Læsetid: 3 min.

Løfter fra Tampere

18. oktober 1999

"Det er et problem, det må jeg erkende"

Frankrigs præsident Jacques Chirac om den ny EU-strategi om særlig økonomisk støtte til fattige lande, hvorfra mange flygter til EU, men som ikke har en regering, der er anerkendt af EU.

Hvis Tampere-topmødet var tænkt som det indspark, der for alvor satte bolden i spil henimod en fælles flygtninge- og asylpolitik i EU, må man konstatere at stats- og regeringscheferne ikke ramte bolden særlig præcist. Men de har fået kridtet banen op til de næste kampe. Ikke mindst har de sat en række tidsfrister ind, der sikrer, at EU-Kommissionen allerede det kommende år, leverer nye konkrete udspil.
En metode bliver, at Kommissionen skal komme med et såkaldt score-board, der registrerer EU's fremskridt - og mangel på samme - på vejen mod fælles minimumsregler for modtagelse af flygtninge og deres rettigheder. Præcist hvor svært det bliver, at lave de afgørende scoringer, viste allerede lørdagens finpudsning af topmødets konklusionstekst. Det finske EU-formandskab havde skrevet et udkast i løbet af natten. Blandt de mange emner på det vidtfavnende møde, stod idéen om en fond, der skal give økonomisk støtte til de EU-lande, der modtager særligt mange flygtninge efter pludseligt opståede kriser. Fonden skulle kun råde over to milliarder kroner, der tilmed skulle graves ud af det eksisterende budget. Trods det ser tilhængerne af fonden den som et første skridt mod en EU-deling af den økonomiske byrde for modtagelse af flygtninge.
Men kansler Gerhard Schröder, der fremhævede, at Tyskland har modtaget over 50 procent af flygtningene fra krigene i Bosnien og Kosovo, havde et andet syn på den sag:
"Det er mere byrde end fordeling," sagde Schröder. Tyskland har længe kæmpet forgæves for en decideret fordeling på kvoter af flygtninge mellem EU-landene. For Tyskland, der stadig er storbidrager til EU's kasse, var fonden derfor værre end ingenting. Altså kom den store saks frem, og det blev foreløbig enden på den idé, der en kort stund så ud til at blive topmødets mest lovende afkast.

Ellers brugte EU-landenes ledere meget energi på både at understrege deres respekt for Genève-konventionens "rigtigt forfulgte", og samtidig sende et stærkt signal til bekymrede vælgere om jernviljen til at stoppe illegal indvandring. Det hele blev tilsat lange besværgelser mod organiseret kriminalitet, hvidvask af penge, og ikke mindst menneskesmuglere. Disse ugerningsmænd fik så mange hårde ord med på vejen af statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at man skulle tro, at de er selve roden til illegal indvandring snarere end nød og undertrykkkelse.
Det skal retfærdigvis tilføjes, at EU-landene i Tampere også bakkede op om et 'partnerskab' med lande, hvorfra det har vist sig, at mange mennesker flygter. En særlig embedsmandsgruppe har lavet rapporter om fem udvalgte fattige lande, og foreslår en ny politik, hvis hovedidé er forebyggelse. Vejen går via økonomisk støtte til uddannelse af befolkningerne og styrkelse af demokrati. Der er ikke sat tal på denne støtte, og som præsident Jacques Chirac indrømmer øverst på denne side, er planen ikke uden visse huller. Blandt de fem undersøgte lande har EU således ikke diplomatiske forbindelser med Irak og Afghanistan og Somalia har ikke en regering af en karat, man kan forhandle med.

Med til billedet fra Tampere hører også, at EU-landene forpligtede sig til forstærket kamp mod fremmedhad. Vigtigere endnu er løftet om, at EU-landene skal sigte mod, at de mennesker, der får asyl, skal have rettigheder som landenes egne borgere. Uanset om de reelle virkninger af Tampere måske kun vil vise sig i form af strengere ydre grænsekontrol, så gav EU-lederne også disse løfter. Som Amnesty International udtrykte det, er EU godt begyndt i Tampere, resten vil ligge i den konkrete opfølgning.
Fra en rent dansk synsvinkel gav topmødet et interessant billede af, hvordan den danske regering i praksis efterlever EU-forbeholdene. Regeringen havde således ingen indvendinger imod meldingen om at
Javier Solana, den samlende kraft i EU's udenrigspolitiske profil, på sigt også skal være generalsekretær i Vestunionen, som Danmark ikke er med i. For kun et halvt års tid siden, før krigen i Kosovo, havde regeringen det diametralt modsatte synspunkt.
Til forbeholdet mod EU's retslige samarbejde, der prægede det meste af topmødet, har Poul Nyrup den klart udtrykte holdning, at Danmark deltager i forarbejdet. Det er først når den praktiske udmøntning begynder, at forbeholdet bliver udløst. Det interessante slutfacit er, at det eneste af forbeholdene, der til dato har fået praktisk betydning, er ØMU-forbeholdet. Og det er kun fordi de 11 lande, der deltager i euroen, hårdnakket holder fast i, at de ikke vil have os med ved euro-klubbens mødebord.cobla

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu