Læsetid: 4 min.

Lovjungle til debat i Folketinget

Udlændingeloven er blevet for indviklet, mener flere partier, der opfordrer regeringen til at gøre noget ved det omsiggribende regelkaos på udlændingeområdet
26. januar 2006

Flere af Folketingets partier opfordrer nu regeringen til at forenkle lovgivningen på Udlændingeområdet og foreslår en kulegravning af, hvordan de mange nye regler virker.

Ekspert i udlændingeret, professor Jørgen Vedsted-Hansen tilslutter sig kritikken af den uoverskuelige udlændingelov, som ifølge en opgørelse fra Retspolitisk Forening er blevet ændret mere end 50 gange de seneste 15 år.

Den radikale udlændingeordfører Elsebeth Gerner mener, at Udlændingeloven efterhånden er blevet så uoverskuelig, at det går ud over retssikkerheden.

"Der bør laves en helt ny udlændingelov. Der er efterhånden ingen, der kan finde hoved eller hale i de mange regler, tilføjelser og undtagelser, som er kommet til," siger hun og opfordrer regeringen til at nedsætte en kommission, der får til opgave at forenkle lovgivningen.

"Der er ingen, der har et samlet overblik over, hvordan de mange lovændringer virker, eller hvordan de administreres," siger hun og peger på, at der end ikke i Udlændingestyrelsen findes nogen samlet oversigt, hvor medarbejderne kan slå op og tjekke, hvordan de enkelte regler skal administreres.

"Hvordan skal sagsbehandlere, advokater eller klienter orientere sig, når de ikke kan få noget overblik," spørger hun.

I oktober gik integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) med til at offentliggøre en række såkaldte praksisnotater på ministeriets hjemmeside, men nogen samlet oversigt er der fortsat ikke tale om, siger Gerner. I samme ombæring lovede ministeren at offentliggøre en række anonymiserede enkeltsager, men det kan ifølge ministeriet ikke lade sig gøre, før en ny it-portal er på plads senere i år.

Ikke en retsstat værdigt

Både Søren Gade fra SF og Thomas Bugge fra Enhedslisten er helt enige i de radikales kritik af udlændingeloven, hvorfor Bugge netop har indkaldt ministeren til en forespørgselsdebat om sagen. Her beder han Rikke Hvilshøj forklare, hvad regeringen agter at gøre for at forenkle den kaotiske udlændingelov, der efterhånden fylder 114 sider.

Elsebeth Gerner understreger, at det ikke er nok at forenkle lovgivningen.

"Der er også brug for en uvildig undersøgelse af sagsbehandlingen. Det fremgår tydeligt af de enkeltsager, der kommer frem i pressen, at der sker en del fejl. Det er selvfølgelig godt, at de enkelte sager bliver løst, men der ligger tusindvis af andre sager i systemet, som ingen spørger til," siger hun. "Det er ikke en retsstat værdigt, at der skal administreres på denne tilfældige måde."

Juraprofessor Jørgen Vedsted-Hansen, der er ved at lægge sidste hånd på en lærebog i udlændingeret, er enig i at hele udlændingeområdet trænger til revision.

"Det er blevet meget kompliceret, blandt andet fordi loven formerer sig ved knopskydning," siger han og peger på, at der er paragraffer i loven, som efterhånden har 25 tilføjelser.

"Ændringerne har ofte karakter af hovsa-lovgivning, som bliver gennemført, fordi pressen har taget en sag op eller fordi ministeriet selv har opdaget et hul."

Han tilslutter sig oppositionens forslag om en kulegravning af, hvordan de mange nye bestemmelser virker .

"Det er en god idé at undersøge, hvordan de mange ændringer virker i praksis. Har de nye regler for eksempel afhjulpet problemet med tvangslignende ægteskaber? Det er der i høj grad brug for at få undersøgt", siger han.

Jens Vedsted-Hansen peger på også på behovet for at vide, hvordan reglerne praktiseres: "Hvordan skal man ellers rådgive sine klienter," spørger han.

Den konservative udlændingeordfører Henriette Kjær afviser kritikken og mener ikke, at Udlændingeloven er specielt uoverskuelig.

"Jeg synes egentlig, den er meget logisk og overskuelig," siger hun, men vil dog ikke fuldstændig afvise, at "det kunne være formålstjenligt at samle de mange ændringer".

Henriette Kjær afviser, at der er tale om hovsa-lovgivning, når lovgivningen ændres efter pressen har påpeget en urimelig effekt.

"Jeg synes, det er godt, at ministeriet er lydhør over for de problemer, som pressen påpeger. Der er ikke tale om lapperier, det er forbedringer og justeringer, som bygger på praktiske erfaringer,", siger Henriette Kjær.

Hun afviser desuden forslaget om en undersøgelse af Udlændingelovens virkning som unødvendig.

"Ministeriet ser løbende på om udlændingelovene fungerer efter hensigten. De opdager, hvis der er et misforhold, vi har også deputationer i Folketinget, advokater og interesseorganisationer, der påpeger fejl og mangler," siger hun.

Rettidig omhu

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, er enig med kritikerne i, at lovgivningen er indviklet.

"Det er rigtigt, der er mange ændringer, men det skyldes jo, at det er en hel luksusliner, der skal vendes," siger han, men afviser at der er behov for at nedsætte en kommission, der kan forenkle reglerne.

"Vi har jo i forvejen en tænketank, der udgiver digre værker på området. Og når vi fremlægger nye tiltag, sker det efter et embedsmandsudvalg har set på sagen."

Peter Skaarup forklarer de mange ændringer efter presseomtale som et godt tegn.

"Det er blot rettidig omhu, mener jeg. Der viser sig jo hele tiden at være nye huller i loven. At ministeren reagerer på pressesager viser kun, at regeringen lytter," siger han.

"Der vil altid være sager hvor lovene kolliderer, det er et sundhedstegn, at systemet reagerer på de sager."

Skaarup mener heller ikke, at Udlændingelovens virkninger trænger til kulegravning: "Vi beder løbende udlændingemyndighederne registrere, hvornår forskellige regler bliver brugt, f.eks. 28 års-reglen og det samme gælder de kontrakter, der skal underskrives i forbindelse med statsborgerskab. Det gør vi netop for at se, om lovene virker efter hensigten."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her