Læsetid: 3 min.

Lovens lammende arm

10. februar 1999

POLITIKORRUPTION lammer retsstaten. Hvor skal borgerne gå hen, hvis de er ofre for forbrydelser begået af ordensmagten? Denne kafka'ske hjælpeløshed hærger størstedelen af jordens lande. Kun et par håndfulde kan rose sig af at have et politi, der almindeligvis er lovlydigt.
Til de få vil vi gerne regne vort eget. Og fordi politiets lovlydighed er retsstatens centralnerve, vil vi ikke engang nøjes med, at korpset i det store og hele opfører sig ordentligt. Vi må forlange, at det altid gør det.
Det skal der kæmpes for hele tiden. I 1950'erne var dette blad med til at oprulle det væv af korruption, der under navnet Edderkoppe-sagen omspandt Københavns Politi. Siden har vi løbende kunnet berette om magtmisbrug i Politiets Efterretningstjeneste. Og om voldshandlinger begået af betjente over for udlændinge og andre underligt udseende. Omkring reportagerne har svævet en utryg fornemmelse af en korpsånd forhærdet af selvtægt og selvbeskyttelse.

EN USKØN tilstand på Københavns Politis Station 1 er nu afdækket af Morgenavisen Jyllands-Posten. Station 1 ligger på Halmtorvet og dækker Vesterbro og størstedelen af Indre By.
Guderne skal vide, at især den vestlige del af distriktet er barsk: Narkohandel, prostitution, social ulykke. Hvert tredje røveri i København, hver tredje voldssag, hvert andet bilindbrud og mere end halvdelen af alle overtrædelser af politivedtægten bliver begået i Station 1's område. Det rå miljø er en dobbelt risiko for betjentene. Ikke bare risikerer de at komme til skade. De risikerer også at tage skade.
Den hollandske sociolog Peter Kruize, der har fulgt de kriminelle miljøer i sit hjemland og i København, konstaterer: Betjentene bliver uvillige over for 'det slappe retssystem' og ser sig selv som afstraffere. De begynder at tale som de kriminelle, klæde sig som dem: De bliver ét med miljøet, og skellet mellem politifolk og kriminelle viskes ud.
Kruize's iagttagelse bekræftes af politifolk. En af dem fortæller, at han fornyligt var på kursus, hvor en psykolog bad betjente skrive ned, hvad der kendetegner henholdsvis rockere og politifolk: "Det var chokerende at opleve, at vi i et vist omfang havde de samme kendetegn: Korpsånd, magt, uniformering, sammenhold..."

TIL USUNDHEDEN bidrager, at politifolkene over for de daglige kunder kan tillade sig næsten hvad som helst. Udtrykt af Peter Kruize:
"Den kontrol, der føres med politiets brug af magt, eksisterer stort set ikke i disse miljøer. Der er frit spil til at opføre sig groft, fordi ingen tror på narkomaner og prostituerede, selv om de skulle finde på at klage."
Der er beretninger om afpresning af seksuelle ydelser fra prostituerede, om trusler med skydevåben og om sadistisk anvendelse af vold. I en række tilfælde camoufleret i den efterfølgende indberetning som det modsatte: Nemlig vold begået af den anholdte mod betjenten.
Mod to betjente med øgenavnene Overarmen og Kummefryseren rejste statsadvokaten tiltale for ialt 11 tilfælde af vold, magtmisbrug, falsk anmeldelse og racisme - altsammen begået inden for bare to måneder. Ingen kolleger ville dog vidne. Kummefryseren er først blevet fældet for to måneder siden i en anden sag, hvor anmeldelse for knippelvold blev indgivet - ikke fra kollegerne på Station 1, men fra nabostation 2 i St. Kongensgade, der siden på 1'eren er kendt som "stikkerne".

AT BETJENTENE dækker over hinanden, har fået mæle af både den tidligere og den nuværende statsadvokat for København, der har ført de disciplinære sager. Og formanden for Politiklagenævnet bekræfter, at "det kollegiale sammenhold" har afstyret sagerne i påstand mod påstand.
Nu får vi en tiltrængt undersøgelse. Det kræver både Københavns Politidirektør og Dansk Politiforbund. Omend med forskellige motiver. Den ene vil have klarhed, den anden vil bane vej for "en uforbeholden undskyldning".
Og så har politikerne i øvrigt fået noget at tænke over inden forårets revision af reglerne om klager over politiet: Mon det er en god idé at følge politiets forslag om, at det genovertager klagenævnenes opgaver i "de mindre sager"? Og mon ikke lejligheden er inde til at se nærmere på en mystisk sondring i loven, der kun lader klagenævnene behandle politiets adfærd over for borgerne, men ikke politiets dispositioner? Sidstnævnte kan eksempelvis bestå i ulovlig afhøring, ulovlig brug af civile agenter og anholdelse ud over grundlovens 24-timers frist.
Og altså være mindst lige så krænkende for borgerne som adfærden. dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu