Læsetid: 3 min.

Logren i logen

16. august 1997

ENHVER LIDENLUND har sådan én: En Rotary, hvor de, der er enige med hinanden om at være noget, kan gnubbe sig under veldædigheds dække, alt mens de dyrker maskulin samhørighedsfølelse og gensidig udveksling af vennetjenester.
Da nu den hele verden er blevet en slags landsby har vi - som fremhævet i gårsdagens avis af magtforskeren Bent Flyvholm - også en global loge: Den trilaterale Kommission, hvor de rigtigt store kanoner lejlighedsvis lader hinanden og således giver knald til paranoide konspirationsteorier på de yderste politiske fløje.
Jo, der er noget i frimureriet - også for dem, der ikke er budt med: Forargelsen, og den er jo ikke det ringeste at blive udstødt i.

NOGEN HEMMELIGHED har det ikke været, at vort lille dronningedømme på sit nationale plan har gehejme broderskaber:
Frimurerne er - stærkt modstridige - bragt til offentlig beskuelse. Og vi har da også vidst, at de ypperste i lederhverv bedrev "erfaringsudveksling" i et antal VL-grupper - VL for "virksomhedsledelse". Om denne magtens diskrete kammerateri handlede bl.a. en udførlig artikel i - af alle steder! - DSB's passagerblad Ud & Se sidste år.
Men i denne hede sensommer, hvor så mange føler sig kaldet til at fremstille sig selv og andre afklædt, lod dagbladet Politiken forleden alle slør falde om VL-grupperne: Hele erhvervssektionen var viet til blottelsen:
56 VL-grupper er der, med sådan nogenlunde 30 ledere i hver. Alle 1.800 nævnt ved navns nævnelse spalte op og ned. Man behøver dårligt nok ulejlige sig med at køre igennem med pegefingeren. De, der står der, er dem, man ville regne med stod der.
Interessant er det, at antallet af offentlige topledere i logerne er steget med 40 procent de sidste fem år og nu er oppe på 166: To dommere og en sværm af den offentlige regulerings styrmænd.
Offentliggørelsen kalder den radikale økonomiminister Marianne Jelved frem. Og - som hun plejer van - med formaningen som politisk våben. Til embedsmænd giver hun det bistre råd:
"Lad være med at bringe jer i situationer, hvor I kan mistænkes for inhabilitet." Jelved sætter trumf på med denne radikale trussel: "Jeg kunne godt finde på at spørge mine embedsmænd, om de sidder i sådanne grupper."

HAR! HAR! Vi må le vor mave itu. Af VL-gruppernes nu afslørede foredragsliste for 1996/97 fremgår, at en af dem, der kastede glans over logen - med en insider-udredning om "Danmark og ØMU'en" - var, ja, rigtigt gættet: Økonomiminister Marianne Jelved.
Genkendte hun ikke sine egne toprådgivere nede i salen? Eller forstod hun ikke, hvad de talte om, da de bad hende om at holde foredraget? Hun troede måske, det var Ministerialforeningens Juletræskomité.
Således har offentliggørelsen af den noble navneliste udløst megen hastig handling.
F.eks. er Finanstilsynets direktør pludselig kommet i tanker om, at han sidder i hygsomhed med dem, han efter loven skal holde tilsyn med. Han er derfor ilsomt udtrådt af logen. Flere vil utvivlsomt følge hans eksempel. Til applaus fra Enhedslisten, der vil lovgive mod, at embedsmænd er med i lukkede klubber.
Men nu har vi jo altså - som den konservative Hans Engell har tilladt sig at nævne - en grundlovssikret forsamlings- og foreningsfrihed. Den gælder vel også embedsmænd, der har hang til forborgent samvær.

AT DE HAR DET, kan undre. Det er først og fremmest etik, sagen drejer sig om. Den tales der meget om i disse år. Uden at det synes at gavne nævneværdigt. Vi forstår ikke, hvad dommere - der lever af agtelsen om deres embede - laver sammen med mulige celebre kunder, for lukkede døre og i al fortrolighed.
Og vor fantasi stilles over for en udfordring, når vi skal forestille os, hvordan et betydeligt antal chefer fra danske medier anstændigvis kan begrunde deres tilstedeværelse i logen.
En af dem - JyskeVestkystens Nils Thostrup - kan en bevæget sang om, at han både er sit blads redaktør og direktør, og at det er i sidstnævnte egenskab, han er med.
Og logemedlem Tøger Seidenfaden formår at gøre sit blads henåndede omtale af hans dobbeltposition til en mindst lige så pikant affære som hans publicerede hang til nøgenbadning. En slags opfølgning, kan man sige.
Mere bjæf end bid i danske medier? Måske fordi deres chefer har så travlt med at logre. dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her