Læsetid: 2 min.

Lønhop er risikabelt

Der er plads i samfunds-økonomien til en pæn fremgang i lønnen næste år ifølge vismændene. På længere sigt kan store lønstigninger dog udløse hård nedtur
28. december 2006

Lønmodtagerne og fagbevægelsen kan med sindsro forlange pæne lønstigninger, når der næste år skal forhandles overenskomster.

Ifølge landets førende økonomer - vismændene - er der plads i nationaløkonomien til lønstigninger på 4,3 procent i 2007 mod et gennemsnit i 2006 på cirka 3,4 procent. Kommer lønstigningerne over fem procent, kan den igangværende jobfest dog få en brat ende.

Blandt økonomer står 1980'erne som et skrækeksempel på, hvordan store lønstigninger kan vende en optur til en gevaldig nedtur.

Erfaringen fra dengang er, at lønhop giver inflation og forringet konkurrencevne over for udlandet, hvilket fører til lavere eksport og beskæftigelse.

På den baggrund har arbejdsgiverne med indirekte opbakning fra fagbevægelsen i mange år argumenteret med succes for moderate lønstigninger i omegnen af tre procent årligt.

Men når der til foråret skal forhandles overenskomster for ca. 600.000 privatansatte, så behøver de ansatte ikke være så lydhøre over for chefernes 'prædiken løntilbageholdenhed'.

Overvismand og professor ved Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen, siger:

"Samfundsøkonomien kan godt bære lønstigninger på i gennemsnit 4,3 procent næste år. Men det skal ikke opfattes som en anbefaling, for det vil være bedre med lidt lavere lønstigninger af hensyn til konkurrenceevnen."

Økonom i Fionia Bank i Odense Jan Størup Nielsen er heller ikke bange for pæne lønstigninger næste år. I Fyens Stiftstidende skriver han:

"Udsigterne til lidt højere lønstigninger er ikke en katastrofe for dansk økonomi - snarere tværtimod. Således har dansk økonomi i 2006 kørt på grænsen af overophedning med fremgang på alle linjer...De forventede lønstigninger vil kun tage toppen af den økonomiske vækst, og 2007 tegner dermed til at blive endnu et forrygende år for den danske økonomi."

Farlige lønhop

Hvis de ansatte i gennemsnit får forhandlet sig til mere end fem procents fremgang, så kan det i løbet af de næste år sætte opsvinget over styr og presse regeringen til indgreb, vurderer vismændene. Eller som de skrev i deres halvårsrapport tidligere på måneden:

"Hvis forventningerne til lønstigningerne hæves mere permanent, må der nødvendigvis før eller siden ske en korrektion. Det er i så fald sandsynligt, at det er nødvendigt med en mærkbar stigning i ledigheden."

Den "mærkbare stigning" svarer ad åre til en ledighed på over "150.000 personer." Med andre ord en smertefuld, stor arbejdsløshed.

Både Dansk Industri (DI) og LO vurderer, at lønforhandlingerne næste år 'kun' udløser lønstigninger på tre-fire procent. Cheføkonom i DI, Klaus Rasmussen, siger til Ritzau:

"Både virksomhederne og lønmodtagerne er udmærket klar over, hvad der står på spil, og hvad der er råd til. På trods af økonomernes gentagne advarsler er der ikke det fjerneste tegn på lønpres."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu