Læsetid: 6 min.

Los Angeles er ude af kontrol

Californiens største metropol er et urbant kaos, hvis udvikling det er umuligt at styre og planlægge - et problem, som stadigt flere storbyer verden over vil komme til at slås med i fremtiden
22. januar 2007

LOS ANGELES: På politistationen på 6th Street i downtown Los Angeles bliver betjentene syge af en særlig slags stafylokokker, som de kalder Skid Row-staph. Skid Row, hvor politistationen ligger, er betegnelsen for det område i Los Angeles' downtown, hvor 1.500 hjemløse holder til inden for et lille geografisk område på nogle få gader. De kommer fra hele byen, tiltrukket af områdets kirkelige hjælpemissioner.

Skraldet flyder i gaderne, og mange af de hovedsageligt sorte udstødte må bo i telte på fortovscementen, når der ikke er sengeplads i områdets herberger.

Los Angeles' varme klima og manglen på hygiejne gør Skid Row til en yderst velegnet petriskål i magnumstørrelse, hvor stafylokokkerne kan trives - og udvikle resistens over for antibiotika.

De hjemløses centrum

Men hvorfor bor så mange af de hjemløse i en metropol på størrelse med Sjælland lige netop her, under en kilometer fra Los Angeles' Broadway og et stenkast fra de skyskrabende kontortårne? Hvorfor er det overladt til tilfældigt placerede kirkelige missioner at tage sig af dem?

Jo, for der er noget særligt ved Los Angeles, og noget særligt ved Los Angeles' downtown.

For det kan godt være, at Rådhuset ligger her. Og det kan også godt være, at man i øjeblikket forsøger at genoplive storbyens oprindeligt tiltænkte centrum, så det rent faktisk bliver et centrum for hele byen. Et forsøg, man i øvrigt uden held har gjort adskillige gange gennem de seneste 50 år.

Men downtown Los Angeles er ikke et egentligt centrum for det enorme urbaniserede område, som udgør megabyen Los Angeles. De hjemløse bor i downtown, fordi de ikke har andre steder at tage hen. 63 af megabyens 88 lokale bystyrer tager sig ikke af dem, fordi de ved, at de kirkelige missioner i downtown giver dem mad og en seng at sove i. Og alt håb er stort set ude for at lave en koordineret indsats i hele Los Angeles, som kunne afhjælpe problemet. Ja, faktisk er håbet ude for at koordinere og planlægge noget som helst i dette fragmenterede, centrumløse kaos af en motorvejs-gennemtrævlet megaby.

Ukontrolleret vokseværk

Los Angeles er simpelthen vokset ud over sine egne grænser i en sådan grad, at den i praksis er ude af kontrol. Ingen overordnet myndighed kan planlægge eller gennemføre gennemgribende ændringer i hverken infrastruktur eller socialpolitik. Sådan lyder analysen fra en af verdens førende bygeografer, professor Michael Dear fra University of Southern California.

"Planlægning finder sted, men inden for fragmenter af byen. Der er ingen overordnet idé - og der vil aldrig komme det. Det er politisk umuligt," siger han.

Han forudsiger, at netop den manglende mulighed for at planlægge byudviklingen i fremtiden bliver det altoverskyggende problem for storbyer overalt på kloden. Storbyer, hvor over halvdelen af verdens befolkning i øvrigt bor.

"Hvad der sker i Los Angeles, vil ske i mange andre byer i verden," siger Michael Dear.

"Udviklingen går mod denne decentraliserede form for byplanlægning."

L.A.'s kronjuveler

Når Los Angeles har udviklet sig, som den har, skyldes det en ekstrem befolkningstilvækst på ekstremt kort tid. Og ligesom i andre af USA's sydlige storbyer, som San Antonio og Houston i Texas og Phoenix i Arizona, har olien, den medfølgende spekulation i land og en massiv tilflytning haft en afgørende indflydelse på Los Angeles' udvikling.

Allerede i 1930'erne var Los Angeles i høj grad på grund af olien ved at udvikle sig til en storby. Ni ud af ti familier boede i hus, og de fleste havde egen oliebrønd i baghaven.

"Fuldstændig som man andre steder havde egen vandpumpe," forklarer Michael Dear.

Olien er et af fire vigtige elementer i hans forklaring på Los Angeles' eksplosive udvikling, som har fundet sted i løbet af mindre end 100 år.

"Foruden olien var konstruktionen af et moderne havneanlæg, jernbanen og den regionale vanddistribution de elementer, der virkeliggjorde Los Angeles ambition om at være Californiens og vestkystens vigtigste by. Det er byens 'kronjuveler', hvorfra alt er udsprunget," siger Michael Dear.

Efter Anden Verdenskrig er det frem for alt privatbilismen, der har sat sit præg på storbyen. Store bilproducenter som General Motors og Ford sørgede gennem politisk lobbyisme og store investeringer for, at Los Angeles udviklede et enormt motorvejsnet.

Hvor de otte-sporede motorveje krydser hinanden, er siden opstået edge cities, områder med indkøbscentre, beboelse, kontorer, underholdning og industri.

Alt det man tidligere skulle til centrum for, kan man altså nu gøre uden at bevæge sig særligt langt fra hjemmet. Endnu en faktor, som splitter byen ad.

Michael Dear: "I perioden fra 1950'erne til 1990 var der meget klare visioner for byens udvikling. Planlægningen var bare hele tiden 10 skridt efter udviklingen."

Jomfrueligt land

Los Angeles er en by, der på godt 100 år er vokset fra en samling mexicanske landsbyer til at være USA's næststørste by. En multietnisk smeltedigel, hvor der tales mere end 130 sprog.

Los Angeles er den første nordamerikanske storby, hvor hvide er i mindretal - og så er det i øvrigt den største mexicanske by efter Mexico City. Mexicanerne i byen siger selv, at det ikke er dem, men derimod grænsen, som har flyttet sig. Selvom mange er immigranter, har de delvist ret.

I 1848 invaderede USA det nordlige Mexico, hvorfor en tredjedel af USA i dag er tidligere mexicansk territorium, herunder hele Californien. Med åbningen af det nye land fulgte nye muligheder, og nye ideer dannede grundlag for udviklingen:

"Det første de hvide nordamerikanere gjorde, var at ændre opfattelsen af land som begreb. Man satte lighedstegn mellem land og kapital, hvilket førte til en af verdenshistoriens største spekulationer i jord," siger Michael Dear. Sådan har det været siden, pointerer han:

"At udvikle en by handler i princippet om at forøge landområders værdi."

Det er i høj grad lykkedes i velstående bydele som Beverly Hills. Rigmandskvartererne lukker sig i dag om sig selv, delvist for at undgå den kriminalitet og forarmelse, der bliver forbundet med andre bydele.

Rigmandsreservater

Og delvist for at undgå at skulle være med til at finansiere løsninger på deres problemer.

Særligt ved mange af disse tilknappede bydele er, at det i praksis kun er muligt at færdes i området i bil. Ofte findes der ikke fortove. Et eksempel ses ved indgangen til det eksklusive Bel Air, hvor det er tydeligt, at fodgængere ikke er velkomne.

Endnu mere markant er den privatisering af byrummet, der finder sted i de såkaldte gated communities eller indhegnede fællesskaber, om man vil.

Meterhøje jernlåger og mure holder uvedkommende væk fra områderne. Private vagtværn checker og registrerer alle bilister, der har et ærinde bag muren, og som fodgænger er man bandlyst.

Hvis man er i tvivl, bliver det tydeligt, når man nærmer sig lågen og bliver mødt af en vagt og et skilt der siger; 'Ingen adgang for fodgængere'.

Nogle af disse indhegnede beboelsesområder består af få huse, mens andre er større og indeholder alt det, som er nødvendigt for, at beboerne kun skal forlade området, når de går på arbejde. De selvstyrende og oftest hvidt dominerede områder bliver administreret af ejerforeninger og ud fra fælles vedtægter.

Ifølge den danske antropolog Lars Ove Trans, som har boet og arbejdet i Los Angeles, opstår de lukkede bydele, fordi forstaden ikke længere en garant for at slippe for storbyens kriminelle.

"De selvomsluttende bydele resulterer i en manglende interesse for det område, der ligger udenfor," siger han.

Og det fragmenterer det urbane landskab i ekstrem grad, påpeger han: "Man befinder sig i en anden verden, hvis bare man går et par gader væk."

L.A.-tendens spreder sig

Og den type skarpt socialt opdelte megabyer kan der meget vel komme mange flere af i fremtiden. Særligt i Asien og Latinamerika vokser byerne i øjeblikket med rekordfart, men også i Europa findes eksempler på byer, hvor udviklingen overhaler mulighederne for planlægning, mener Michael Dear, som i den forbindelse nævner London og Barcelona.

Vil verdens storbypolitikere undgå at miste grebet om deres byers udvikling, må de tage ved lære af Los Angeles, mener Michael Dear:

"Hvis man vil forstå byudvikling, så skal man se på Los Angeles og alle de fejltagelser, der er blevet begået."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu