Læsetid: 3 min.

Lyden af liberalisme

Hurra for den stribe radiostationer, der spiller de samme ligegyldige hits fra '80'erne, 90'erne og nu'. Hurra for en liberal kulturpolitik, der intet har med kultur at gøre. Og hurra for, at det endelig er helt slut med at blive musikalsk udfordret
4. november 2005

Popmusik har sine stunder.

Selvom en stor del af det max kan passere som fladpandet underholdning på jagt efter laveste fællesnævner, finder man tit bedårende små perler af uvurderlig skønhed, man kan gå og nynne i Danmarks hus, til man trimler død om.

Var det ikke for mængden af i værste fald rædselsfuld og i bedste ligegyldig popmusik, ville jeg sikkert ikke lytte til andet, for hvor er det dog skønt sådan pirrende at blive strøget med hårene, åh Abba!

Men grunden til at dette bringes op i nærværende forum, skyldes en tendens, jeg uden blusel giver vor bundumusikalske kulturmedister Brian Mikkelsen den fulde skyld for, thi med salget i 2003 af de to senest tilkommende landsdækkende radiokanaler til hhv.

Sky Radio og Radio 100 FM har vi nået en ny bundskraber på radiobåndet, hvad angår evigt gentagende, uengageret, vitaminfattig og et hundrede procent ligegyldig musikformidling via de æterbårne medier.

Det ligner en kongstanke, at der satses så benhårdt på denne anæsteserende form for kulturformidling fra denne åndspygmæs side, thi et af ligegyldig internationalt klingende popmusik bedøvet folk udgør ingen trussel.

Tilsat en flok radio-dj's, hvis fornemste opgave synes at være at sprede ligegyldig small talk fra et overdrev, der nærmer sig det retarderede. Og så selvfølgelig læssevis af reklameblokke. Det har intet med musik at gøre.

Den liberale kongstanke må med det i mente være, at mangfoldighed er lig mere af det samme, for når man som undertegnede ikke har fået installeret hi-fi anlæg i sin blikspand af en bil, men i stedet søger musikalsk næring til de mange ture - store som små - ud i et land, der trods alt ligger der endnu, er det fuldstændig ubeskriveligt, hvor smalt og trist det musikalske udbud på stationer som ovennævnte Sky Radio i triumvirat med mindst lige så pauvre Radio 100 FM, Radio 2 og det stedse blegere The Voice -som dog engang var lidt morsom og tilmed spillede en del såkaldt "urban contemporary", dvs. R&B og hiphop, man ikke kunne høre andre steder- egentlig er.

De aflirer alle det stort set samme repertoire på en facon så uinspirerende, at man godt forstår udenforståendes klagesang om, at (populær)musikken bliver ringere time for time.

Derudover er udbuddet af og interessen for dansk musik på de steder så henholdsvis småt og lille, at det tangerer landsforræderi, hvis man altså lider af den tvangstanke, at vor egenproduktion spiller en rolle i den forbindelse.

De eneste, der faktisk synes at have haft godt af konkurrencen, er så DR, for vil man høre andet end den der grød af forarmede udenlandske klange og en små 10-12 danske 80'er-"klassikere", tvinges man faktisk i armene på P2, P3 og P4, som på hver deres bagvendte facon i hvert fald spiller lidt mere end de 40 sange, de andre landsdækkende kanaler mener er minimumsgrænsen for hvad deres publikum kan kapere.

P2 er selvfølgelig fuldstændig unik og en sand oase, hvor de andre er mere op-og-ned-artige, men stadig ind i mellem fyrer noget af, man bare ikke hører andre steder.

Tænk at man skulle blive drevet tilbage i armene på det engang så mægtige monopol, efter at liberalismen har slået radioen ihjel.

PS: Der er selvfølgelig også de mange små lokalradioer, som ofte er en messe værd. Pladsen tillader dog kun, at vi her udstøder et kort og myndigt hurra for alle de frivillige, som forsøger at gøre radiorummet en smule sjovere end politiet tillader.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her