Læsetid: 4 min.

Lovløst og hovedløst

15. marts 1999

DER ER givet mange gode bud på, hvorfor Socialdemokratiet fortsat har historisk lav tilslutning i stort alle opinionsundersøgelser. Og hvorfor Venstre-lederen Anders Fogh Rasmussen stadig har held til at trække stemmer på basis af sin nyudviklede position som den socialt ansvarlige og midtsøgende realpolitiker. En af dem går på, at Socialdemokratiet har overtaget så mange borgerlige grundholdninger, at det har mistet sin særlige attraktion. Og når Venstre så har en leder, der ikke er blevet ramponeret og stadig har den nyindskiftedes friskhed, så er grunden lagt til vælgervandringer.
Regeringens kurs i flygtninge- og indvandrerpolitikken er et eksempel. Den har de seneste år været præget af så mange indrømmelser til de borgerlige, at det kan være svært at få øje på, hvor socialdemokratiske endsige radikale værdier har gjort en forskel.

DA ANGREBENE mod regeringens flygtninge- og indvandrerpolitik kulminerede - med deraf følgende vælgervandring mod højre - blev Thorkild Simonsen hidkaldt for at få skabt ro og fodslag. Hovednummeret blev en stribe omfattende lovændringer, som Folketinget vedtog i juni i fjor.
En af de centrale nye lovbestemmelser var i klar modstrid med de internationale flygtningekonventioner, som Danmark ellers har tiltrådt og officielt hævder at overholde. Reglerne om, at flygtninge på bistandshjælp skal modtage en væsentlig lavere ydelse end den øvrige befolkning, har af Thorkild Simonsen været forsvaret med, at der i praksis slet ikke ville være nogen forskelsbehandling.
Denne forsvarslinje har flere gange været gennemhullet - og antagelig er det kun Danmarks position som det gode donorland i FN-systemet, der har sikret, at Flygtningehøjkommissariatet (UNHCR) ikke har reageret meget skarpere. Efter den første protest endte UNHCR med at acceptere at se nærmere på en række tekniske udredninger fra Danmark. Dette arbejde pågår stadig.
Skulle nogen være i tvivl om, hvorvidt de nye regler stiller flygtninge ringere, bør de studere de beregninger fra to lektorer på Den Sociale Højskole, som er omtalt på forsiden af dagens avis.

DE TO lektorer har undersøgt de faktiske konsekvenser af de nye regler. Konklusionen er den klare, at flygtningene nu stilles langt dårligere. De forudsætninger, Indenrigsministeriet har opstillet for den faktiske ligestilling, er urealistiske og i nogle tilfælde direkte usande.
Der bør ikke længere være tvivl om, at sidste sommers lovændring er i klar modstrid med artikel 23 i FN's Flygtningekonvention, der taler om lige behandling af landets egne borgere og flygtninge.
Samtidig har den forgangne vinter bragt nye eksempler på, hvorledes kursen overfor flygtninge skærpes. Senest kunne Information fredag og lørdag skrive om den skærpede praksis med hensyn til udvisning af børn og helt unge. For en uge siden blev den 17-årige tamilske pige Vijitha Selliah tvangsmæssig udsendt fra Danmark til Colombo. Hendes asylsag startede, da hun som 14-årig kom til Danmark. Tidligere fik børn på den alder opholdstilladelse.
I torsdags blev den 18-årige Tharsini Thatsanamoorthy frihedsberøvet af to betjente, da hun sammen med sin kæreste mødte op for at hente sine lommepenge på asylcentret i Them. Hun er antagelig nu også landet alene i Colombo. Hun kom til Danmark for knap to år siden.

DER ER mange andre sager end Vijithas og Tharsinis. Samlet er der et række tegn på en skærpet udsendelsespolitik. Ligesom sagen om de lavere ydelser leverer de brikker til et mønster, der ikke er kønt.
Da Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i fjor skulle forsvare den nye kurs overfor indvandrere og flygtninge var det da også et helt andet element, der blev trukket frem som det perspektivrige: Nu skulle der for alvor gøres en kæmpeindsats for at sikre en bedre og hurtigere integration af de mennesker, der fik lov til at blive i det dejlige Danmark.
Den store integrationslov skulle sikre, at der virkelig blev taget effektivt fat og lagt gode planer for den enkelte. Sprogundervisningen skulle tages alvorligt og kommunerne gøres ansvarlige for en stor del af operationen.
Hvor godt det går med denne øvelse er det på de fleste områder for tidligt at bedømme. Men det kræver ikke de store undersøgelser at fastslå, at der stadig er uløste problemer, og stadig i den grad mangler en samlet plan for flygtninge og indvandreres integration på arbejdsmarkedet.
Forholdene er faktisk halvgroteske på flere felter. Trods den mangel på veluddannet arbejdskraft, der notorisk er på nogle områder, har myndighederne intet samlet overblik over den uddannelsesmæssige og professionelle baggrund, som de ofte meget velkvalificerede flygtninge besidder. Arbejdet med at få anerkendt uddannelser her i landet kører meget trægt. Og ofte forhindres arbejdsløse indvandrere og flygtninge i at deltage i de normale kurser for ledige - da de endnu ikke er kommet ind i A-kassesystemet.
Det er problemer, som flere ministre de seneste måneder har erkendt - uden at de har leveret en rimelig forklaring på, hvorfor tingene er, som de er.
Et lyspunkt var dog en rapport, der lige før jul berettede om, hvorledes to ud af tre højtuddannede flygtninge og indvandrere havde fået fast job efter deltagelse i en såkaldt isbryderordning, hvor de først i et halvt år var ansat med løntilskud. I alt 141 deltog i ordningen. "Det er gået over al forventning", lød kommentaren fra erhvervsminister Pia Gjellerup. Ordningen er nu indstillet.
Hvad bliver mon regeringens næste markante signal på indvandrer- og flygtningepolitikken? Tænk hvis det både var humanistisk og effektivt. Det ville dog være en nydannelse. mol

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her