Læsetid: 4 min.

London - en multikulturel succes

Multikulturalisme bygger på den politiske liberalismes universelle værdier om personlig frihed
29. november 2006

Den seneste strid mellem multikulturalismen og dens modstandere er blot den seneste manifestation af den århundreder lange strid imellem frihedens forsvarere og frihedens modstandere. Denne strid rækker ud over tilfældige divergerende synspunkter - den handler dybest set om, hvorvidt det åbne samfunds værdier stadig skal være gældende, eller vi skal bevæge os i retning af et stadig mere lukket og restriktivt samfund.

De principper, på hvilke multikulturalismen bygger, er langt fra nye. Den politiske liberalismes og dermed multikulturalismens grundlag blev skitseret med velgørende klarhed i, hvad der med rette er kaldt det berømteste politisk-filosofiske essay i britisk åndshistorie, nemlig John Stuart Mills On Liberty. Mill skriver:

"Det eneste hensyn, der kan berettige, at der udøves magt imod noget medlem af et civiliseret samfund for at indskrænke dettes handlefrihed imod dets vilje, er hensynet til at hindre, at andre derved påføres skade." En hyppig parafrase af denne liberalismens mest klassiske formulering lyder: "Enhver skal kunne gøre alt, hvad han eller hun måtte ønske - så længe det ikke griber ind i andres frihed til det samme."

Ikke kulturrelativisme

Så grundlaget er simpelt nok: Hver eneste individ, der eksisterer er unikt, og alle individer ønsker hver især at leve deres liv på forskellig vis.

Individerne må altså kunne vælge frit for sig selv. De, som nu modsætter sig "multikulturalismen" - dvs. retten til at leve efter varierende kulturelle værdier i det omfang, at dette ikke indskrænker andres ret til det samme - indtager hermed fundamentalt set samme roller som de, der tidligere mente, at protestanter skulle hindres i at udøve deres religion i katolske lande, at jøder ikke skulle have stemmeret og ateister ikke tillades at kandidere til parlamentet.

Multikulturalisme har intet at gøre med den karikerede kulturrelativistiske påstand om, at der ikke skulle findes universelle værdier. Ja, selve udsagnet om, at mennesker bør kunne foretage sig alt, der ikke skader andre eller hæmmer disses valgfrihed til det samme, er jo åbenlyst en formulering af et universelt princip. Vil vi holde dette princip i hævd, så følger det heraf, at folk må efterleve de værdier, de selv finder bedst: Således vil måske en iføre sig kalot, en anden turban, en tredje hijab og en fjerde intet - alle bør de være frie til at vælge.

Det, som derimod må forbydes, er når en person eller en gruppe af personer vil påtvinge andre deres vilje. Kristne kirkeretningers velsignelse af negerslaveri var eksempelvis en barbarisk indskrænkning af andres værdier, uanset at negerslaveri i lang tid var en bredt accepteret 'kulturel norm'. Rituel lemlæstelse af småpigers kønsorganer er en tilsvarende påtvungen voldsakt - overflødigt at sige, at denne i medfør af samme princip under ingen omstændigheder kan accepteres.

Multikulturalisme fastslår blot, at individernes ret til at leve deres liv, som de vil, også indbefatter den kulturelle dimension. Hvis de således ønsker at leve på angiveligt ærkeengelsk klassisk manér, drikke five o'clock tea, spise fish and chips og drikke pints på en pub, ja så skal ingen forsøge at hindre dem heri. Det samme gælder, hvis de skulle foretrække en jamaicansk livsstil eller at dyrke en livsform, der baserer sig på buddhismens eller jødedommens lære.

Øget integration

I den senere tid er der begyndt at versere påstande i den offentlige debat om, at relationerne mellem folkegrupper i Storbritannien undergår en forværring. Vores samfund lider under stigende polarisering, hævdes det - og for at modvirke en uheldsvanger udvikling i retning af, at der opbygges "gensidigt fjendtlige parallelsamfund" kan vi blive nødt til at bryde med liberalismens og multikulturalismens værdier, hedder det videre.

Det er påfaldende, at de, som deltager i denne kampagne, er nødt til at forfalske kendsgerningerne - et sikkert tegn på, at vi står over for en argumentation, der ikke blot er uholdbar, men også intellektuelt uhæderlig. Tag nu bare påstanden, om vi er "søvngængeragtigt bevæger os ud i segregationen."

For nylig fandt en undersøgelse gennemført af dr. Ludi Simpson mfl. fra University of Manchester, at det britiske samfund tværtimod er på vej til at blive mere blandet, ikke mere segregeret. F.eks. er antallet af etnisk blandede kvarterer vokset fra 864 i 1991 til 1.070 i 2001. Så langt fra at de etniske grupper i stigende grad søger at isolere sig fra hinanden, foregår der i dag en større opblanding end nogen sinde. Ifølge Dr. Simpson er antallet af interetniske par og børn af blandet etnisk herkomst steget med 20 pct. i samme tiårs-periode, ligesom der i dag er fire gange flere børn end voksne af blandet etnicitet.

Mangfoldighedens by

Simpsons tal viser også, at det fortrinsvis er ikke-hvide indbyggere, såsom indere, caribiere, bangladeshere og pakistanere, der flytter væk fra de 'ghettoiserede' bykerner frem for at flytte ind i dem eller at blive der. Med andre ord: Hvad der foregår, er en spredning af etniske grupper - det stik modsatte af segregation. Ydermere er antallet af racistiske overfald i London-området faldet med næsten 40 procent over de sidste seks år.

Det er ikke mindst Londons helhjertede omfavnelse af multikulturalismens værdier, der har gjort vor by så økonomisk fremgangsrig. London er så langt verdens mest internationale by og overgår endog New York som verdens vigtigste finanscentrum. Hvad mere er, så har multikulturalismen gjort London til en mangfoldighedens stad med den måske højeste grad af individuel valgfrihed noget sted i verden.

Ken Livingstone - i folkemunde kaldet 'Røde Ken' pga. hans venstreorienterede holdninger - har været Londons borgmester siden 2000, først indvalgt på en uafhængig liste, siden genvalgt som genindtrådt i partiet Labour

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu