Læsetid: 4 min.

Luftbombardementer skal afløse soldater

Pentagon planlægger at optrappe luftkrigen mod oprørere i Irak i takt med, at amerikanske soldater trækkes ud, fortæller The New Yorker-journalisten Seymour Hersh
10. december 2005

BOSTON - Hver dag udløser amerikanske jagerfly og kamphelikoptere et par hundrede 500 kg tunge bomber mod fjendtlige stillinger i Irak.

Det skrev den amerikanske journalist Seymour Hersh i forrige uge i The New Yorker Magazine og citerede en pressemeddelelse fra det amerikanske marineinfanteri i efteråret 2004, hvor marineinfaterister stod i spidsen for indtagelsen af Fallujah.

"I pressemeddelelsen stod der, at marineinfanteriets tredje flyvekorps i det første år under nedkæmpelsen af oprøret kastede 500.000 ton bomber ned over Irak. Det svarer til to mio. bomber. Der er tale om et kolossalt stort antal," siger Seymour Hersh i et interview med Information.

"Det er en kendsgerning fra slagmarken, som ingen hidtil har bidt mærke i."

Hersh fortsætter: "Hertil skal lægges hærens og flyvevåbnets bombetogter. Pentagon-officerer fortæller mig, at sidenhen er den hemmelige luftkrig mod oprørerne blevet forstærket. I forbindelse med en gradvis tilbagetrækning af amerikanske styrker vil luftkrigen intensiveres, fordi vi ikke længere har soldater på slagmarken og i stedet skal bakke den irakiske hær op."

Seymor Hersh har løftet fligen for Bush-regeringens favorisering af Iyad Allawi med dollar og public relations-rådgivning under parlamentsvalget i Irak sidste januar og berettet i The New Yorker Magazine om hemmelige amerikanske enheder, der står rede til at gå ind i Iran og ødelægge eventuelle atomvåbenanlæg.

Hershs seneste artikel om luftbombardementers erstatning af landstyrker i bekæmpelse af oprørsgrupper i Irak er væsentlig, fordi specialister i denne type krigsførelse i og udenfor Pentagon varsler som konsekvens et stigende antal civile ofre i artiklen. Det skyldes antagelsen, at 'spejdere' i Iraks nye hær - der indtil videre overvejende består af shiiter og kurdere - ikke forventes at være så omhyggelige med at undgå civile tab, når de anmoder amerikanske fly om at bombe sunni-områder og byer.

Der er også en risiko for, at fjendtlige klaner vil bruge det amerikanske flyvevåben til at afgøre mellemværender. Det var der eksempler på i krigen mod Taleban-styret i Afghanistan i 2001-02.

"Med mindre Pentagon bevarer streng kontrol med bombemålene, vil sammenstødene og antallet af irakiske dødsofre og sårede vokse drastisk," forudsiger Pentagon-officerer til Hersh.

Men i USA er Bush-regeringen kommet under hårdt pres til at mindske det militære engagement i Irak. Antallet af faldne amerikanske soldater skal ned. En gradvis tilbagetrækning koblet sammen med en optrapning af luftkrigen kan muligvis redde Bush og republikanerne fra et ydmygende nederlag under midtvejsvalget i november til Kongressen.

Tegn på frustration

Scenariet minder i visse aspekter om den måde, hvorpå USA trak sig ud af Vietnam. Det var præsident Richard Nixons og hans sikkerhedsrådgiver Henry Kisingers opfattelse, at USA kunne 'bombe' sig ud af krigen med æren i behold. Denne strategi mislykkedes imidlertid.

- De skriver, at mange generaler i Pentagon er dybt frustrerede over krigen. Vil de ud af Irak? Hvorfor giver de ikke præsidenten et virkeligt billede af situationen?

"Den ultrakonservative superhøg - det demokratiske kongresmedlem John Murtha - opfordrede fornylig Bush til at trække styrkerne ud i løbet af et halvt år. Det var et tegn på denne frustration. Murtha står i tæt forbindelse med officerskorpset. Nogle af dem, jeg taler med i Pentagon, er voldsomt bekymrede over, at præsidenten ikke får korrekte situationsrapporter. De oplever en masse selvbedrag i Det Hvide Hus."

- Hvorfor giver de ikke præsidenten et korrekt billede?

"Jamen, det kan de ikke. De risikerer at miste deres stilling. Jeg mener, vi er endt i en fantasiverden her. Når de besøger Det Hvide Hus, nægter Bush og hans rådgivere at lytte til dårlige nyheder. Officererne ved, at sendebuddet med de dårlige nyheder ofte bliver bebrejdet problemerne. Så de fortæller ikke den fulde historie. De tør ikke konfrontere magthaveren med sandheden."

- Hvorfor lytter demokraterne ikke til et respekteret kongresmedlem som Murtha?

"Jeg ved ikke, hvad demokraternes motiv er. Jeg ved kun, at man kunne høre et sus gå igennem Washington efter den tale, hvori Murtha krævede tilbagetrækning af styrkerne. Alle hans partifæller flygtede ud af byen."

- Er De enig med Murtha?

"Jeg er ikke politiker. Jeg er ikke nogen offentlig skikkelse. Jeg har mine personlige meninger. Men hvad jeg beskriver i mine artikler er jo en katastrofe. Det er en kendsgerning. Hvad jeg selv mener, er irrelevant."

Lejre over hele kloden

- I The New Yorker Magazine 24. maj 2004 nævnte De CIA's hemmelige interneringscentre. Hvad vidste De om dem dengang?

"Jamen, al den slags handler jo om den rette timing. For halvandet år siden vakte det ikke opsigt. Selvfølgelig vidste jeg, at CIA opererer med hemmelige fangelejre i eller i nærheden af slagmarkerne i Afghanistan og Irak. I den artikel skrev jeg om en masse fortrolige operationer, og ingen tog affære i Washington. Nu er tiden en anden og pludselig er det en sensation."

- Vidste De på det tidspunkt, at CIA havde fangelejre i Østeuropa?

"Hvad jeg vidste var, at der er ikke mange steder på kloden, hvor CIA ikke råder over den slags hemmelige faciliteter. Sådan var det under Den Kolde Krig, og ingen af de europæiske allierede protesterede dengang. Nej, jeg kendte ikke specifikt til lejre i Østeuropa, men jeg kan ikke hævde, at jeg var overrasket over det. Det er prisen, man betaler for at være allieret med USA."

- De arbejdede som reporter under Nixon-regeringen. Er Bush-regeringen lige så hemmelighedsfuld som Nixons?

"Alle amerikanske præsidenter gør alt for at lægge et slør over deres beslutninger og handlinger. Men denne regering er selvfølgelig mere ekstrem, fordi den fører en upopulær krig. Men dybest set er princippet følgende: Man gør, hvad der skal gøres, og fortæller ingen om det. Og hvis man bliver taget, så fortæller man ikke sandheden."

- Er det et alment princip?

"Ja, sådan er det generelt i amerikansk politik, omend Bush er gået til yderligheder."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her