Læsetid: 7 min.

Løsladte hutler sig igennem

Indsatsen for at få løsladte ud af en kriminel løbebane slår alt for ofte fejl. Og det fører til mere kriminalitet, advarer eksperter og socialrådgivere. De efterlyser et bedre samarbejde mellem Kriminalforsorgen og kommunerne samt et opgør med stive kontanthjælpsregler
13. juni 2005

Tre mænd bevæbnet med en kasse Tuborg og højt humør har taget opstilling foran Odense Arrest.

Det er begyndelsen af september måned 2004, og 32-årige Michael Boserup sidder indenfor og vipper utålmodigt med foden. De sidste minutter i arresten føles som timer efter at have siddet to måneder i fængsel.

Da Michael træder ud af arresten, kaster han et blik på ølkassen og konstaterer smilende, at kammeraterne er tyvstartet.

"Det her er fandeme det fedeste," siger Michael, da han knapper den første øl op.

Michael Boserup og vennerne tømmer hurtigt et par øl foran arresten, før de begiver sig ind mod Odense centrum. Her skal Michael op og tale med sin sagsbehandler.

Michael er i højt humør, da han forlader vennerne foran kommunekontoret. Han når lige at tænke: "Hvor er det fedt at være ude igen," før han træder ind på sagsbehandlerens kontor.

Men det varer ikke mange minutter før Michaels humør daler kraftigt. Sagsbehandleren forklarer ham, at han først kan få sin kontanthjælp om knap to måneder, fordi han er kommet ud i begyndelsen af måneden. Kontanthjælpen er nemlig bagudbetalt, og det betyder, at den først stryger ind på kontoen den sidste hverdag i måneden efter løsladelsen.

"Det er en rigtig dårlig begyndelse det her," tænker Michael efter besøget hos sagsbehandleren.

Uheldig udvikling

Før 2003 ville kommunen have udbetalt Michael Boserup hans kontanthjælp med det samme. For to år siden ændrede regeringen imidlertid kontanthjælpen fra at være forudbetalt til at blive bagudbetalt.

Og det har ramt rigtig mange løsladte fra fængslerne hårdt på pengepungen, lyder meldingen fra såvel Dansk Socialrådgiverforening som Kriminalforsorgen.

"Omkring 80 procent af fangerne i fængslerne har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og mangler en grundlæggende uddannelse. De er afhængige af deres kontanthjælp, når de løslades. Det fungerer derfor nærmest som en efterstraf, når de ikke længere kan få bistanden med det samme," forklarer formanden for Socialrådgiverne i Kriminalforsorgen, Erik Kruse Frederiksen.

I stedet for kontanthjælpen har kommunerne mulighed for at udbetale en engangsydelse til den løsladte på maksimalt 2.700 kroner efter skat. Folk under 25 år må dog nøjes med et beløb på cirka 1.360 kroner. Men det svarer kun til omkring det halve af kontanthjælpen, og det kan ingen mennesker leve for, siger Erik Kruse Frederiksen:

"Vi får mange flere klager fra de løsladte nu, end da kontanthjælpen var forudbetalt. De står nærmest uden en klink på lommen i en til to måneder. Det er jo nærmest umenneskeligt."

Useriøs regeringspolitik

Forskningschef i Justitsministeriet Britta Kyvsgaard har forsket i, hvad der skal til for at bryde en kriminel løbebane. Hun forklarer, at forhold som manglende arbejde, uddannelse, bolig og et dårligt netværk fastholder folk i et kriminelt miljø. Og det gør en presset pengepung i høj grad også.

Hun deler derfor Kriminalforsorgen og socialrådgivernes bekymring over, at de løsladtes trængte økonomi fastholder dem i kriminalitet.

"En dårlig økonomi sætter klare forhindringer. Når jeg har talt med indsatte, har mange givet udtryk for, at de ikke kan komme videre på grund af udsigten til en elendig økonomi ude i friheden. Det virker meget demotiverende," siger Britta Kyvsgaard.

Det billede kan professor i retssociologi Annika Snare også nikke genkendende til. Hun mener, at regeringen nærmest modarbejder løsladte, der prøver at finde deres plads i samfundet.

"De løsladtes ringe økonomiske situation gør, at alle forsøg på at få dem tilbage til en normal levevis vil mislykkes. Det er ikke en seriøs politik, hvis man virkelig vil have folk til at begynde på en frisk," siger hun.

Minister står fast

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen mener, at kritikken er for hård.

"Bagudbetalingen betyder ganske rigtigt, at der går en måned, før der kan udbetales hjælp. Det kan selvfølgelig give anledning til økonomiske problemer for nogle. Ikke desto mindre klarer langt de fleste sig igennem den første måned for den eksisterende hjælp - også uden at de bliver nødt til at ty til kriminalitet," siger Claus Hjort Frederiksen.

Ministeren pointerer, at kontanthjælpen ikke er blevet gjort bagudbetalt for at ramme de løsladte.

"Vi ønskede simpelthen at opnå større gennemskuelighed og ensartethed med andre ydelser som allerede var bagudbetalt. Det gælder for eksempel løn og arbejdsløshedsdagpenge," siger Claus Hjort Frederiksen.

Systemet fungerer ikke

Annika Snare mener, at arbejdet med at få folk ud af en kriminel løbebane generelt ikke er godt nok. Overgangen fra fængsel til en fri tilværelse er simpelthen præget af manglende hjælp og støtte.

"Det sker for eksempel gang på gang, at en misbruger har gennemgået en behandling i fængslet og er på rette vej. Men efter løsladelsen ryger personen tilbage i de gamle mønstre. Og så er alt arbejdet spildt," siger Annika Snare.

Kriminalforsorgen har ansvaret for den straffede i fængslet. Men når den giver stafetten videre til socialrådgiverne i kommunerne, går det galt, fortæller Annika Snare: "Det skyldes, at kontakten mellem Kriminalforsorgen og kommunernes sagsbehandlere er alt for mangelfuld. Oplysninger om den løsladte og hans behov finder derfor ikke vej til kommunen."

Den iagttagelse deler seniorforsker Ida Elisabeth Koch, der har skrevet ph.d. om behandlingstilbud for misbrugere.

"Det danske system lægger op til, at man kan gøre en masse for at resocialisere, men det fungerer bare ikke. Samarbejdet er simpelthen for dårligt, og kommunerne er slet ikke gearet til at tage imod de løsladte," siger hun og fortsætter: "Og det er kontanthjælpsproblematikken jo et åbenlyst eksempel på. Det er jo fuldstændig latterligt, at det ikke er muligt at udbetale kontanthjælp med det samme."

Dårlig kommunikation

Socialrådgiverne i kommunerne hører under Dansk Socialrådgiverforening, hvor Henning Breinholdt er formand. Han medgiver, at samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne er "meget sparsomt" i dag.

"Man burde konsekvent holde et møde mellem de to parter, før en fange bliver løsladt. Der skulle man i fællesskab med fangen lægge en plan for vedkommendes erhvervs- og boligmæssige fremtid," siger Henning Breinholdt.

Han er overbevist om, at et øget samarbejde vil gøre kommunerne bedre rustet til at tage imod de løsladte med tilbud om bolig, behandling og rådgivning.

Henning Breinholdt fortæller, at Kriminalforsorgen i de fleste tilfælde ikke giver kommunerne besked, når en fanges løsladelse står på trapperne.

"Det betyder, at den løsladtes sagsbehandler bliver overrasket og er uforberedt, når personen møder op på kommunekontoret. Konsekvensen er jo, at sagsbehandleren ikke får givet den løsladte en ordentlig rådgivning og hjælp."

Formand for Socialrådgiverne i Kriminalforsorgen Erik Kruse Frederiksen medgiver, at den "voldsomme arbejdsbyrde" på Kriminalforsorgen slår kommunikationen i stykker.

"Det er klart en fejl fra vores side ikke at give besked videre. Pladsmanglen i fængslerne gør, at de indsatte bliver rykket rundt på kryds og tværs i landets fængsler. Og så kan det være svært at følge med i, hvor den indsatte nu befinder sig. Derfor kan der simpelthen gå ged i den," fortæller han og fortsætter:

"I sidste ende går det selvfølgelig ud over klienterne, der ikke får den hjælp, de fortjener."

Flere marginaliseret

39 procent af de løsladte fra 2002, der havde afsonet en ubetinget dom, røg retur i fængsel inden for to år. Det viser endnu ikke offentliggjorte tal fra Kriminalforsorgen.

Erik Kruse Frederiksen mener, at tallet er udtryk for, at regeringen ser gennem fingre med at få kriminelle på fode.

"Det går jo dårligt, fordi Kriminalforsorgen og socialrådgiverne i de store kommuner er ved at falde ned af pinden på grund af arbejdspres. Jeg synes derfor, at politikerne kraftigt skulle overveje at afsætte flere ressourcer på området," siger han.

Hvis ikke snart området bliver opprioriteret, vil det have alvorlige konsekvenser, advarer Erik Kruse Frederiksen:

"Kommuner såvel som Kriminalforsorg har forbandet travlt og får kun gjort det allermest nødvendige for klienterne. Det griber sig selv i halen, og vi risikerer derfor at tabe flere mellem hænderne og ud i kriminalitet."

Erkender problem

Justitsminister Lene Espersen erkender, at det halter med hjælp til de løsladte.

"Vi er nødt til at gøre mere for, at de løsladte følges og hjælpes efter endt afsoning. En intensiv behandlingsindsats i fængslerne nytter jo ikke noget, hvis det hele tabes på gulvet den dag, de indsatte forlader fængslet," siger Lene Espersen.

Justitsministeren giver eksperter og fagfolk ret i, at samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne ikke er godt nok. Hun henviser dog til, at en kontaktgruppe mellem Socialministeriet og Kriminalforsorgen i øjeblikket arbejder på forslag til en styrket forpligtende indsats på området.

"Et centralt spørgsmål i den forbindelse består i at sikre den nødvendige koordination og udveksling af oplysninger mellem kriminalforsorgen og de sociale myndigheder i forbindelse med løsladelser," siger Lene Espersen og fortsætter:

"Når kontaktgruppens forslag foreligger senere på året, vil jeg tage en drøftelse med socialministeren om sagen."

Hutlede sig igennem

32-årige Michael Boserup kom ud til ingenting, da han blev løsladt fra Odense Arrest for otte måneder siden. Ingen bolig, intet behandlingstilbud og ingen foreløbige udsigter til et job. Han er stadig hjemløs, men klarede sig igennem to hårde måneder uden kontanthjælp ved hjælp af almisser fra vennerne på gaden.

"Alle kan jo regne ud, hvordan sådan nogen som mig skaffer penge, når vi bliver nægtet vores bistand," siger Michael Boserup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu