Læsetid: 5 min.

Lup på konventionerne

Selvransagelse i krigens kølvand
16. december 2006

Om få år kan Danmark stå i et nyt dilemma: Regeringen ønsker at følge amerikanerne i et nyt slag imod terrorgrupperinger et sted i verden. Befolkning og Folketing er tøvende. På hvilket grundlag skal krigen foregå?

Efter dokumentarfilmen Den Hemmelige Krig om den danske deltagelse i Afghanistan-krigen melder eftertænksomheden sig nu. Politikerne skal tage ansvar for at fortælle befolkningen, hvad det indebærer at være i krig, lyder det fra eksperter. Samtidig er der behov for at modernisere 'krigens love' - det grundlag, som krigsførelse foregår på. Endelig vurderer kilder i flere partier, at konsekvensen af den nuværende debat kan blive, at Folketinget fremover vil stille langt mere præcise krav til udformningen af det mandat, som en regering udstyres med, når danske soldater sendes i krig.

Efter Afghanistan, Abu Ghraib, Guantánamo og indikationer på hemmelige fængsler vil oppositionen ikke risikere at skulle gå på kompromis med grundlæggende værdier, fordi en koalitionspartner ikke har samme opfattelse af, hvordan tilbageholdte og krigsfanger bør behandles.

Mikkel Vedby Rasmussen, chef for Dansk Institut for Militære Studier, forudser, at der i FN-regi kommer fokus på at gøre konventionerne om krigsførelse mere tidssvarende. Det vil sige, at reglerne blandt andet skal tage højde for, at fjenden har en anden identitet end tidligere, og at krige ikke nødvendigvis kan være afsluttet inden for en overskuelig årrække.

Realistiske regler

I de forløbne år er debatten blevet stadigt mere polariseret, mener Mikkel Vedby Rasmussen.

"Fordi der er et grundlæggende pres på krigens love, er der nogen, der siger, at det så er krigene, der er noget i vejen med. Og kan vi ikke opretholde lovene, så skal vi dybest set ikke være med, fordi de kompromitterer os selv. Den anden gruppe, som jeg synes, har misforstået lige så meget, siger, at så kan man droppe enhver form for regler og konventioner og bare hoppe ud på det dybe. Det er i store træk, hvad Bush-administrationen har gjort. Og så kender vi alle konsekvensen: Så bliver der ingen regler, og det medfører uvægerligt en brutalisering, som vi ikke ønsker," siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Løsningen er derfor at lægge sig i, hvad Mikkel Vedby Rasmussen betegner som "en midterposition":

"Man skal forsøge at opstille regler, der er realistiske i forhold til, hvad der rent faktisk foregår ude i verden. Det beklagelige er, at der aldrig har været en ordentlig debat om det her," siger han.

Brug for høringer

Uanset, hvornår Genève-konventionerne kommer til at se ud i fremtiden, vil man dog ikke ændre på det dilemma, der ligger i, at Danmark deltager i krige, der er langt mere beskidte end tidligere, og at fjenden kan være fuldstændig ligeglad med enhver form for regler.

"Krige som dem i Afghanistan eller Irak er aldrig rare - uanset hvilke konventioner, der gælder. Det problem vil stadigvæk stå der," siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Han mener derfor, at det er op til politikerne at gøre mere ud af at forklare, hvad de konkrete militæraktioner går ud på. Man kan eventuelt skæve til USA, hvor løbende høringer sikrer, at udviklingen bliver fulgt nøje politisk, og befolkningen har en chance for at følge slagets gang.

"Grundlæggende skal politikerne til at tage ansvar. Problemet er, at spørgsmål, som er politiske, bliver gjort juridiske og meget abstrakte. Men det grundlæggende spørgsmål er, om man vil være med i en aktion på de og de betingelser? Det er en beslutning, man politisk må tage ansvaret for og formidle konsekvenserne af," siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Han mener, at det gælder for alle Folketingets partier, at de ikke bryder sig om at gå ind i det specifikke med at anvende militær magt. Det har debatten efter Afghanistan-indsatsen i 2002 vist.

"Vi stillede ikke med felthospital og sygeplejersker - men netop med Jægerkorpset. Når man sender de mest hårdtslående soldater i vores arsenal, skal man ikke blive overrasket over, at de bliver brugt. Men man taler aldrig om, hvad de rent faktisk skal ud og gøre," siger han.

Mikkel Vedby Rasmussen mener, at Danmark er nået langt op gennem 1990'erne med at stille styrker til rådighed for konflikter rundt om i verden.

"Men det sidste tabu handler om, hvad de gør. At danske soldater er i kamp og bliver slået ihjel. Det skal vi have en ordentlig debat om," siger han.

Berøringsangst

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, der har bakket entydigt op både i Irak-konflikten og i debatten om Afghanistan-filmen, mener ligeledes, at der fortsat er en vis berøringsangst i Danmark, når det handler om direkte krigsdeltagelse.

Forsvarsordfører Søren Espersen fremhæver, at der eksempelvis i England hænger tavler i enhver landsbykirke, som opremser navne på sognets døde soldater og endda levner plads til flere navne:

"Sådan noget kunne ikke forekomme i Danmark. Her har vi en forventning om, at vi vinker farvel, og at alle soldater kommer glade hjem til jul uden traumer, og at alle arbejdstidsregler bliver overholdt," siger Søren Espersen.

Dansk Folkeparti har flere gange kritiseret regeringen for ikke at fortælle åbent og ærligt om, hvad de militære aktioner går ud på. I krigen mod terror er de normale omgangsformer sat ud af kraft.

"Det er et vældigt dilemma, for vi har været vant til at vores tilstedeværelse var populær - fra Cypern til Gaza. Nu er vi hadet. De vil os til livs, vi har været med til at nedkæmpe deres hære, afsætte deres regeringer og måske også med til at forårsage død og ødelæggelse," siger Søren Espersen.

Danske soldater skal fortsat leve op til idealer, regler og konventioner, mener han.

"Ellers er det svært at opretholde en eller anden form for selvrespekt. Men vil skal heller ikke være naive, når vi står over for fjender, vi slet ikke kan stole på," siger han.

Søren Espersen ser gerne, at konventionerne om krigsførelse moderniseres, så de svarer mere til den aktuelle virkelighed. DF vil dog ikke går forrest med et forslag.

"Vi har aldrig hørt til dem, der synes, at menneskerettighedskonventionerne eller andre konventioner er noget, Vorherre har skrevet. De burde revideres i forhold til virkelighedens verden. Men jeg tror, det kommer helt af sig selv fra amerikanerne eller i NATO-regi. Der er militærfolk, der river sig selv i hovederne, fordi de ikke ved, hvad de skal stille op," siger Søren Espersen.

Han har selv fuld tillid til det amerikanske system og fremhæver blandt andet, at soldater bliver stillet for retten og straffet i takt med, at der er beviser på mishandling af fanger.

"Men selvfølgelig er der brodne kar i alle lejre," siger han.

Næste gang en koalition med USA i spidsen indleder en krig imod terror, vil man have draget lære af de seneste år, mener Søren Espersen.

"Jeg tror ikke, at man i næste krig får et nyt Guantanamo. Amerikanerne har fået en smerte i forhold til konventionerne, så jeg tror, at man til den tid har fundet på noget nyt," siger han.

Helle Ib er politisk journalist ved Dagbladenes Bureau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her