»Jeg mener, vi bør afvente udfaldet af Lægemiddelstyrelsens revurdering af Letigen.«
Dav. sundhedsminister Carsten Koch i svar til Sundhedsudvalget i 1999
Yndere af embedsmands-svipsere kan med fordel klikke sig ind på Folketingets hjemmeside og søge efter bilag 180, som blev sendt til Sundhedsudvalget i efteråret 1999 (http://www.ft.dk/samling/
19991/udvbilag/SUU/Almdel_bilag180.htm). Bilaget er et svar fra daværende sundhedsminister Carsten Koch (S), som forrige gang, kritikken af slankepillen Letigen bølgede frem og tilbage gyder olie på vandene. Sidst i ministerens sikkert omhyggeligt formulerede og i hvert fald afglidende svar står der med versaler »AFFALD«. Dernæst følger en række tankevækkende standardbemærkninger, som ikke blev anvendt i den endelige version af Carsten Kochs ministersvar, men som har ligget som affald nederst i dokumentet. Citatet over denne leder er således en af de bemærkninger, der ikke blev plads til.
NÅr indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag klokken 14 er kaldt i et åbent samråd med Folketingets Sundhedsudvalg om Letigen, vil ministeren få brug for netop denne standardbemærkning. For selv om udvalgsmedlemmerne har varmet op til samrådet med en lang række spørgsmål, der skal få ministeren til at gribe ind over for Letigen, vil også Løkke vælge at glide af.
Ja, hvis ministeren vil følge de gældende regler, er han endda tvunget til at slå beklagende ud med armene og henvise til en kommende revurdering fra Lægemiddelstyrelsen.
I mandags modtog Lægemiddelstyrelsen nemlig en rapport med en opdateret sikkerhedsvurdering af Letigen fra medicinalvirksomheden Nycomed. Tidligst om en uge eller to vil styrelsen være færdig med sin gennemtygning af Nycomeds rapport, og først på det tidspunkt vil ministeren efter gældende regler have tilstrækkelig faglig ballast til andet og mere end en midlertidig og foreløbig besvarelse af de mange spørgsmålstegn, de sundhedspolitiske ordførere har sat ved Letigen:
Vil ministeren sørge for en bedre videnskabelig undersøgelse af Letigen? Vil ministeren trække Letigen tilbage fra handelen, indtil en sådan dokumentation foreligger? Vil ministeren redegøre for brugen af slankepillen med dopingstoffer til børn og unge? Virker systemet med indberetning af bivirkninger, når Lægemiddelstyrelsen i løbet af 12 år kun har modtaget 128 indberetninger, mens Forbrugerrådet har modtaget 120 henvendelser på bare to måneder? Bør Lægemiddelstyrelsen ikke have pligt til at revurdere et lægemiddel, hvis der rejses alvorlig tvivl om dets sikkerhed? Kan det passe, at hver sjette voksne kvinde i Danmark har fået ordineret Letigen af deres egen læge siden 1990?
Kan sundhedsministeren ikke i eftermiddag besvare spørgsmålene om Letigen til bunds, behøver han trods alt ikke at sidde mundlam. Han kan passende benytte det åbne samråd til at delagtiggøre offentligheden i, hvad han som ansvarlig minister vil gøre ved den kendsgerning, at flere og flere af os bliver tykkere og tykkere.
Ministeren ved nemlig, at på trods af, at slankemidler på linje med Letigen har været på markedet i mere end 30 år, så har de stort set ikke haft nogen målbar virkning. Folk, der går på kur og taber sig mærkbart med Letigen, Helsingørpiller eller kostpulvere, tager nemlig det hele på igen og endda mere til hvis ikke de radikalt omlægger deres madvaner og livsførelse.
Det sidste kniber det med.
Hvis tykke danskere skal blive tyndere hvis vores børns børn en gang i fremtiden skal kunne være på bagsædet af en folkevogn så er der behov for hurtigst muligt at tage skeen i den anden hånd, om man så må sige.
Så skal vi alle sammen tænke i helt andre baner: Væk med læskedriksautomaterne fra skoler og sportshaller. Flere idrætstimer og timer i hjemkundskab på skoleskemaet. Motionspauser på arbejdspladser. Flere idrætsanlæg i bydelene.
Så skal der ydes økonomisk tilskud til idrætsaktiviteter og være meget færre reklamer for fastfood og andre energirige fødevarer i tv, i biffen, på busser og i gadebilledet. Så skal fortovene gøres bredere, så det bliver nemmere at spadsere, ligesom der skal anlægges flere cykel- og kondistier. Så skal der være lavere moms på sunde fødevarer og tilskud til skolekantiner, der serverer fedtfattig og sund kost. Og så skal ...
Listen kan gøres næsten lige så lang, det skal være, og der er absolut ingen garanti for, at det vil virke. Dybest set er der kun garanti for to ting: Det bliver dyrt, dyrt, dyrt og det er tvingende nødvendigt. Kom igen, Løkke!
