Læsetid: 5 min.

Loven beskytter ikke ønsket om organdonation

Selv om loven skal beskytte ønsket om at donere organer, er praksis stadig, at de pårørende kan modsætte sig. Er der intet kryds ud for 'pårørendes accept' på tilmeldingen til Donorregistret, må pårørende til en hjernedød ikke kunne underkende beslutning om organdonation. Det har folketinget besluttet.
18. juni 2005

Selv om loven skal beskytte ønsket om at donere organer, er praksis stadig, at de pårørende kan modsætte sig

Er der intet kryds ud for 'pårørendes accept' på tilmeldingen til Donorregistret, må pårørende til en hjernedød ikke kunne underkende beslutning om organdonation. Det har folketinget besluttet.

Men et flertal ud af 25 adspurgte læger på de fem neurokirurgiske afdelinger i Danmark, bekræfter over for Information, at lovens intentioner ikke altid bliver fulgt. Praksis har simpelthen ikke ændret sig siden lovændringen.

"Lovændringen er virk-ningsløs. Den har en signalværdi om, at man vil respektere den hjernedødes ønske. Men rent praktisk er den umulig at efterleve," siger Morten Søe, overlægevikar på Odense Universitetshospital.

Han mener ikke, at lovændringen skulle være lavet.

"På det punkt skal man ikke gå uden om de pårørende."

Intentionerne for den lovændring om organdonation, der trådte i kraft 1. juni 2001, er klare. På de nye donorkort og tilmeldingspapirer til Donorregistret er det muligt at fravælge pårørendes indflydelse på donationen.

Ifølge lektor ved Juridisk Institut på Århus Universitet, Helle Bødker Madsen, kan lovændringens ordlyd kun forstås på én måde:

"Selve lovteksten er formuleret sådan, at ønsket om organdonation nu er beskyttet af loven," forklarer hun.

Alligevel forholder det sig sådan, at ønsket ikke altid bliver fulgt. Der er hverken sanktionsmuligheder mod pårørende eller det sygehuspersonale, der overtræder loven. Den dødes ønske er med andre ord ikke lovmæssigt beskyttet.

Loven bliver brudt

Beslutningen om organdonation bliver oftest aktuel på landets neurokirurgiske afdelinger. Her har patienterne ofte så svære lidelser i hjerne, ryg og/eller nervesystem, at risikoen for dødsfald er høj. Det er også på de afdelinger, at diagnosen hjernedød skal stilles, og kun hjernedøde må donere organer.

En anonym rundspørge, foretaget blandt lægerne på de fem neuro-kirurgiske afdelinger i Danmark, bekræfter, at lovens intentioner ikke altid bliver fulgt - også i de tilfælde, hvor der skriftligt er tilkendegivet et ønske om at donere uden de pårørendes accept.

På spørgsmålet om, hvor ofte lægerne oplever, at de pårørende ikke ønsker, at disse hjernedøde skal donere, svarer 13 af i alt 23 i 'nogle tilfælde' eller 'få tilfælde', og de pårørendes ønske vejer tilsyneladende tungt.

Rundspørgen viser, at nogle læger har brudt loven. Senest lægerne oplevede uoverensstemmelse mellem den hjernedødes og de pårørendes ønske, fulgte ingen af lægerne den hjernedøde. I syv tilfælde blev de pårørendes ønske fulgt, og fjorten svar dækker kategorien 'andet'.

Markant uenighed

Formand for Patientforeningen Danmark, Karsten Skawbo-Jensen, mener, at har man tilkendegivet et ønske, har man ret til, at det ønske bliver fulgt, når man er død.

At der findes tilfælde, hvor den hjernedødes ønske ikke bliver fulgt, og hvor loven dermed overtrædes, ser Karsten Skawbo-Jensen kritisk på:

"Den dødes udtrykte ønske skal under alle omstændigheder respekteres. Selv om det eventuelt kun gælder få lovovertrædelser, er det vigtigt at diskutere. Vi lever jo i et demokratisk retssamfund, hvor vi også skal respektere de få i samfundet," påpeger han.

Jacob Dahl Rendtorff, forsker i etik, jura og retsteori siger: "Som levende har man rettigheder over sin døde krop, og det er en ret, der skal respekteres."

Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen, Bjørn Ursin Knudsen, sætter spørgsmålstegn ved problemets eksistens, og han er ikke enig med Karsten Skawbo-Jensen i, at problemet skal debatteres.

"Når det drejer sig om så få tilfælde, vil debatten skade mere end gavne. Jeg kan ikke se, hvorfor man skal bruge kræfter på det, når det ikke forekommer oftere. Vi risikerer bare, at antallet af organdonorer falder drastisk," siger han og mener desuden, at det ikke er vigtigt at informere om, at der kan forekomme situationer, hvor den hjernedødes ønske ikke bliver fulgt.

"Efter erfaringerne er det mere teoretisk end praktisk virkelighed, og vi kan jo ikke informere om alt. Vi informerer heller ikke specifikt om, at hvis der er uenighed blandt de pårørende, så bliver organdonationen ikke til noget," pointerer han.

Karsten Skawbo-Jensen er langt fra enig. Han mener, at man som tilmeldt til Donorregistret forventer, at reglerne bliver fulgt.

"Hvis ikke, er der jo ikke grund til at melde sig ind. Det er at give de tilmeldte en falsk tryghed, fordi de får opfattelsen af at have en rettighed, som de ikke har, når det kommer til stykket."

Ingen anden mulighed

I de fleste tilfælde, hvor spørgsmålet om organdonation bliver aktuelt, har den hjernedøde ikke givet udtryk for et ønske.

Mogens Tange, ledende overlæge på Odense Universitetshospitals neurokirurgiske afdeling, har endnu ikke oplevet den situation, at pårørende har villet modsætte sig den hjernedødes ønske om at donere, men han kan som flertallet af de ledende overlæger på de neurokirurgiske afdelinger ikke afvise, at situationen opstår.

"I de tilfælde ser jeg ingen anden mulighed end at følge de pårørende - og det vil jeg også gøre i situationen," fastslår Mogens Tange.

Han forklarer, at lægerne selvfølgelig bør varetage deres patients ønske: "Men vi kan blive nødt til at gå på kompromis. Det er jo de pårørende, der skal leve videre med beslutningen."

Mogens Tange er ikke alene om at ville følge de pårørende, selv om det er i strid med lovgivningen. Han mener, at der i lovændringen mangler en vejledning for, hvordan lægerne skal forholde sig i tilfælde, hvor der opstår en konflikt.

"Lægerne skal da følge loven. Men hvordan? Med politi og blå blink til at fjerne de pårørende, der modsætter sig donationen?"

Virkningsløs lovændring

Det synspunkt bakkes op af Kjeld Dons, administrerende overlæge for den neurokirurgiske afdeling ved Rigshospitalet.

Han påpeger, at lovgivningen ikke gør rede for, hvordan lægerne skal agere i den konkrete situation.

Patientforeningen Danmarks formand er af en anden opfattelse. Han mener, at man som pårørende må sætte sig ind i den beslutning, der er truffet, og han finder det undergravende for systemet, at der i bemærkningerne til lovforslaget ikke er sank-tionsmuligheder mod det personale, der bryder loven.

"Sanktionsmulighederne over for lægerne skal skærpes. Hvis der ikke er mulighed for straf, kan reglerne lige så godt fjernes," pointerer Karsten Skawbo-Jensen.

Mogens Tange ser helt anderledes på bemærkningerne:

"Det er den eneste rimelige bemærkning i den sammenhæng. Selvfølgelig skal vi læger ikke kunne straffes i sådanne sager."

Måske lovændring på vej

Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, Dansk Folkeparti, indrømmer, at der ikke er overensstemmelse mellem, at loven skal beskytte den hjernedødes ønske, samtidig med at praksis ikke forholder sig sådan.

"Lovgivningen er ikke tydelig nok. Jeg kan godt se, at lovændringen ikke har ført de forventede resultater med sig," erkender hun og henviser til, at Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i oktober forrige år lagde op til at indkalde medlemmerne af sundhedsudvalget til en revurdering af loven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her