Læsetid: 3 min.

Luk Københavns Teater

17. oktober 2006

Balladen forsætter i det københavnske teaterliv. Formanden for Københavns Teater er gået. Og nu melder de andre teatre sig i desperation over afskaffelse af den fælles markedsføring. I følge en teaterforsker er der kun en løsning: Afskaf Kø-benhavns Teater

Først gik Nikolaj Cederholm fra bestyrelsen i Københavns Teater i protest med udnævnelserne af de nye teaterdirektører.

Så lød der protester fra alle sider af teaterverdenen over at bestyrelsen havde valgt lederne af Betty Nansen Teatret, Henrik Hartmann og Peter Langdal fra. Og her i weekenden gik Christian Scherfig så fra posten som formand for bestyrelsen i Kø-benhavns Teater.

Professor og leder af Kul-turpolitisk Forskningscen-ter Århus, Jørn Langsted, er overrasket over Christian Scherfigs beslutning, men opfatter den som fornuftig. "Den er fornuftig, fordi Chri-stian Scherfig i sidste uge kom med en række udtalel-ser som mindede om politisk censur," siger han.

Udtalelserne Jørn Langsted henviser til, er de som Christian Scherfig først kom med i et interview med TV2/Lorry og senere gentog overfor Berlingske Tidende. Her fortalte han, at grunden til, at de succesrige direktører på Betty Nansen ikke blev genansat, var, at de var uenige med den politiske bestyrelses strategi.

"Efter min mening er det ganske uhørt," siger Jørn Langsted og forsætter:

"På den anden side er det lidt farce-agtigt, at man går fra noget, hvor man har lavet langsigtede planer og om-formuleret teatres profiler, og så henviser man til, at man ikke har tid."

Centralisme

I følge Jørn Langsted var der fra starten grund til at frygte, at direktørudnævnelserne ville ende i ballade.

"Det er et resultat af, at der i kraft af strukturreformen nu kun er staten tilbage til at styre Københavns Teater. Det bliver centralisme af en anden verden, når Brian Mikkelsen i princippet kan sidde og bestemme helt selv via en bestyrelse, han udpeger," siger han.

Derfor er der for Jørn Langsted at se, kun én ting, der kan genetablere roen i det københavnske teaterliv:

"Man skal ophæve hele den organisation. Københavns Teater var en god idé før strukturreformen, fordi der var så mange forskellige faddere til teatrene: kommuner, amter, staten og så videre. Der var brug for en paraplyorganisation, der kunne bevare overblikket, men det er ikke nødvendigt længere. Nu er det alene staten, der sidder med styringen. Og det er bestemt en dårlig idé," siger professor Jørn Langsted og tilføjer:

"Flemming Jensen bør have masser af stof til en politisk satire i kraft af denne sag. Det ville være sjovt, hvis ikke det var så trist."

Markedsføring

Københavns Teaters strate-gi har ikke kun foresaget vrede på deres egne teatre. Også de små private teatre føler sig ramt.

I et åbent brev protesterer de blandt andet imod København Teaters ønske om at afskaffe den fælles markedsføring.

Blandt andet den husstandsomdelte sæsonbrochure.

"Det er nærliggende at tro, at meningen med denne plan er, at man i hovedstaden vil favorisere en enkelt kon-cern, så denne med tiden kan leve op til de planlagte høje belægningskrav. Men skal det ske på bekostning af det resterende flertal af teatre i byen? Dette er en usund tanke, der på sigt er til skade for alle," hedder det i det åbne brev, der er under-skrevet af ledere fra 24 københavnske teatre blandt andet Niels Vendius fra Teater Får302, Martin Lyngbo fra Mungo Park og Erling Larsen fra Caféteatret.

Jørn Langsted er ikke overrasket over, at Københavns Teater ønsker at afskaffe den fælles markedsføring

"Det følger jo den koncernlogik, som de synes at have lagt sig fast på. Men det er jo helt forrykt, at de på den måde ønsker at monopolise-re. Vi bør jo sørge for at publikum kender til den store vifte af udbud på de københavnske teater. Vi skal se det hele under ét og sikre diversiteten."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu