Læsetid: 5 min.

Luftsteg og vindfrikadller

Second Life er lige så livlig som en dansk provinsby efter lukketid
28. februar 2007

Til daglig hedder han Kristian Jensen. Men når han bevæger sig ind i den virtuelle verden, Second Life, kalder han sig Kristian Juran. Han har også købt sig en ø i Second Life. Den har han kaldt Danmark. Og så har han fået bygget nogle gule huse og busstoppesteder, så det ligner Københavns indre by. Han har også bygget en kopi af sit hus. Og lavet en udstillingsbygning ved siden af. Der er et ærkedansk vejskilt med rød kant og røde bogstaver på hvid baggrund, som peger derhen. 'Skatteministeriet' står der på skiltet. Hvis man følger retningen over en lille bro, hvor der er en kanal med en robåd, kommer man til en rund sort bygning, der spyr psykedeliske bobler ud af toppen. Ved siden af den findes en halvt gennemsigtig bygning med form som en hangar med en kampagne mod sort arbejde. Her holder det danske skatteministerium til. For Kristian Juran er ingen ringere end den danske skatteminister. Nu med kontor i Second Life.

Skatteministeren er flyttet ind i tidens mest omtalte virtuelle verden for at være med på noderne - eller en first mover, som det også kaldes. Det kan man ikke bebrejde ham, for Second Life er det mest hypede sted lige nu. IBM har bygget på livet løs, og på fredag åbner de det meget futuristiske sæbe-boblehus House of Horizons sammen med Innovationlab og Computerworld. I den anledning havde de i sidste uge inviteret designeren bag huset til København: Aime Weber. Hun har efter tre år i Second Life en virksomhed med 26 ansatte, der udelukkende lever af at designe huse og interiører i den virtuelle verden.

Men først lidt fakta. Fire millioner mennesker verden over har til dato meldt sig ind i den virtuelle verden, Second Life. Cirka halvdelen er kvinder. Det er en privatejet online virtuel verden i 3D. Den amerikanske virksomhed Linden Lab i San Francisco står bag. Det er gratis at oprette sig som bruger, og man downloader et lille program for at kunne logge ind med sin avatar. Det er ens figur eller digitale alter ego, som man kan klæde på som en påklædningsdukke og skifte køn på efter humør. Eller lade være en kanin eller have vinger. Lige nu er 17.300 af avatarerne danskere. Second Life adskiller sig fra andre online-verdener ved at have egen økonomi. Linden Dollar hedder valutaen, og brugerne har mulighed for både at købe og sælge Linden Dollar for virkelige US dollar.

Derfor kan Aime Weber sælge virtuelle møbler og lave sine Linden Dollar om til rigtige penge. Andre folk sælger tøj eller deres avatars krop til forlystelse i Second Life. Eller driver en natklub. Mulighederne er mange.

John Lester fra Linden Lab kunne på konferencen afsløre Linden Labs planer om at gøre koden bag Second Life åben. Det vil sige, at alle snart kan bygge videre på den virtuelle verden og tilføje nye features. Den ultimative vision er, at Second Life bliver fremtidens internet i 3D med en åben protokol som world wide webs http. I stedet for at surfe og søge i tekst, lyd og billeder vil vi mødes som avatarer i en grafisk verden, der ligner vores egen til forveksling.

IBM har allerede grebet ideen og har købt 13 øer i den virtuelle verden, som de bygger på. Ideen er bl.a. at bruge dem som et grafisk intranet, der skal samle den globale virksomhed. Men der skal også være besøgscentre og andre faciliteter for virksomhedens kunder og samarbejdspartnere. Et besøg hos dem afslører dog en tomhed mere gabende end en dansk provinsby efter lukketid. Heller ikke hos nyhedsburueauet Reuters er der nogen besøgende. Man kan ellers streame nyhedsudsendelser på en storskærm, mens ens avatar slænger sig i en sofa. Men hvorfor skal man bruge tid på at logge sig ind i en grafisk verden, der bevæger sig tungt og hakkende, og flyve i slowmotion med en dårligt udført grafisk figur hen til en storskærm, når man kan hente samme information væsentligt hurtigere på en almindelig hjemmeside?

Ingen at være sociale med

Fordi vi skal møde andre avatarer og være sociale med dem i vores forbrug af Reuters' nyheder. Fordi den næsten virkelige virkelighed er mere naturlig for os end tekst på en skærm. Vi kommunikerer bedre, når vi kan se 'hinanden'. Problemet er bare, at de fire millioner brugere angiveligt ikke er logget på, eller også befinder de sig på en stripbar eller en nudiststrand godt i gang med en sexleg. Det er nemlig de eneste steder, man kan finde flere end to avatarer samlet. IBM fremhævede gentagne gange på sidste uges konference den forretningsmæssige merværdi for forretningskunderne, som en væsentlig årsag til at være til stede i Second Life. Den eneste merværdi, jeg kan få øje på efter en uges ophold i den virtuelle verden, er verdens ældste erhverv. De berømte tomme tønder buldrer. Hvis det da ikke lige var, fordi Second Life er lige så lyddødt som det ydre rum. Jeg har personligt svært ved at se, hvordan den virtuelle verden kan være Skype med video overlegen som kommunikationsmiddel.

Flere økonomer har ellers også set lyset. Den virtuelle økonomi i Second Life er ikke synderligt forskellig fra den virkelige verdens økonomi. Vores tro på pengesedler er også et spørgsmål om tillid til et stykke papir - en virtuel værdi - hævder den amerikanske økonom Edward Castronova. Og hans finske kollega Vili Ledhonvirta hævder, at signalværdien i firehjulstrækkere og smart tøj også er en virtuel værdi, som vi er villige til at betale for.

Så hvorfor ikke købe en smart kjole, en ring i næsen eller en luder i Second Life? Vores verden er alligevel bygget op af virtuelle værdier. Luftsteg og vindfrikadeller.

Både det amerikanske skattevæsen og nu også det danske tror i hvert fald på tanken. De er der ifølge eget udsagn for at holde øje med de virtuelle transaktioner, der kan laves om til virkelige dollar og kroner. Castronova anslår værdien af handel i de virtuelle verdener til at være mellem to og 20 milliarder dollar. Retfærdigvis skal det nævnes, at han regner onlinespil som World of Warcraft, Eve Online og Ultima Online med flere med i sit overslag. I disse spil træner fattige asiater figurer for rige vesterlændinge mod betaling i et omfang, der umiddelbart får omsætningen i Second Lifes butiksarkader til at ligne sodavandsbaren i en børnehave.

På fredag er der reception og koncert med Carpark North i House of Horizons med InnnovationLab, Computerworld og IBM som de glade bygherrer. Jeg vil tage imod invitationen i forventning om, at min dybe skepsis over for Second Life bliver gjort til skamme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her