538. Så mange ord af sin åbningstale brugte statsminister Anders Fogh Rasmussen på at tale om, hvordan regeringen vil opprioritere udviklingsbistanden. 800 millioner ekstra kroner er der sat af, sagde Anders Fogh, og "de ekstra penge skal først og fremmest bruges i Afrika".
Men løftet klinger hult, når man ser på regeringens forhistorie, siger Morten Østergaard fra De Radikale, og SF har regnet sig frem til, at der slet ikke er 800 ekstra millioner til Afrika, men højst 250 millioner - blandt andet fordi Foghs tal ikke tager højde for pris- og lønstigninger.
"Det lyder på Fogh, som om han opprioriterer Afrika. Men reelt lukker han munden på De Konservative, som har talt om at øge udviklings-bistanden ved at fastslå, at den skal blive på 0,8 procent af bruttonationalproduktet - 0,2 procentpoint under hvad den var før Fogh-regeringen," siger SF's Steen Gade, "og samtidig består hans stigning på 800 millioner af kunstigt oppumpede tal".
Chefkonsulent hos SF, Nis Graulund, har nemlig regnet på statsministerens 800 millioner kroner, der ikke kommer af en stigning i bistandsprocenten, men af de øgede midler fra den generelle danske vækst. Og han er nået frem til, at hvis man bruger Finansministeriets egen budgetoversigt for næste år, svarer stigningen kun til 615 millioner kroner i 2007-lønninger og -priser.
Det skyldes, at en meget stor del af bistanden går til danske indkøb og danske lønninger.
Statsministeren opregnede en lang række formål, som de ekstra penge skal gå til: frihed, demokrati, fattigdomsbekæmpelse, god regeringsførelse, frie medier, korruptionsbekæmpelse, sygdomsbekæmpelse, uddannelse, kvinderettigheder og udvikling af den private sektor. Men Fogh sagde ikke, at langt den største enkeltdel af stigningen - 260 millioner kroner - vil gå til bilaterale gældslettelser: Et formål som blandt andet FN slet ikke anerkender som udviklingsbistand.
Tilbage til ministeriet
Det skyldes, at udgifterne slet ikke går til Afrika. De går derimod til et kontor i det danske finansministerium, som i sin tid har udlånt pengene til det danske erhvervsliv som forsikringer for investeringer i Afrika, men som ikke længere selv har nogen udgifter.
Kontoret hedder Eksportkreditfonden, og dets direktør Lars V. Kolte forklarede d. 9. september mekanismen i Information:
"Pengene sejler rundt på Slotsholmen. Gældslettelserne flytter ikke en krone til de fattige lande, men går direkte tilbage i Finansministeriets lommer."
Den europæiske sammenslutning af ngo'er Concord kritiserede i maj Danmark for at tælle gældslettelserne med i udviklingsbistanden: "Pengene bliver kanaliseret tilbage i statsbudgettet, og de giver ingen øget hjælp til udviklingslandene," skrev Concord i rapporten EU Aid.
Men på trods af kritikken går endnu mere af regeringens bistand næste år til Finansministeriet end sidste år, nemlig hele 365 millioner af de 'ekstra' 800 millioner: 260 millioner til bilateral gæld og 105 til multilateral.
Tilbage står ifølge Nis Graulunds udregninger kun 250 millioner kroner i ægte bistandsstigning.
Signaler
Heller ikke organisationen IBIS' generalsekretær Vagn Berthelsen er imponeret af regeringens planer.
Han gjorde for nylig opmærksom på, at Fogh-regeringen i 2003 lovede, at uddannelse skulle udgøre 15 procent af den samlede bilaterale bistand i 2008. I stedet har uddannelsens andel været svagt faldende og udgør i dag under 10 procent.
"Der er meget signalværdi i dansk udviklingsbistand i disse år," sagde Vagn Berthelsen.
De Radikales Morten Østergaard mener, at statsministerens udmelding først og fremmest må ses som "gode nyheder for de af verdens allerfattigste lande, som Fogh-regeringen med et pennestrøg fjernede bistanden fra, da den trådte til. Det betød for eksempel at igangsatte projekter som skoler og andet i Malawi blev afbrudt midt i forløbet. Regeringens løfter klinger hult, når man kender dens forhistorie og desuden ved, at det støtteparti, de normalt laver finanslov med, vil have udviklings-bistanden skåret ned," siger Østergaard.
