Læsetid: 2 min.

Luk øjnene, luk dem nu

En enkelt sang på natradio, det er måske en, der vil dig noget eller en, der leverer livsløgn på en linie
6. november 2006

En tur rundt på radiokanalerne om natten og en stemme synger:

"Der er et sted i solen for alle." Det er Steven Patrick kendt som Morrissey, der synger. Kynikeren, satirikeren, den cølibatære krukke, der er mere bittersød end noget, der nogensinde er serveret på nogen kinesisk restaurant, og coolere end noget, Raymond Chandler har tænkt og gjort. Når han altså er bedst, Morrissey. Når han er værst, jamrer han værre end Bjarne Hastrup fra Ældresagen og den undertrykte danske højrefløj til sammen.

Indimellem sender Morrissey album på gaden med sarkasmer og tilgivelser, betroelser og citater. Han har sunget en sang om at tilgive Jesus og en anden om, at "jo mere du ignorerer mig, jo tættere kommer jeg på dig". Indimellem spiller de ham i Radiosporten på P3 mellem mål fra Silkeborg Stadion og et cykelløb ude i Europa. Men også i natradioen huserer han med sin enestående pathos og sarkasme.

En livsløgn

Så selvfølgeligt som en analytisk sandhed synger han: "Der er et sted i solen for alle." Det er jo en løgn serveret som pop: Ude foran radioerne sidder de alligevel og synger med fra starten. For den ufatteligt selvoptagede Morrissey, der både ligner en bartender fra Manchester og en dandy fra et digt af Baudelaire, laver melodiske små hits, der sniger sig på læberne af uskyldige lyttere, der vil synge med på hvad som helst for et godt rim og en behagelig linies livsløgn:

"Der er sted i solen for alle, der har viljen til lede. Og jeg tror, jeg har fundet mit sted. Så..." synger han så overfladisk som altid: "luk øjnene og tænk på en, du fysisk beundrer." Det er så meningen, at lytterne skal gøre som han synger: Lukke øjnene og tænke på én, de beundrer fysisk.

"Og lad mig kysse dig," synger han så: "Lad mig kysse dig," synger han igen. Og der må jo være nogen derude, som er med på Morrisseys noder. Måske er der også nogen, der lukker øjnene og falder i søvn. Nu fortsætter han med at besynge en zig zagtur gennem hele Amerika, Han kan åbenbart ikke "finde et sikkert tilflugtsted." Klynke har han aldrig været bange for. Morrissey beder om en skulder at græde ud ved.

Slår om

"Luk øjnene," synger han igen: "tænk på en, som du fysisk beundrer. Lad mig kysse dig." Og måske får han lov nogen steder. Måske er der et sted i solen for ham. Men så slår det om, pathos bliver til kynisme:

"Men så ... åbner du øjnene ... og du ser en, som du fysisk foragter..." Det var et spil, nu er det afsløret. Og han står frem som nøgen og sårbar krukke helt oppe i nærheden af Celine Dions store følelser. Her mangler kun lyden af kanoner og røg på scenen. Prinsen blev til en frø, og nu har du allerede kysset ham. To gange og du sang med på omkvædet. Kan du hade ham nu?

"Men mit hjerte er åbent... mit hjeeeerte åbent...", synger han: "for dig."

Nummeret er slut, natten er slet ikke forbi og en blanding af stønnen, trommer og salsa fortsætter. Hun hedder så Shakira.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu