ifølge Berlingske Søndag) offentliggøre sine resultater dels i en artikel i den kommende udgave af tidsskriftet Social Indicators Research, dels i et kapitel i det amerikanske socialleksion Encyclopedia, der udkommer til efteråret. Ifølge den amerikanske livskvalitetsforsker har vi ikke bare bevaret førstepladsen- forspringet til nummer to - Norge - er tilmed øget. Interessant i lyset af alt det bøvl, vi selv synes, vi har at kæmpe med.
Ikke desto mindre siger det ansete Social Indicators Research, der for socialforskere er, hvad Lancet og New England Journal of Medicine er for lægevidenskaben, at vores bette land er verdens bedste at leve i. Den amerikanske professor bruger 46 indikatorer, hvilket i sig selv forklarer en del: Han ser bl.a. på børnedødeligheden; på hvor stort et areal af landet, der kan dyrkes; på naturkatastrofer, antal lærere i skolen, hvor stor en del af bruttonationalproduktet, der går til militæret, og hvor mange år det pågældende land har haft en folkepensionsordning.
Netop situationen med hensyn til spædbørnsdødelighed er et af de områder, fagligt kompetente danskere kunne tænkes at rive den amerikanske professor i næsen i et forsøg på at sætte spørgsmålstegn ved hans konklusion - foruden selvfølgelig vores indlysende og i bogstavelig forstand brændende aktuelle problemer med at acceptere indvandrere, vores høje arbejdsløshed, mange selvmord osv. Det er nemlig sådan, at Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) netop har dokumenteret, at danske spædbørn dør, som de ikke har døet i mange år, og at den ny spædbørnsdødelighed i beskæmmende grad er socialt betinget. I løbet af ti år - fra 1982/83 til 92/93 - er antallet af spædbørnsdødsfald i den uuddannede gruppe af danske kvinder vokset til det dobbelte i forhold til kvinder, der har gået i gymnasiet. Undersøgelsen fik DIKES's direktør, Finn Kamper Jørgensen, til her i bladet at konstatere, at kløften mellem en stor gruppe velstillede danskere og en mindre gruppe uuddannede og dermed socialt belastede danskere er alarmerende voksende. "Er velfærdssamfundet ved at rive sig selv ned," som Kamper Jørgensen ved samme lejlighed spurgte politikerne.

DER ER I det hele taget nok at tage fat i, hvis man vil producere indvendinger mod Estes. Forleden kunne man f.eks. - ligeledes i Den mindst Ringe - læse, at ni procent af de danske husholdninger er fattige. Kilden var en EU-statistik, der iøvrigt bekræfter en tidligere offentliggjort rapport fra FN's udviklingsorganisation, UNDP, der dog sagde otte pct. fattige. Flere end 400.000 danskere skulle således leve i fattigdom. Et tal, der ikke overraskede socialrådgiver Hanne Reintoft. Myten om, at der ikke lever fattige i Danmark er ikke til at få bugt med, kommenterede landets højest respekterede socialrådgiver.
- Og er det udtryk for livskvalitet, når forældre ikke længere kan finde ud af at holde ferie sammen med deres børn? Men sender dem i institution og dagpleje i stedet for at hygge og bygge sandslotte? I Rosenholm kommune i Østjylland har kommunen måttet ansætte ekstra vikarer i sommerferien og planlægger at tage ekstra betaling fremover af forældre, der ikke kan dokumetere, at de tør prøve kræfter med selv at være sammen med deres børn nogle uger om året.
Nej, det er ikke livskvalitet. Men man kan heller ikke - som også Richard Estes påpeger - på den måde pille enkeltpunkter ud forud for en endelig dom. Det er den samlede sum af punkter, der udgør kvaliteten - et resultat, der så sammenlignes med de andre landes. Og det er naturligvis forklaringen på, at man godt kan have økologisk krise, arbejdsløshed og en hårrejsende nationalgæld og dog sejre på en hitliste om livskvalitet.

DET VISER SIG iøvrigt gang på gang, at danskerne dybest set er godt tilfredse. Ikke at man ikke gerne så, at situationen var bedre. Det ville da være rart med f.eks. mere sex, som en helt anden undersøgelse (fra Gallup) viste i sidste uge. Men vi ved godt, at vi har det måske allervigtigste af alting, når vi taler om livskvalitet: Tryghed. Vi ved, at vi ikke dør af sult og ikke nødvendigvis behøver at have mistillid til alt og alle.
At danskerne, når det kommer til stykket, er lige så tilfredse, som vi ifølge Richard Estes burde være, ved vi bl.a. fra de livskvalitetsundersøgelser, professor Eggert Petersen har udarbejdet i årevis. Ifølge Eggert Petersen har danskerne lært at resignere. Vi er med professorens ord blevet trivsomme. Efter i årevis at have troet, vi kunne "blive konger af Sverige," kom der først en økonomisk krise, så en økologisk krise, og vi opdagede og accepterede, at det kunne vi ikke, siger den danske professor og roser os for vores tilpasningsdygtighed.

HVAD VI imidlertid ikke umiddelbart er parate til at acceptere er, at vi skulle have det så godt. Inderst inde ved vi selvfølgelig udmærket, at vi er usædvanlig heldige - bare det at leve i et land uden krig og uden udsigt til andre naturkatastrofer end et snevejr. Men samtidig er virkeligheden skruet sådan sammen, at jo rigere man bliver, jo større en rolle kommer den psykiske komponent til at spille. Hvilket betyder, at udsathed i det smørhul, der er vores, ikke er forbeholdt socialklasse fem. I så fald ville eksempelvis den vellønnede direktør ikke være afhængig af sine daglige aften-sjusser. Livskvalitet kan med andre ord bøjes i flere grader. Hvis man har sit at slås med, kan en hitliste som den amerikanske virke provokerende. Budskabet er så meget desto mere en velkommen reminder.

dam (Hanne Dam )

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu