Læsetid: 6 min.

Lollands Vilde Vesten

På Western Camp mødes flere hundrede mennesker hver sommer for at campere, danse på linje og dyrke den amerikanske livsstil i de helt rigtige westernomgivelser. Der er også mulighed for at finde sig en partner, for line dance tiltrækker singler
20. juli 2006

Luften er fuld af støv i Western Camp. Store kander med øl bæres flittigt fra saloonen og ud på pladsen foran scenen, hvor Family Line så småt er ved at gøre klar til årets store line dance show. På verandaen over Black Smith-bygningen står en ung pige i sommerkjole og kigger ud over byen. Den er fuld af cowboy-campister, for Western Camp ved Kramnitze på Lolland er på én gang en campingplads og en western by, og lige nu er campisterne samlet til aftenhygge med grill, øl og frem for alt line dance:

"Det er line dancen, vi mødes om. Det er en fælles interesse, og uden den ville vi ikke være her," siger Jan Olsson fra Brøndby. Han har sorte Wrangler cowboybukser på, en sort skjorte med gyldne metalvinkler på skjorteflippen og et slips bestående af to lædersnore, der løber igennem et kohoved af sølv. Under bordet kan man lige akkurat skimte hans støvede ruskindsstøvler, og på hovedet sidder prikken over i'et: en cowboyhat til 600 kroner. Der er ikke sparet på udstyret:

"Og der er meget mere nede i campingvognen," forsikrer han. Ved siden af ham sidder Inge Birk på 40. Hun er kommet hele vejen fra Ikast sammen med sit barn og en god veninde. Hun holder Jan i hånden, men de er ikke kærester, fortæller de. Ikke endnu i hvert fald:

"Vi har lige mødt hinanden, så må vi se, hvad det udvikler sig til," siger Jan og sender Inge et blik.

Folkeligt

Maria Louise på 22 og hendes kæreste Michael på 30 sidder også med ved bordet. Heller ikke de kender de andre på forhånd, men det er ingen hindring for at falde i snak.

"Her lærer man hurtigt hinanden at kende, der er ikke den dér mur. Det er helt nede på jorden, og der er i hvert fald ikke nogen, der er finere end andre," siger Michael.

De andre nikker. Alle er enige om, at Western Camping er en god og anderledes måde at holde ferie på:

"På en almindelig campingplads sker der ikke noget. Her er en masse aktiviteter, det er mere folkeligt," siger Jan.

De fire er alle inkarnerede country-elskere:

"Country er noget alle kan forstå. Har du prøvet at høre rapmusik? Det er jo ikke ret sjovt," siger Jan.

"Nej, det får man ondt i hovedet af," tilføjer Michael. Han har som den eneste ved bordet været i USA - men ikke i Nashville. "Buuhh! Hvordan kan man tage til USA uden at besøge Nashville? Det er jo dér, det hele kommer fra," udbryder Jan, inden han bliver overdøvet af et højt hyl fra mikrofonen på scenen.

"Halløjsa da!," lyder det forskrækket fra et af medlemmerne i Family Line. Der er tilsyneladende noget rod med elektronikken, men nu ser de fire medlemmer ud til at være klar på scenen. Kvartetten består af to ældre mænd, en kvinde og en teenagedatter. Det er uklart, hvordan det familiemæssige er skruet sammen i Family Line, men de står nogenlunde på linje, og er klar til begynde.

Dog skal de først have gaver, fordi de er med på Western Camp for femte år i træk. De fire pakker ud - kvinden får en pastelblå sparegris.

"Det er et selvportræt," siger et af familieoverhovederne til lyden af spredt latter.

Den store træscene er pyntet med lamper og falske fakler, der blafrer. Efter en længere gaveoverrækkelsesceremoni, begynder musikken og dansen. Family Line ser ud til at nyde det. Af og til tabes et skridt eller to, og linjen bliver stadig mere utydelig som showet skrider frem, men det generer ikke, og kvartetten får sit fortjente bifald.

Sheriffen Jens

Pladsens sherif, Jens Bay, ringer med klokken ovre fra jernbanen, og byens børn, som for fleres vedkomne er godt klædt ud med revolvere, veste og cowboyhatte løber mod det lille tog, som kører en tur ud på prærien, hvor campingvogne står side om side med amerikanske flag. Et enkelt sydstatsflag har også sneget sig ind. Da han kommer tilbage, bliver der tid til en snak på sheriffens kontor. På verandaen foran er der spændt kulørte lamper ud og inden for står en stor træudskæring, af Wyatt Earp - det vilde Vestens mest barske sherif.

"Det er en, vi har fået i kobberbryllupsgave," fortæller Trine, der til daglig går under betegnelsen 'høvdingen'. Sammen med sin mand har hun drevet Western Camp i Kramnitze de sidste fem år.

Og det er en drøm, der er gået i opfyldelse, fortæller hun.

"Vores liv tog en 180 graders vending, da vi overtog stedet. Før var Jens ejendomsmægler, og jeg var social- og sundhedsplejerske. Men vi havde begge en drøm om at lave noget helt andet," siger hun.

Selv er de dog ikke countryfanatikere:

"Men vi kan godt se, at det er hyggeligt," siger Trine.

Det er de ikke ene om at synes. Det tomme nøglebræt bag disken i receptionen vidner om, at deres campingplads er en eftertragtet oase i sommerlandet. I øjeblikket er samtlige 150 enheder på pladsen belagt, og stedets 38 præriehytter er også udsolgt. Skulle man ønske at reservere en plads til næste år er man allerede for sent ude. Både pinsen og Kr. Himmelfartsdag 2007 er booket.

"Line dance er eksploderet i popularitet de seneste år," fortæller Trine.

"Jeg tror, det har noget at gøre med, at der er så mange singler i dag. Det er nemt for enlige at danse line dance, så det er noget, der går godt i tråd med den moderne tilværelse," siger hun.

"Og så er der meget socialt i det," supplerer Jens.

"Lige så snart man har noget fælles at mødes om, så skal der ikke meget mere end en fadøl til for at bryde isen," siger han.

Alle til country

Foran byens fængsel tæt ved grillen, sidder Ruth Pedersen og Henning Andreasen og spiser. På bordet mellem dem står to kander med øl - dækket til af et viskestykke, så aftensolen ikke får ram på de gyldne væsker. Ruth og Henning bor i Bellinge ved Odense, og er debutanter på Western Camp:

"Vi mødte sheriffen til den store campingudstilling i Herning og tænkte med det samme: 'det er lige os, det skal vi prøve'," fortæller Henning. Interessen for det gamle Amerika har de altid haft:

"Vi har flere gange været til western-weekend i Vorbasse, og vi har hørt countrymusik i mere end 40 år," fortæller Ruth. Deres outfit er også helt i orden. Blandt andet har Henning en håndsyet hat:

"Det er, fordi han kender én, der laver dem. Ellers havde vi ikke haft råd," fortæller Ruth på sin mands vegne.

De to har camperet meget, men Western Camp er noget andet:

"Her er meget mere atmosfære og sammenhold, fordi man samles her foran scenen hver dag. Der sker noget hele tiden, jeg tror de startede med line dance-undervisning klokken 10.30 i morges, så der er fuld power på," siger Henning, som er fuldblodscowboy, idet han arbejder på en stor rideskole til daglig. Ruth supplerer:

"Alle er til country og line dance, så man har noget at mødes om. Alle snakker med alle." På scenen har et band taget over, men der danses stadig line dance på små træpodier, der er stillet op rundt omkring på pladsen. Festen i det vilde Vesten fortsætter helt til klokken 23.

Så skal der være ro i lejren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her